DA/Prabhupada 0655 - Formålet med religion er at forstå Gud og lære at elske Ham

Revision as of 16:24, 7 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture on BG 6.6-12 -- Los Angeles, February 15, 1969

Hengiven: "Denne Bhagavad-gītā er videnskaben om Kṛṣṇa bevidsthed". Ingen kan blive Krishna gennem lærdom.

Prabhupāda: Jo. Blot fordi du har en eller anden titel: M.A., Ph.D., D.A.C., og så vil du forstå Bhagavad Gita, det er ikke muligt. Dette er en transcendental videnskab, og der kræves en anden slags sanser til at forstå. Og de sanser bliver du nødt til at skabe, man må rense dem ved at udføre tjeneste. Ellers, selv store lærde, alle mulige læger og Ph.d'er, de misforstår Krishna. De fatter ikke. Det er umuligt. Derfor kommer Krishna som Han er. Ajo 'pi sann avyayātmā (BG 4.6). Selvom Han er ufødt, kommer Han for at lade os vide, hvordan Gud er, forstår I? Fortsæt.

Hengiven: Man må være heldigt nok stillet til at omgås med en person i ren bevidsthed. En Krishnabevidst person har erkendt viden ved Krishnas barmhjertighed.

Prabhupāda: Jo, gennem Kṛṣṇas nåde. Ikke gennem akademisk kvalifikation. Du må... man må få Krishnas barmhjertighed, så kan vi forstå Krishna. Så kan vi se Krishna. Vi kan snakke med Krishna, vi kan gøre hvad som helst. Han er en person. Han er den Højeste Person. Det er de vediske formaninger. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Han er den Højeste Person, eller de Højeste Evige. Vi er alle evige. Vores... i øjeblikket er vi beskæftiget med vores krop. Vi mødes med fødsel og død. Men vi bliver faktisk ikke født eller dør. Vi er evige åndelige sjæle. Og ifølge mine gerninger, ifølge mine ønsker, rejser jeg fra den ene slags krop til den næste, og den næste, og den næste. På den måde. Jeg fødes faktisk ikke, eller dør. Det bliver forklaret i Bhagavad Gita i det andet kapitel. I hr læt: na jāyate na mriyate vā. Det levende væsen hverken fødes eller dør. På samme måde. Gud er også evig, og du er evig. Når du genoptager dit evige forhold til det evige, den fudlkomne evige... Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām. Han er det Højeste levende væsen blandt alle levende væsener. Han er den Højeste evige blandt alle evige. Så, via Krishnabevidsthed, ved at rense vore sanser, vil denne videnn komme, og vi vil se Gud. Fortsæt.

Hengiven: En Krishnabevidst person har erkendt viden ved Krishnas nåde, for vedkommende er tilfreds med ren hengiven tjeneste. Via realiseret viden bliver man perfekt. Gennem sådan perfekt viden kan man forblive fast i sin overbevisning. men gennem akademisk viden bliver man let forvildet og forvirret gennem tilsyneladende modsigelser. Det er den realiseret sjæl, som rent faktisk er behehersket, for han er overgivet til Krishna. Han er transcendental, for han har intet at gøre med verdslig lærdom.

Prabhupāda: Ja, selv hvis man er analfabet, selvom man ikke kender ABC, kan man erkende Gud, for så vidt man beskæftiger sig selv i transcendental kærlig tjeneste. Og en, der er meget lærd, højt uddannet, men han kan ikke erkende Gud. Gud er ikke underlagt nogen materiel betingelse. Han er den højeste bevidsthed. På samme måde er metoden til at erkende Gud ikke underlagt nogen materiel betingelse. Det er ikke sådan, at bare fordi man er fattig, så kan man ikke erkende Gud. Eller hvis man er meget rig, så forstår man Gud. Nej. Blot fordi man er uudannet, så man man ikke erkende Gud, sådan er det ikke. Fordi man er højt uddannet, så defor kender man Gud. Nope. Han er betingelsesløs. Apratihatā. Sa vai puṁsāṁ paro dharmaḥ. I Bhagavad Gita siges det at være et førsteklasses religiøst princip. Bhagavatam nævner intet om, at hindu religionen er førsteklasses, eller at kristendom er førsteklasses, eller Islam er førsteklasses, eller nogen som helst anden religion. Vi har skabt en masse, så mange religioner. Men Bhagavata siger, at der er et religiøst princip, der er førsteklasses. Hvilket et? Sa vai puṁsāṁ paro dharmo yato bhaktir adhokṣaje (SB 1.2.6). Den religion, der hjælper dig til at avancere i hengiven tjeneste og kærlighed til Gud. Det er det hele. Det er definitionen på en førsteklasses religion. Vi siger ikke, at denne religion er førsteklasses, og den der religion er andenrangs- Selvfølgelig, ifølge det, jeg har fortalt jer, så er der 3 kvaliteter i den materielle verden. Så i henhold til kvaliteten, så skabes også en religion. Men formålet med religion er at forstå Gud. Og at lære at elske Gud. Det er formålet. Hvilket som helst religiøst system. Hvis det lærer dig at elske Gud, er det førsteklasees. Ellers er det værdiløst. Man udfører måske sine religiøse principper meget standhaftigt, men hvis din kærlighed til Gud er lig nul og din kærlighed til materien bare øger, det er ikke religion. Ifølge Bhagavata er kendelsen:

Sa vai puṁsāṁ paro dharmo yato bhaktir adhokṣaje (SB 1.2.6). Apratihatā. Ahaituky apratihatā. Denne religion har ingen årsag. Og uden nogen modgang. Hvis man kan nå et sådant religiøst princip, vil man bliver lykkelig i alle henseender. Ellers kan man godt glemme det. Sa vai puṁsāṁ paro dharmo yato bhaktir adhokṣaje (SB 1.2.6). Adhokṣaje. Et af Guds navne er Adhokṣaja. Adhokