DA/Prabhupada 0269 - Gennem slyngel fortolkninger kan man ikke forstå Bhagavad Gita
Lecture on BG 2.10 -- London, August 16, 1973
Så prøv at forstå Kṛṣṇa som Hṛṣīkeśa. Så Hṛṣīkeśa, Kṛṣṇa, begyndte at le at "Han er min ven, trofaste ledsager, og denne svaghed. Først var han meget entusiastisk bad Mig om at styre hans stridsvogn, senayor ubhayor madhye. Nu viṣīdantan, nu sørger han." Så… Vi er alle tåber på den måde. Arjuna er ikke et fjols. Arjuna beskrives som Guḍākeśa. Hvordan kan han være en tåbe? Men han spiller en tåbes rolle. Hvis ikke han spiller rollen som tåbe, hvordan vil så denne Bhagavad-gītā fremkomme fra Śrī Kṛṣṇa´s mund? Og fordi han er hengiven, spiller han perfekt på en sådan måde at Kṛṣṇa giver instruktioner. Så den perfekte lærer og den perfekte discipel, Arjuna. Vi har lært fra deres de… Vores position... Arjuna repræsenterer almindelige mennesker som os, og Kṛṣṇa er Hṛṣīkeśa, giver Sine råd, perfekte råd. Hvis vi tager, hvis vi læser Bhagavad-gītā i denne forståelses ånd, som Arjuna den perfekte discipel, og hvis vi accepterer Kṛṣṇa´s, den perfekte lærers råd og instruktioner, så ved vi at vi har forstået Bhagavad-gītā. Ved hjælp af mine mentale spekulationer, ved slyngelagtige fortolkninger, ved at fremvise videnskabelige dygtighed, kan du ikke forstå Bhagavad-gītā. Det er ikke muligt. Overgivelse. Derfor siges det i Bhagavad-gītā, tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā (BG 4.34). Så vi må overgive os som Arjuna, han overgav sig. Śiṣyas te 'haṁ śādhi māṁ prapannam: (BG 2.7) "Jeg overgiver mig til Dig. Jeg bliver Din discipel." At blive discipel betyder at overgive sig, at frivilligt modtage instruktionen, rådet, ordren fra den åndelige mester. Så Arjuna har allerede accepteret dette. Selvom han siger na yotsye, "Kṛṣṇa, jeg vil ikke kæmpe." Men Herren, når Han forklarer alt, vil han kæmpe. Herrens ordre. Ikke at kæmpe, det er hans egen sansetilfredsstillelse. Og at kæmpe, selvom han ikke har noget ønske om at kæmpe, det er Herrens tilfredsstillelse. Dette er essensen af Bhagavad-gītā.
Så Kṛṣṇa, ser Arjuna, viṣīdantam meget påvirket, beklager, at han ikke er beredt til at gøre sin pligt. Derfor begynder Han i det næste vers med: aśocyān anvaśocas tvaṁ prajña-vādāṁś ca bhāṣase: (BG 2.11) "Min kære Arjuna, du er Min ven. Uanset hvad, er māyā meget stærk. Så selvom du er Min personlige ven, er du så overvældet med falsk medfølelse. Så lyt bare til Mig." Derfor siger Han, aśocyān: "Du sørger over et emne der ikke er godt." Aśocya. Śocya betyder sorg, og aśocya betyder at man ikke bør sørge. Aśocya. Så aśocyān anvaśocas tvaṁ prajña-vādāṁś ca bhāṣase. "Men du taler som en meget lærd mand." For han har talt. Men disse ting er ikke rigtige. Hvad Arjuna har sagt, at varṇa-saṅkara, når kvinder bliver forurenede, bliver befolkningen varṇa-saṅkara, det er fakta. Hvad end Arjuna har sagt til Kṛṣṇa for at undgå kampen, så disse ting er korrekte. Men fra den åndelige platform… Disse ting kan være rigtige eller forkerte, men fra den åndelige platform, bør de ikke tages særligt alvorlige. Derfor aśocyān anvaśocas tvam. Fordi hans beklagelser var på baggrund af den kropslige livsopfattelse. Denne kropslige livsopfattelse, bliver fordømt lige fra begyndelsen af Kṛṣṇa's instruktioner. Aśocyān anvaśocas tvam: (BG 2.11) "Du sørger på baggrund af den kropslige livsopfattelse." Fordi enhver der er i den kropslige livsopfattelse, han er ikke bedre end et dyr.