DA/Prabhupada 0374 - Bhajahu re mana betydning del 1

Revision as of 15:40, 7 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Purport to Bhajahu Re Mana -- San Francisco, March 16, 1967

Bhajahū re mana śrī-nanda-nandana-abhaya-caraṇāravinda re. Bhaja, bhaja betyder tilbed; Hu, hallo; mana, sind. Digteren Govinda dāsa, en stor filosof og hengiven af Herren, han beder. Han anbefaler sit sind, for sindet er alles ven og sindet er alles fjende. Hvis man kan træne sit sind i Kṛṣṇabevidsthed, så opnår han succes. Hvis han ikke kan træne sit sind, så er livet en fiasko. Derfor beder Govinda dāsa, en stor hengiven af Herren Kṛṣṇa... Selv hans navn påviser det, Govinda dāsa. Govinda, Kṛṣṇa, og dāsa betyder tjener. Dette er alle hengivnes holdning. De sætter altid dette dāsa på, det betyder tjener. Så Govinda dāsa beder, "Mit kære sind, forsøg venligst at tilbede Nandas søn, som er abhaya-caraṇa, hvis lotusfødder er sikkerheden. Der er ingen frygt." Abhaya. Abhaya betyder uden frygt, og caraṇa, caraṇa betyder lotusfødder. Så han vejleder sit sind, "Mit kære sind, engager dig venligst i at tilbede Nandas søns frygtløse lotusfødder." Bhajahū re mana śrī-nanda-nandana. Nanda-nandana betyder Nanda Mahārājas søn, Kṛṣṇa. Og Hans lotusfødder er abhaya, frygtløse. Så Govinda dāsa beder sit sind om, "Vær så venlig at engagere dig i den transcendentale kærlige tjeneste til Kṛṣṇas lotusfødder." I forbindelse med andre ting…

Og han siger også at durlabha mānava-janama. Durlabha betyder meget sjældent at opnå. Mānava-janma betyder denne menneskelige livsform. Den kommer efter en meget lang rundtur. En gang får man chancen for at blive Kṛṣṇabevidst så man kan slippe ud af cyklussen af fødsel og død. Derfor giver han råd om at dette liv, denne menneskelige livsform, er meget vigtig, durlabha. Durlabha betyder… Duḥ betyder med stort besvær, og labha betyder opnåelig. Så tåbelige mennesker, de ved ikke hvad, hvor vigtig denne menneskelige livsform er. De spilder den bare med sansenydelse som dyr. Så dette er meget instruerende, at han træner sit sind til at "engagerer dit sind i tilbedelsen af Herren Kṛṣṇa." Durlabha mānava-janama sat-saṅge. Og denne træning af sindet er kun muligt i godt selskab, sat-saṅga. Sat-saṅga betyder personer der simpelthen er hundrede procent engagerede i Herrens tjeneste. De kaldes for sat. Satāṁ prasaṅgāt. Uden de hengivnes selskab er det umuligt at træne sindet. Det er ikke muligt gennem et såkaldt yogasystem eller meditation. Man må være i selskab med hengivne; ellers er det ikke muligt. Derfor har vi skabt dette Kṛṣṇabevidste samfund, så man kan udnytte dette samvær. Så Govinda dāsa, digter og hengiven, han tilråder, durlabha mānava-janama sat-saṅge: "du har fået denne meget fine, sjældne menneskelige krop. Nu vær i selskab med hengivne og beskæftig dit sind med Kṛṣṇas frygtløse lotusfødder." Han anbefaler sit sind. Derpå udpeger han livets frustrationer. Hvad er det? Śīta ātapa bāta bariṣaṇa e dina jāminī jāgi re. Śīta betyder vinter. Ātapa betyder sommer, når der er brændende solskin. Śīta ātapa bāta, kulde, bariṣaṇa, skybrud. Så disse forstyrrelser er der altid. Nogen gange er det bidende kulde. Andre gange brændende hede. Nogen gange er der skybrud. Nogen gange det ene eller det andet, det foregår. Så han siger, śīta ātapa bāta bariṣaṇa e dina jāminī jāgi re. Hele dagen og natten, arbejder folk meget hårdt uden at tage sig af, bidende kulde, brændende varme, og regnbyger, og holde natten, tage ud i ørkenen, tage ned under havet - overalt er de, har de så travlt. Śīta ātapa bāta bariṣaṇa e dina jāminī jāgi re. Der er natarbejde, og så mange andre beskæftigelser. Så han siger,

śīta ātapa bāta bariṣaṇa
e dina jāminī jāgi re
biphale sevinu kṛpaṇa durajana
capala sukha-laba lāgi' re

" Nuvel med alt dette hårde arbejde, hvad har jeg gjort? Jeg har tjent personer som slet ikke er favourabelt indstillede til min Kṛṣṇabevidsthed. Og hvorfor har jeg tjent dem?" Capala sukha-laba lāgi' re: "Capala, meget flakkende lykke. Jeg tænker, at hvis mit lille barn smiler, så bliver jeg lykkelig. Jeg tror at hvis min hustru er tilfreds, så er jeg lykkelig. Men al denne midlertidige smilen eller følelse af lykke, de er alle flakkende." Det må man realisere. Der er også mange andre digtere, som har sunget om at dette er…, dette sind er lige som en ørken, og det længes efter oceaner af vand. Hvis oceanet overføres til ørkenen, så kan den oversvømmes. Og hvilken nytte vil en dråbe vand gøre der? På samme måde, vores sind, vores bevidsthed, længes efter et ocean af lykke. Og denne midlertidige lykke i familielivet, i samfundslivet, de er bare som en dråbe vand. Så de der er filosoffer, de der virkelig har studeret verdenssituationen, de kan forstå at "denne flakkende lykke kan ikke gøre mig lykkelig."

Derpå siger han, kamala-dala-jala, jīvana talamala. Kamala-dala-jala betyder liljen, lilje blomsten. I har alle set liljeblomster på søerne. De svajer, altid i vandet. Svajer. På et hvilket som helst tidspunkt, kan de blive oversvømmede. På samme måde, er dette liv altid fyldt med fare, altid i fare. Hvert øjeblik kan det være slut. Der er så mange tilfælde. Folk ser det, men de glemmer. Det er det vidunderlige. De ser hver dag, hvert øjeblik at de selv er i fare, andre er i fare. Stadigvæk tænker han at "jeg er i sikkerhed." Det er positionen.