DA/Prabhupada 0100 - Vi er evigt slægtsbundet til Krishna

Revision as of 19:12, 6 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on SB 6.1.8 -- New York, July 22, 1971

Så vi er for evigt beslægtede med Krishna. Og i dette øjeblik er det bare glemt, undertrykt. Så derfor tænker vi, at vi ikke har noget forhold til Krishna. Men det er ikke fakta. Fordi vi er del og eje af Krishna, er dette forhold evigt. Vi må bare genoplive det. Det er Krishnabevidsthed. Krishnabevidsthed betyder... Vi er nu i en anden bevidsthed. Jeg tænker, at jeg er inder. En anden tænker, "jeg er amerikaner." En anden tænker, "jeg er dit, jeg er dat." Men faktisk burde vi tænke, " Jeg er Krishnas." Det er Krishnabevidsthed. "Jeg er Krishnas." Og i et Krishnabevidst forhold, fordi Krishna er for alle, derfor bliver jeg alles. Bare prøv at forstå. I Indien er systemet, at når en pige bliver gift med en dreng, så, det er også sådan i jeres land, overalt, det samme system. Lige som nevøen af drengen kalder pigen for "tante." Så, hvordan bliver hun tante? På grund af hendes forhold til sin mand. Inden brylluppet, var hun ikke tante, men lige så snart han (hun) bliver beslægtet med sin mand, bliver mandens nevø hendes nevø. Bare prøv at forstå dette eksempel. På samme måde, hvis vi reetablerer vores forhold, eller vores oprindelige forhold til Krishna, og Krishna er for alle, derfor bliver jeg for alle. Det er virkelig universel kærlighed. Den kunstige, såkaldte universelle kærlighed kan ikke etableres, med mindre du har etableret dit forhold til midtpunktet. På samme måde som I er amerikanere. Hvorfor? Fordi I er født i dette land. Så en anden amerikaner er medlem af jeres land, men hvis I bliver noget andet, så har I intet forhold til en anden amerikaner. Så vi må genetablere vores forhold til Krishna. Så vil spørgsmålet om universelt broderskab, retfærdighed, velstand komme. Ellers er der ingen mulighed. Midtpunktet mangler. Hvordan kan der være retfærdighed og fred? Det er ikke muligt. Derfor gives fredsformularen i Bhagavad-gita. Fredsformularen er, at man må forstå, at Krishna er den eneste nyder. Som i dette tempel, vores midtpunkt er Krishna. Hvis vi laver mad, er det for Krishna, ikke sådan at vi laver mad til os selv. Selv om vi i sidste ende vil spise dette prasadam, men når vi laver det, tænker vi ikke, at vi laver det til os selv. Vi laver mad til Krishna. Når I går ud for at samle ind, er det ikke sådan, at de der er i kirtangruppen har nogen personlige interesser. Nej. De samler ind, eller de distribuerer litteraturen, for Krishnas skyld, for at gøre folk Krishnabevidste. Og hvad end der samles ind, bliver brugt for Krishna. Så på den måde, når vi praktiserer denne livsform, alting for Krishna, så er det Krishnabevidsthed. Det samme, det vi gør, må vi gøre. Vi må bare forandre bevidstheden, at " jeg gør det for Krishna, ikke for mig personligt." På denne måde, hvis vi udvikler Krishnabevidsthed, så kommer vi til vores oprindelige bevidsthed. Så bliver vi lykkelige. Med mindre vi kommer til den oprindelige bevidsthed, så er vi gale på forskellige niveauer. Enhver som ikke er i Krishnabevidsthed, han tages for at være gal fordi han taler på en platform, der er midlertidig, flygtig. Det vil slutte. Men vi de levende væsner, vi er evige. Så midlertidig beskæftigelse er ikke vores opgave. Vores opgave må være evig, fordi vi er evige. Og denne evige opgave er, hvordan vi kan tjene Krishna. Lige som denne finger er del og eje af min krop, men fingerens evige opgave er at tjene denne krop, det er alt. Her, den har ingen andre opgaver. Og det er fingerens sunde tilstand. Hvis den ikke kan tjene hele kroppen, er den i en sygelig tilstand. På samme måde, Krishna er evig; vi er evige. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Dette er de Vediske instruktioner. Den højeste evige er Sri Krishna, og vi er også evige. Vi er ikke højest; vi er underordnede. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām. Han er det højeste levende væsen, og vi er underordnede levende væsner. Eko bahūnāṁ yo vidadhāti kāmān. Det ene levende væsen, en evig, Han tildeler alle livets nødvendigheder til alle de mange andre evige. Eko bahūnām, et ubegrænset antal af levende væsner. Du kan ikke tælle dem. Bahūnām. Det er vores forhold. Så, som del og eje må vi tjene Krishna, og vi er underordnede. Han tildeler vores nødvendigheder. Han er den Højeste Fader. Dette liv er normalt liv og befriet liv. Enhver anden form for liv, udover opfattelsen af Krishnabevidsthed, det er syndigt liv.