DA/Prabhupada 0501 - Vi kan ikke blive fri for ængstelse med mindre vi kommer til Krishnabevidsthed
Lecture on BG 2.15 -- Hyderabad, November 21, 1972
Så man kan ikke blive lykkelig. Disse drenge og piger, amerikanere, amerikanske, europæiske, de har smagt hele denne bil-civilisation. De har smagt en god bid. Biler, natklubber og drikkeri, de har smagt det rigeligt. Der er ingen lykke. Derfor er de kommet til Kṛṣṇa-bevidsthed. Derfor, nāsato vidyate bhāvo nābhāvo vidyate sataḥ. Abhāvaḥ, og sataḥen. Så fordi vi har accepteret asat, som ikke vil vare ved, er vi ulykkelige Det er Prahlāda Mahārājas beskrivelse: adā samudvigna-dhiyām asad-grahāt (SB 7.5.5). Sadā samudvigna-dhiyām. Vi er altid ængstelige, fuld af bekymringer. Det er fakta. Os alle sammen, fulde af bekymringer. Hvorfor? Asad-grahāt. Fordi vi har accepteret denne materielle krop. Asad-grahāt. Tat sādhu manye 'sura-varya dehināṁ sadā samudvigna-dhiyām Dehinām. Dehinām betyder... Deha og dehī, det har vi allerede diskuteret. Dehī betyder kroppens ejer. Så alle er dehī, både dyr og menneske eller træ, hvem-som-helst. Hver eneste levende væsen har accepteret en materiel krop. Derfor kaldes de dehī. Så dehinām, hver eneste dehī, fordi han har accepteret denne materielle krop, så er han altid fuld af bekymring.
Vi kan ikke blive fri for ængstelse medmindre vi kommer til Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er ikke muligt. Man skal blive Kṛṣṇa-bevidst. brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54) - Så bliver man med det samme fri for ængstelse. Hvis man ikke kommer til Kṛṣṇa-bevidstheds-platformen, så vil man altid have bekymringer. Sadā samudvigna-dhiyām asad-grahāt, hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ, vanaṁ gato yad dharim āśrayeta (SB 7.5.5). Prahlāda Mahārāja giver os retnigslinjen, at hvis vi ønsker at blive fri for denne bekymrings-tilstand, sadā samudvigna-dhiyām, så hitvātma-pātam, hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpam... Gṛham andha-kūpam. Gṛha beyuder... Der er så mange betydninger. Men specielt menes der: hjem. Hjemmet. Hjemve. Vores vediske civilisation går ud på, at tage hjemmefra. At tage væk fra hjemmet. At tage sannyāsa, at tage vānaprastha. Man skal ikke blive i familien til det sidste åndedrag, som familie-medlem, bedstefar, eller oldefar. Det er ikke vores vediske civilisation. Så snart man er vokset lidt op, pañcāśordhvaṁ vanaṁ vrajet, så må man ud af denne gṛham andha-kūpam. Gṛham andha-kūpam, hvis vi skal være ærlige, så kan det virke meget usmageligt. Men vi er nødt til at diskutere ud fra śāstra hvad gṛha indebærer. Gṛha, det er... Et andet ord, det kaldes aṅganāśrayam. Aṅganā. Aṅganā betyder kvinde. At leve under konens beskyttelse, Aṅganāśraya. Så śāstra anbefaler at man opgiver denne aṅganāśrayam , for at gå til paramahaṁsa-āśrayam. Så vil dit liv blive reddet. Ellers, som Prahlāda Mahārāja siger gṛham andha-kūpam, "Hvis man bliver i det såkaldte familie-livs mørke brønd, Så bliver man aldrig lykkelig." Ātma-pātam. Ātma-pātam betyder at man aldrig vil kunne forstå åndeligt liv. Ikke altid, selvfølgelig, men generelt set. Generelt, den som er for knyttet til familielivet eller det udvidede familieliv... Udvidet - Familieliv, så samfunds-liv, så nationalt liv, så internationalt liv. Altsammen er det gṛham andha-kūpam. Det hele er gṛham andha-kūpam.