DA/Prabhupada 0509 - Disse mennesker hævder, at dyr ingen sjæl har

Revision as of 16:00, 7 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on BG 2.18 -- London, August 24, 1973

Prabhupāda: Vinā paśughnāt (SB 10.1.4). Det er kongens tale... Hvilken er det?

Hengiven: Yudhiṣṭhira.

Prabhupāda: Nej, ikke Yudhiṣṭhira.

Hengiven: Parīkṣit, Parīkṣit Mahārāja.

Prabhupāda: Parīkṣit Mahārāja. Han sagde at Guds-bevidsthed, Kṛṣṇa-bevidsthed, ikke kan forstås af dyre-dræberen. Vinā paśughnāt (SB 10.1.4). Nivṛtta-tarṣair upagīyamānāt. Vi ser at de som er dyre-dræbere, de såkaldte kristne og muhammedanere, de kan ikke forstå. De er simpelthen fanatikere. De kan ikke forstå hvad sjælen er, hvad Gud er. De har nogle teorier og forestiller sig at være religionister. Hvad er synd, hvad er fromme handlinger, disse ting kan de ikke forstå fordi de er dyre-dræbere. Det er ikke muligt. Derfor udbredte Herren Buddha ahiṁsā. Ahiṁsā. Fordi Han så at hele den menneskelige race er på vej til helvede på grund af dette dyredrab. "Lad mig stoppe dem så de, i fremtiden, kan blive besindige." Sadaya-hṛdaya darśita: To sider. For det første var Han meget medlidende, de stakkels dyr; de bliver dræbt. For det andet så Han at, "Hele den menneskelige race er på vej til helvede. Så jeg må gøre noget." Derfor var Han nødt til at benægte sjælens eksistens, fordi deres hjerne ville ikke kune rumme sådanne ting. Derfor sagde Han intet om sjælen eller Gud. Han sagde "Stop med at slå dyrene ihjel." Hvis jeg niver dig, så føler du smerte. Så hvorfor forvolder du andre smerte? Uanset om han har en sjæl eller ej, det er underordnet. Han sagde ingenting om sjæl. Så disse folk siger at dyr ikke har nogen sjæl. Okay så, men han føler smerte, når du slår dyret ihjel. Så du føler også smerte. Så hvorfor skulle du forvolde smerte for andre? Dette er Herren Buddhas teori. Sadaya-hṛdaya darśita-paśu-ghātam Nindasi yajña-vidher ahaha śruti-jātam. Han benægtede: "Jeg accepterer ikke vedaerne." Fordi at vedaerne anbefaler sommetider, ikke drab, men for at forynge dyret. Men drab, med det formål, er der for ofring. Men Herren Buddha accepterede ikke dyredrab til ofring. Derfor, nindasi. Nindasi betyder at Han kritiserede. Nindasi yajña-vidher ahaha śruti-jātaṁ sadaya-hṛdaya darśita. Hvorfor? Han var så god og medlidende. Det er Kṛṣṇa-bevidsthed. Gud er meget god, meget medlidende. Han bryder sig ikke om det. Men hvis det er nødvendigt kan Han slå ihjel. Men hans drab og vores drab er forskellige. Han er al-god. Hvem end der dræbes af Kṛṣṇa, han opnår øjeblikkeligt frelse. Så disse ting er der. Dernæst. umålelig. Man kan ikke måle hvad sjælen er, men sjælen er der, og kroppen er forgængelig. "Hvis, selv hvis du ikke kæmper, så redder du din bedstefaders og lærers og andres kroppe, nu du er så overvældet, men de er forgængelige. Antavanta betyder idag eller imorgen. Sæt din bedstefader allerede er gammel. Så du slår ham måske ikke ihjel nu, eller, om et år eller seks måneder, han kan dø fordi han er allerede gammel. Disse er de argumenter der fremføres. Hoved-pointen er at Kṛṣṇa ønsker at Arjuna han skal kæmpe. Han skal, han må ikke afvige fra sin pligt som kṣatriya. Han bør ikke overvældes af den kropslige ødelæggelse. Derfor giver Han instruktionen: "Kroppen adskiller sig fra sjælen. Så tro ikke at sjælen kan dræbes. Rejs dig og kæmp." Det er instruktionen.

Mange tak.