DA/Prabhupada 0351 - Hvis du skriver noget, bør målet være at glorificere den Højeste
Lecture on SB 1.5.9-11 -- New Vrindaban, June 6, 1969
Så, ligesom der er en naturlig skillelinje mellem kragerne og svanerne, Således er der også en skillelinje mellem en Kṛṣṇa-bevidst person og et almindeligt menneske. Almindelige mennesker sammenlignes med kragerne, og en fuldt Kṛṣṇa-bevidst person er ligesom svanerne og ænderne.
Så siger han,
- tad-vāg-visargo janatāgha-viplavo
- yasmin prati-ślokam abaddhavaty api
- nāmāny anantasya yaśo 'ṅkitāni yat
- śṛṇvanti gāyanti gṛṇanti sādhavaḥ
- (SB 1.5.11)
Tværtimod, så er denne form for litteratur, meget fint skrevet, metaforisk og poetisk, det hele. Men der er ingen glorificering af Herren. Og det sammenlignes med det selvsamme sted som krager finder behag i at opholde sig. På den anden side har vi en litteratur, hvad hedder det? Tad-vāg-visargo janatāgha-viplavo yasmin prati-ślokam abaddhavaty api (SB 1.5.11). En litteratur som er præsenteret til offentligheden, som selv om den er grammatisk ukorrekt, fordi den glorificerer Herren, så kan den afstedkomme revolution. Den kan rense hele det menneskelige samfund. Min guru Mahārāja, da han udvalgte artikler til publicering i "The Harmonist", hvis han bare så at forfatteren flere steder havde skrevet "Kṛṣṇa," "Herren Caitanya", i den stil, så lod han den straks passere: "All right. Den er i orden. (latter) Den er i orden." For han har så og så mange gange sagt "Kṛṣṇa" og "Caitanya", så er den i orden.
Så på samme måde, selv om vi præsenterer vores "Back to Godhead" eller anden litteratur i ufuldendt sprog, så betyder det ikke noget, fordi glorificeringen af Herren er der. Det er Nāradas anbefaling. Tad-vāg-visargo janatāgha-viplavaḥ. Janatā agha. Agha betyder syndfulde handlinger. Hvis man læser blot en linje af denne litteratur, skønt den er præsenteret i ufuldendt sprog, hvis man blot hører at der er "Kṛṣṇa", så vil hans syndfulde handlinger med det samme forsvinde. Janatāgha viplavaḥ. Tad-vāg-visargo janatāgha-viplavo yasmin prati-ślokam abaddhavaty api nāmāny anantasya (SB 1.5.11). Ananta betyder ubegrænset. Hans navn, Hans berømmelse, Hans glorværdighed, Hans kvaliteter bliver beskrevet. Nāmāny anantasya yaśo 'ṅkitāni. Hvis glorificeringen er tilstede, selv hvis den er præsenteret i uperfekt sprog, så śṛṇvanti gāyanti gṛṇanti sādhavaḥ. Ligesom min guruMahārāja, sādhu, en helgenagtig person, straks lod den passere: "Ja, den er fin." Den er i orden. Fordi Herren bliver glorificeret. Det vil folk i almindelighed, selvfølgelig ikke forstå. Men sådan er standarden, standarden sat af Nārada. Du skriver noget, målet bør være simpelt hen at glorificere den Højeste. Så er din litteratur pavitra, renset. Men uanset hvor flot, enten litterært eller metaforisk eller poetisk, Man skriver noget, hvis det ikke har noget at gøre med Gud, eller Kṛṣṇa, så er det vāyasaṁ tīrtham. Så er det kragernes yndlings-sted.
Sådan er Nārada Munis forklarting. Det bør vi lægge mærke til. For Vaiṣṇavaerne er der en kvalifikation: poetisk. Man bør… Alle bær være poetiske. Så... Men den poesi, det poetiske sprog, bør blot bruges til at glorificere Herren med.