DA/Prabhupada 0518 - De fire grundpiller for betinget liv er fødsel, død, alderdom og sygdom: Difference between revisions

(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0518 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1968 Category:DA-Quotes - Le...")
 
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
 
Line 7: Line 7:
[[Category:DA-Quotes - in USA, Los Angeles]]
[[Category:DA-Quotes - in USA, Los Angeles]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0517 - Ikke at fordi du er født i en rig familie, så vil du være immun mod sygdom|0517|DA/Prabhupada 0519 - Krishnabevidste personer er ikke ude efter fatamoganaer|0519}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
<div class="center">
Line 15: Line 18:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|ETjDsFJipm4|De fire grundpiller for betinget liv er fødsel, død, alderdom og sygdom<br />- Prabhupāda  0518}}
{{youtube_right|v3OJ7D_HnLM|De fire grundpiller for betinget liv er fødsel, død, alderdom og sygdom<br />- Prabhupāda  0518}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/681202BG.LA_clip03.mp3</mp3player>
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/681202BG.LA_clip03.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->
<!-- END AUDIO LINK -->


Line 27: Line 30:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Hvis man ønsker en materiel løsning på den materielle eksistens, det er ikke muligt. Det siges tydeligt. I Bhagavad-gītā finder vi, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā ([[Vanisource:BG 7.14|BG 7.14]]). Kṛṣṇa gør hævd på denne materielle natur, "Min energi," mama māyā... Det er også en af Kṛṣṇas energier. Alt vil blive forklaret i det syvende kapitel. Så det er meget svært at komme ud af denne energi. Det ser vi i praksis - hvem er vi? Vores evner til at vinde over den materielle naturs love er minimale. Det er simpelthen spild af tid. Man kan ikke blive lykkelig ved at overvinde den materielle natur. Nu har videnskaben opdaget så mange ting. For eksempel flyveren fra Indien. Det ville have taget månedsvis at nå jeres land, men med flyver kan vi komme hertil i løbet af en nat. Disse fordele er der. Men med disse fordele følger så mange ulemper. Når man sidder deroppe i flyveren, man ved at man midt i ørken,,,,, af faren. Der kan hvert øjeblik ske et uheld. Man kan falde ned i havet, man kan falde ned hvor-som-helst. Så det er ikke særligt sikkert. På samme måde, uanset hvilken metode vi opdager, til at overvinde den materielle naturs love, så følger der andre farlige ting i kølvandet. Det er naturens lov. Det er ikke måden at slippe ud af livets materielle lidelser på. Den virkelige måde er at stoppe det betingede livs fire gøremål. Det betingede livs fire gøremål er fødsel, død, alderdom, og sygdom. I virkeligheden er jeg åndelig sjæl. Dette forklares i begyndelsen af Bhagavad-gītā, at denne åndelige sjæl aldrig fødes og aldrig er død. Han forsætter sit liv selv efter denne bestemte krops ødelæggelse. Denne krop er bare et glimt, som blot varer i nogle år Men den får en ende. Den får gradvist en ende. Jeg er for eksempel en ældre mand på tre-og halvfjerds år. Hvis jeg bliver firs eller et hundrede år, så har jeg allerede været døende i tre-og-halvfjerds år. Det er færdigt. Nu har jeg et par år igen måske. Så vi dør fra den dag vi bliver født. Det er sådan det er. Så Bhagavad-gītā giver jer løsningen på disse fire problemer. Og Kṛṣṇa foreslår her mayy āsakta-manāḥ pārtha yogaṁ yuñjan mad-āśrayaḥ. Hvis I søger beskyttelse hos Kṛṣṇa og altid tænker på Kṛṣṇa, så vil jeres bevidsthed altid blive overvældet af Kṛṣṇa-tanker. og Kṛṣṇa siger at resultatet vil blive, asaṁśayaṁ samagraṁ māṁ yathā jñāsyasi tac chṛṇu ([[Vanisource:BG 7.1|BG 7.1]]). Så vil I forstå Mig fuldkomment, uden tvivl."
Hvis man ønsker en materiel løsning på den materielle eksistens, det er ikke muligt. Det siges tydeligt. I Bhagavad-gītā finder vi, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā ([[Vanisource:BG 7.14 (1972)|BG 7.14]]). Kṛṣṇa gør hævd på denne materielle natur, "Min energi," mama māyā... Det er også en af Kṛṣṇas energier. Alt vil blive forklaret i det syvende kapitel. Så det er meget svært at komme ud af denne energi. Det ser vi i praksis - hvem er vi? Vores evner til at vinde over den materielle naturs love er minimale. Det er simpelthen spild af tid. Man kan ikke blive lykkelig ved at overvinde den materielle natur. Nu har videnskaben opdaget så mange ting. For eksempel flyveren fra Indien. Det ville have taget månedsvis at nå jeres land, men med flyver kan vi komme hertil i løbet af en nat. Disse fordele er der. Men med disse fordele følger så mange ulemper. Når man sidder deroppe i flyveren, man ved at man midt i ørken,,,,, af faren. Der kan hvert øjeblik ske et uheld. Man kan falde ned i havet, man kan falde ned hvor-som-helst. Så det er ikke særligt sikkert. På samme måde, uanset hvilken metode vi opdager, til at overvinde den materielle naturs love, så følger der andre farlige ting i kølvandet. Det er naturens lov. Det er ikke måden at slippe ud af livets materielle lidelser på. Den virkelige måde er at stoppe det betingede livs fire gøremål. Det betingede livs fire gøremål er fødsel, død, alderdom, og sygdom. I virkeligheden er jeg åndelig sjæl. Dette forklares i begyndelsen af Bhagavad-gītā, at denne åndelige sjæl aldrig fødes og aldrig er død. Han forsætter sit liv selv efter denne bestemte krops ødelæggelse. Denne krop er bare et glimt, som blot varer i nogle år Men den får en ende. Den får gradvist en ende. Jeg er for eksempel en ældre mand på tre-og halvfjerds år. Hvis jeg bliver firs eller et hundrede år, så har jeg allerede været døende i tre-og-halvfjerds år. Det er færdigt. Nu har jeg et par år igen måske. Så vi dør fra den dag vi bliver født. Det er sådan det er. Så Bhagavad-gītā giver jer løsningen på disse fire problemer. Og Kṛṣṇa foreslår her mayy āsakta-manāḥ pārtha yogaṁ yuñjan mad-āśrayaḥ. Hvis I søger beskyttelse hos Kṛṣṇa og altid tænker på Kṛṣṇa, så vil jeres bevidsthed altid blive overvældet af Kṛṣṇa-tanker. og Kṛṣṇa siger at resultatet vil blive, asaṁśayaṁ samagraṁ māṁ yathā jñāsyasi tac chṛṇu ([[Vanisource:BG 7.1 (1972)|BG 7.1]]). Så vil I forstå Mig fuldkomment, uden tvivl."
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 16:01, 7 October 2018



