DA/Prabhupada 0464 - Sastra er ikke for dem, der strejfer om: Difference between revisions

Latest revision as of 15:53, 7 October 2018

Forrige side - video 0463

Næste side - video 0465

Lecture on SB 7.9.8 -- Mayapur, February 28, 1977

mahājano yena gataḥ sa panthāḥ (CC Madhya 17.186). Vi kan lære Kṛṣṇa -bevidsthed til fuldkommenhed hvis vi følger mahājanaerne. Mahājana er en stor personlighed som er Herrens hengivne. De kaldes mahājanaer. Jana betyder "person." Almindeligvis så kalder man en meget rig person i Indien for en mahājana. Men denne mahājana betyder en som er rig på hengiven tjeneste. Han kaldes mahājana. Mahājano yena gataḥ sa panthāḥ. Vi har Ambarīṣa Mahārāja og vi har Prahlāda Mahārāja. Der er mange, mange konger, Yudhiṣṭhira Mahārāja, Parīkṣit Mahārāja, de er rājarṣier. Så Kṛṣṇa-bevidsthed er faktisk beregnet for meget store personligheder.

imaṁ vivasvate yogaṁ

proktavān aham avyayam

vivasvān manave prāhur

manur ikṣvākave 'bravīt

(BG 4.1)

Evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ (BG 4.2). I virkeligheden er śāstra ikke beregnet til dagdrivere. Den er til lærde brāhmaṇaer og ophøjede kṣatriyaere. Og vaiśyaerne og śūdraerne, de forventes ikke at blive meget lærde i śāstra, men, under ledelse af rigtige brāhmaṇaer og kṣatriyaer, så er de også perfekte Den første klasse, munayo, som det siges, sattvaikatāna gatayo munayo (SB 7.9.8), Store helgener. Generelt betyder "store helgener" brāhmaṇaer, vaiṣṇavaer. de er placeret i sattva-guṇa gennem deres hengivne tjeneste. Rajas, tamo-guṇa kan ikke røre dem. Naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu nityaṁ bhāgavata-sevayā (SB 1.2.18) Bhadra og abhadra, god og dårlig. Så rajo-guṇa og tamo-guṇa er dårlig, og sattva-guṇa er god. Hvis vi er placeret, som det siges sattvaikatāna-gatayo... Hvis man altid er placeret i sattva-guṇa, så står det der skal gøres klart. Sattva-guṇa betyder prakāṣa. Alt er klart, fuld viden. Og rajo-guṇa betyder at det ikke er klart. Eksemplet er givet: ligesom træet. Der er ild, men det første symptom på ild, i træet, er røg. Når man sætter ild til træet, så er røg det første der viser sig. Så røg... Først træ, så røg, så ild. Og fra ild, når man bruger ilden i ild-ofring, det er det ultimative. Alt kommer fra den samme kilde. Fra jord, kommer træet, fra træet kommer røgen, fra røgen kommer ilden. Og ild, når det bruges i ild-ofring, svāhā - det er den rette brug af ild. Hvis man forbliver på træ-platformen, så er det fuldstændig glemsomhed. Når man forbliver på røg-platformen, så er der en smule lys. Når man opholder sig på ild-platformen, så er der fuldt lys. Og når det lys bruges i Kṛṣṇas tjeneste, så er det perfekt. På den måde skal vi forstå det.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in India, Mayapur]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0463 - Hvis du træner dit sind op til simpelthen at tænke på Krishna, så er du på den sikre side|0463|DA/Prabhupada 0465 - En Vashnava er kraftfuld, men han er stadig mild og ydmyg|0465}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|QQeLlGSlWrk|Sastra er ikke for dem, der strejfer om<br />- Prabhupāda 0464}}
+{{youtube_right|0D0qyLQeC_c|Sastra er ikke for dem, der strejfer om<br />- Prabhupāda 0464}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/770228SB-MAY_clip2.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/770228SB-MAY_clip2.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 33: / Line 36: @@
 :vivasvān manave prāhur
 :manur ikṣvākave 'bravīt
-:([[Vanisource:BG 4.1|BG 4.1]])
+:([[Vanisource:BG 4.1 (1972)|BG 4.1]])
-Evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ ([[Vanisource:BG 4.2|BG 4.2]]). I virkeligheden er śāstra ikke beregnet til dagdrivere. Den er til lærde brāhmaṇaer og ophøjede kṣatriyaere. Og vaiśyaerne og śūdraerne, de forventes ikke at blive meget lærde i śāstra, men, under ledelse af rigtige brāhmaṇaer og kṣatriyaer, så er de også perfekte Den første klasse, munayo, som det siges, sattvaikatāna gatayo munayo ([[Vanisource:SB 7.9.8|SB 7.9.8]]), Store helgener. Generelt betyder "store helgener" brāhmaṇaer, vaiṣṇavaer. de er placeret i sattva-guṇa gennem deres hengivne tjeneste. Rajas, tamo-guṇa kan ikke røre dem. Naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu nityaṁ bhāgavata-sevayā ([[Vanisource:SB 1.2.18|SB 1.2.18]]) Bhadra og abhadra, god og dårlig. Så rajo-guṇa og tamo-guṇa er dårlig, og sattva-guṇa er god. Hvis vi er placeret, som det siges sattvaikatāna-gatayo... Hvis man altid er placeret i sattva-guṇa, så står det der skal gøres klart. Sattva-guṇa betyder prakāṣa. Alt er klart, fuld viden. Og rajo-guṇa betyder at det ikke er klart. Eksemplet er givet: ligesom træet. Der er ild, men det første symptom på ild, i træet, er røg. Når man sætter ild til træet, så er røg det første der viser sig. Så røg... Først træ, så røg, så ild. Og fra ild, når man bruger ilden i ild-ofring, det er det ultimative. Alt kommer fra den samme kilde. Fra jord, kommer træet, fra træet kommer røgen, fra røgen kommer ilden. Og ild, når det bruges i ild-ofring, svāhā - det er den rette brug af ild. Hvis man forbliver på træ-platformen, så er det fuldstændig glemsomhed. Når man forbliver på røg-platformen, så er der en smule lys. Når man opholder sig på ild-platformen, så er der fuldt lys. Og når det lys bruges i Kṛṣṇas tjeneste, så er det perfekt. På den måde skal vi forstå det.
+Evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ ([[Vanisource:BG 4.2 (1972)|BG 4.2]]). I virkeligheden er śāstra ikke beregnet til dagdrivere. Den er til lærde brāhmaṇaer og ophøjede kṣatriyaere. Og vaiśyaerne og śūdraerne, de forventes ikke at blive meget lærde i śāstra, men, under ledelse af rigtige brāhmaṇaer og kṣatriyaer, så er de også perfekte Den første klasse, munayo, som det siges, sattvaikatāna gatayo munayo ([[Vanisource:SB 7.9.8|SB 7.9.8]]), Store helgener. Generelt betyder "store helgener" brāhmaṇaer, vaiṣṇavaer. de er placeret i sattva-guṇa gennem deres hengivne tjeneste. Rajas, tamo-guṇa kan ikke røre dem. Naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu nityaṁ bhāgavata-sevayā ([[Vanisource:SB 1.2.18|SB 1.2.18]]) Bhadra og abhadra, god og dårlig. Så rajo-guṇa og tamo-guṇa er dårlig, og sattva-guṇa er god. Hvis vi er placeret, som det siges sattvaikatāna-gatayo... Hvis man altid er placeret i sattva-guṇa, så står det der skal gøres klart. Sattva-guṇa betyder prakāṣa. Alt er klart, fuld viden. Og rajo-guṇa betyder at det ikke er klart. Eksemplet er givet: ligesom træet. Der er ild, men det første symptom på ild, i træet, er røg. Når man sætter ild til træet, så er røg det første der viser sig. Så røg... Først træ, så røg, så ild. Og fra ild, når man bruger ilden i ild-ofring, det er det ultimative. Alt kommer fra den samme kilde. Fra jord, kommer træet, fra træet kommer røgen, fra røgen kommer ilden. Og ild, når det bruges i ild-ofring, svāhā - det er den rette brug af ild. Hvis man forbliver på træ-platformen, så er det fuldstændig glemsomhed. Når man forbliver på røg-platformen, så er der en smule lys. Når man opholder sig på ild-platformen, så er der fuldt lys. Og når det lys bruges i Kṛṣṇas tjeneste, så er det perfekt. På den måde skal vi forstå det.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->