DA/Prabhupada 0457 - Den eneste mangel er Krishnabeviddsthed

Revision as of 16:14, 1 February 2021 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on SB 7.9.6 -- Mayapur, February 26, 1977

Videnskab er ikke bare observation, men også eksperiment. Så er det komplet. Ellers blot teori. Det er ikke videnskab. Så de har forskellige teorier. Det kan alle og enhver komme med. Det er ikke... Men virkeligheden er at Kṛṣṇa er åndelig og Han er den Højeste. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Det er det vediske påbud. Gud er den højeste nitya, evig, og det højeste levende væsen. I ordbogen står der også, "Gud betyder det højeste væsen." De forstod ikke "højeste levende væsen." Men i vedaerne står der ikke bare højeste væsen, men højeste levende væsen. Nityo nityānāṁ cetanaś cetānām eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Det er beskrivelsen af Gud. Så det er meget svært at forstå selv den spirituelle substans, for slet ikke at tale om Gud. Begyndelsen af åndelig viden er først og fremmest at forstå hvad er ånd. Og de tager intelligensen eller sindet som værende ånd. Men det er ikke ånd. Hinsides det. Apareyam itas tu viddhi me prakṛtim parā (BG 7.5).

Så denne perfektion, som Prahlāda Mahārāja fik, med det samme da han rørte den Højeste Personlighed, den kan vi også få. Det er muligt, og meget let, fordi vi er faldne, mandāḥ - meget sløve, meget slemme. Mandāḥ og sumanda-matayo. Og fordi vi er slemme, så har alle opfundet en teori. Sumanda. Mata. Mata betyder "mening." Og hvad er den mening? Ikke alene er den mandā, den er sumanda. Sumanda-matayo. Mandāḥ sumanda-matayo manda-bhāgyāḥ (SB 1.1.10), men aldeles uheldige. Hvorfor? Når der er viden, så tager man den ikke. Man vil teoretisere. De er uheldige. Færdig viden, men man vil teoretisere, "Det er måske sådan. Eller det er måske sådan. Måske... Det er muligt..." Det foregår. Derfor manda-bhāgyāh. Ligesom hvis der er nogen penge. Man vil ikke tage pengene. Man vil hellere arbejde som svin og hunde for at tjene penge. Så det betyder uheldig. Så mandāḥ sumanda-matayo manda-bhāgyāḥ. Og på grund af manda-bhāgyāḥ, så er der upadrutaḥ, altid forstyrrelser, den ene krig, den anden krig. Lige fra historiens begyndelse har der været krig. Hvorfor krig? Hvorfor slås man? Der burde ikke være krig, fordi alting er komplet, pūrṇam idam (ISO Invocation). Verden er komplet på grund af den Højeste Herres velsignelse, fordi den er hans kongerige... Dette er også Guds kongerige. Men vi har lavet den om til helvede, med vores unødvendige kampe. Så enkelt er det. Ellers ville der... For en hengiven - pūrṇam. Viśvaṁ pūrṇaṁ sukhāyate. Hvorfor er der slagsmål? Gud har forsynet os med alt. Mangler du vand? Tre-fjerde-dele af Jorden er fyldt med vand. Men vandet er salt. Gud har en måde at gøre det ferskt på. Det kan vi ikke gøre. Man vil have vand. Der er rigeligt med vand. Hvorfor skulle der være mangel? Nu hører vi at man i Europa tænker på at importere vand. (latter) Er det ikke rigtigt? Jo. I England tænker man på at importere. Kan det være sandt? (latter) Men disse slyngel-videnskabsmænd tænker på den måde. De vil importere. Hvorfor ikke? England er omgivet af vand. Hvorfor tager I ikke bare noget vand? Nej. Nire kari bas na me tilo piyas. "Jeg bor i vand, men jeg dør af tørst." (latter) Disse slynglers filosofi... Eller i... I min barndom, tror jeg, læste vi en bog, en "Moral Class" bog, som fortalte en historie om et skib som sank, og de gik ombord på en lille båd, men nogen af dem døde af tørst, fordi de ikke kunne drikke vandet. Så de levede på vandet, men de døde af tørst.

Sådan er vores position. Alt er komplet. Alligevel, så dør og kæmper vi. Hvad er årsagen? Årsagen er at vi ikke følger Kṛṣṇa. Det er årsagen: Fravær af Kṛṣṇa-bevidsthed. Min Guru Mahārāja plejede at sige at hele verden er fuld af alting. Den eneste mangel-vare er Kṛṣṇa -bevidsthed. Det er det eneste der mangler. Ellers er der ingen mangel. Alt er komplet. Og hvis man følger Kṛṣṇas instruktioner så vil man med det samme blive lykkelig. Man kan gøre hele verden lykkelig. Kṛṣṇas instruktioner i Bhagavad-gītā er så perfekte. De må være perfekte, for de kommer fra Kṛṣṇa. Det er ikke de såkaldte videnskabs-mænds teorier. Nej. Perfekte instruktioner. Og hvis vi følger instruktionen, hvis vi bruger dem i praksis, så vil hele verden, viśvaṁ pūrṇaṁ sukhāyate..