Lecture on BG 7.1 -- Los Angeles, December 2, 1968

Hvis man ønsker en materiel løsning på den materielle eksistens, det er ikke muligt. Det siges tydeligt. I Bhagavad-gītā finder vi, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā (BG 7.14). Kṛṣṇa gør hævd på denne materielle natur, "Min energi," mama māyā... Det er også en af Kṛṣṇas energier. Alt vil blive forklaret i det syvende kapitel. Så det er meget svært at komme ud af denne energi. Det ser vi i praksis - hvem er vi? Vores evner til at vinde over den materielle naturs love er minimale. Det er simpelthen spild af tid. Man kan ikke blive lykkelig ved at overvinde den materielle natur. Nu har videnskaben opdaget så mange ting. For eksempel flyveren fra Indien. Det ville have taget månedsvis at nå jeres land, men med flyver kan vi komme hertil i løbet af en nat. Disse fordele er der. Men med disse fordele følger så mange ulemper. Når man sidder deroppe i flyveren, man ved at man midt i ørken,,,,, af faren. Der kan hvert øjeblik ske et uheld. Man kan falde ned i havet, man kan falde ned hvor-som-helst. Så det er ikke særligt sikkert. På samme måde, uanset hvilken metode vi opdager, til at overvinde den materielle naturs love, så følger der andre farlige ting i kølvandet. Det er naturens lov. Det er ikke måden at slippe ud af livets materielle lidelser på. Den virkelige måde er at stoppe det betingede livs fire gøremål. Det betingede livs fire gøremål er fødsel, død, alderdom, og sygdom. I virkeligheden er jeg åndelig sjæl. Dette forklares i begyndelsen af Bhagavad-gītā, at denne åndelige sjæl aldrig fødes og aldrig er død. Han forsætter sit liv selv efter denne bestemte krops ødelæggelse. Denne krop er bare et glimt, som blot varer i nogle år Men den får en ende. Den får gradvist en ende. Jeg er for eksempel en ældre mand på tre-og halvfjerds år. Hvis jeg bliver firs eller et hundrede år, så har jeg allerede været døende i tre-og-halvfjerds år. Det er færdigt. Nu har jeg et par år igen måske. Så vi dør fra den dag vi bliver født. Det er sådan det er. Så Bhagavad-gītā giver jer løsningen på disse fire problemer. Og Kṛṣṇa foreslår her mayy āsakta-manāḥ pārtha yogaṁ yuñjan mad-āśrayaḥ. Hvis I søger beskyttelse hos Kṛṣṇa og altid tænker på Kṛṣṇa, så vil jeres bevidsthed altid blive overvældet af Kṛṣṇa-tanker. og Kṛṣṇa siger at resultatet vil blive, asaṁśayaṁ samagraṁ māṁ yathā jñāsyasi tac chṛṇu (BG 7.1). Så vil I forstå Mig fuldkomment, uden tvivl."