DA/Prabhupada 0056 - Tolv autoriteter nævnt i skriften: Difference between revisions

Latest revision as of 19:04, 6 October 2018

Forrige side - video 0055

Næste side - video 0057

Original Vaniquotes page in English

Lecture on SB 7.6.1 -- Madras, January 2, 1976

śrī-prahrāda uvāca

kaumāra ācaret prājño

dharmān bhāgavatān iha

durlabhaṁ mānuṣaṁ janma

tad apy adhruvam arthadam

(SB 7.6.1)

Det er Prahlada Maharaja. Han er en af autoriteterne indenfor Krishnabevidsthed. Der er tolv autoriteter, som nævnes i sastra:

svayambhūr nāradaḥ śambhuḥ

kumāraḥ kapilo manuḥ

prahlādo janako bhīṣmo

balir vaiyāsakir vayam

(SB 6.3.20)

Det er Yamarajas udtalelser om autoriteterne af dharma. Dharma betyder bhagavata-dharma. Jeg tror, jeg forklarede det i aftes, dharma betyder bhagavata. Dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītaṁ (SB 6.3.19). Lige som vores Hr. Højesteretsdommer giver en dom efter loven, så loven er ikke noget en almindelig mand eller en forretningsmand kan opfinde, nej. Loven kan kun laves af staten, af regeringen. Ingen kan finde på. Det vil ikke... Hvis en eller anden i Højesteret påberåber sig, "Hr, jeg har min egen lov," så vil Hr. Ret ikke acceptere det. Så på samme måde kan du ikke opfinde dharma. Selvom du er en meget stor mand... Selv højesteretsdommeren han kan ikke lave en lov. Loven bliver givet af staten. På samme måde betyder dharma bhagavata-dharma og andre såkaldte dharmas, de er ikke dharmas. De vil ikke blive accepteret. Præcis på samme måde bliver en hjemmelavet lov ikke accepteret. Derfor dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītaṁ (SB 6.3.19).

Og hvad er bhagavad-pranitam dharma? Det bliver beskrevet i Bhagavad-gita, vi ved det, allesammen. Han kom, Krishna kom. Hans mission var dharma-samsthapanarthaya, for at etablere religiøse principper, eller genetablere. Dharmasya glānir bhavati bhārata. Yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati bhārata (BG 4.7). Så af og til er der glani, uoverensstemmelser i hvordan man udfører dharmas principper. På det tidspunkt kommer Krishna. Paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām (BG 4.8). Yuge yuge sambhavāmi. Så denne dharma, Krishna kom ikke for at reorganisere de såkaldte dharmas: Hindu dharma, Muslim dharma, Christian dharma, Buddhas dharma. Nej. Ifølge Srimad Bhagavatam siges det, dharmaḥ projjhita-kaitavo (SB 1.1.2). Den dharma som er en slags snydemetode, den slags dharma er projjhita. Prakṛṣṭa-rūpeṇa ujjhita, betyder den er smidt ud, eller sparket ud. Så virkelig dharma er bhagavata-dharma, virkelig dharma. Derfor sagde Prahlad Maharaja, kaumāra ācaret prājño dharmān bhāgavatān iha (SB 7.6.1). Faktisk betyder dharma Gud, vores forhold til Gud, og at handle i overensstemmelse med dette forhold, så vi kan opnå livets ultimative mål. Det er dharma.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in India]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0055 - At røre Krishna ved at høre|0055|DA/Prabhupada 0057 - At rense hjertet|0057}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|8hcPNJAy0Dg|Twelve Authorities Mentioned in the Sastras - Prabhupāda 0056}}
+{{youtube_right|4ozm5f_YwJc|Twelve Authorities Mentioned in the Sastras - Prabhupāda 0056}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/760102SB.MAD_clip1.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/760102SB.MAD_clip1.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 40: / Line 43: @@
 :prahlādo janako bhīṣmo
 :balir vaiyāsakir vayam
-:([[Vanisource:SB 6.3.20|SB 6.3.20]])
+:([[Vanisource:SB 6.3.20-21|SB 6.3.20]])
 Det er Yamarajas udtalelser om autoriteterne af dharma. Dharma betyder bhagavata-dharma. Jeg tror, jeg forklarede det i aftes, dharma betyder bhagavata. Dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītaṁ ([[Vanisource:SB 6.3.19|SB 6.3.19]]). Lige som vores Hr. Højesteretsdommer giver en dom efter loven, så loven er ikke noget en almindelig mand eller en forretningsmand kan opfinde, nej. Loven kan kun laves af staten, af regeringen. Ingen kan finde på. Det vil ikke... Hvis en eller anden i Højesteret påberåber sig, "Hr, jeg har min egen lov," så vil Hr. Ret ikke acceptere det. Så på samme måde kan du ikke opfinde dharma. Selvom du er en meget stor mand... Selv højesteretsdommeren han kan ikke lave en lov. Loven bliver givet af staten. På samme måde betyder dharma bhagavata-dharma og andre såkaldte dharmas, de er ikke dharmas. De vil ikke blive accepteret. Præcis på samme måde bliver en hjemmelavet lov ikke accepteret. Derfor dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītaṁ ([[Vanisource:SB 6.3.19|SB 6.3.19]]).
-Og hvad er bhagavad-pranitam dharma? Det bliver beskrevet i Bhagavad-gita, vi ved det, allesammen. Han kom, Krishna kom. Hans mission var dharma-samsthapanarthaya, for at etablere religiøse principper, eller genetablere. Dharmasya glānir bhavati bhārata. Yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati bhārata ([[Vanisource:BG 4.7|BG 4.7]]). Så af og til er der glani, uoverensstemmelser i hvordan man udfører dharmas principper. På det tidspunkt kommer Krishna. Paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām ([[Vanisource:BG 4.8|BG 4.8]]). Yuge yuge sambhavāmi. Så denne dharma, Krishna kom ikke for at reorganisere de såkaldte dharmas: Hindu dharma, Muslim dharma, Christian dharma, Buddhas dharma. Nej. Ifølge Srimad Bhagavatam siges det, dharmaḥ projjhita-kaitavo ([[Vanisource:SB 1.1.2|SB 1.1.2]]). Den dharma som er en slags snydemetode, den slags dharma er projjhita. Prakṛṣṭa-rūpeṇa ujjhita, betyder den er smidt ud, eller sparket ud. Så virkelig dharma er bhagavata-dharma, virkelig dharma. Derfor sagde Prahlad Maharaja, kaumāra ācaret prājño dharmān bhāgavatān iha ([[Vanisource:SB 7.6.1|SB 7.6.1]]). Faktisk betyder dharma Gud, vores forhold til Gud, og at handle i overensstemmelse med dette forhold, så vi kan opnå livets ultimative mål. Det er dharma.
+Og hvad er bhagavad-pranitam dharma? Det bliver beskrevet i Bhagavad-gita, vi ved det, allesammen. Han kom, Krishna kom. Hans mission var dharma-samsthapanarthaya, for at etablere religiøse principper, eller genetablere. Dharmasya glānir bhavati bhārata. Yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati bhārata ([[Vanisource:BG 4.7 (1972)|BG 4.7]]). Så af og til er der glani, uoverensstemmelser i hvordan man udfører dharmas principper. På det tidspunkt kommer Krishna. Paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām ([[Vanisource:BG 4.8 (1972)|BG 4.8]]). Yuge yuge sambhavāmi. Så denne dharma, Krishna kom ikke for at reorganisere de såkaldte dharmas: Hindu dharma, Muslim dharma, Christian dharma, Buddhas dharma. Nej. Ifølge Srimad Bhagavatam siges det, dharmaḥ projjhita-kaitavo ([[Vanisource:SB 1.1.2|SB 1.1.2]]). Den dharma som er en slags snydemetode, den slags dharma er projjhita. Prakṛṣṭa-rūpeṇa ujjhita, betyder den er smidt ud, eller sparket ud. Så virkelig dharma er bhagavata-dharma, virkelig dharma. Derfor sagde Prahlad Maharaja, kaumāra ācaret prājño dharmān bhāgavatān iha ([[Vanisource:SB 7.6.1|SB 7.6.1]]). Faktisk betyder dharma Gud, vores forhold til Gud, og at handle i overensstemmelse med dette forhold, så vi kan opnå livets ultimative mål. Det er dharma.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->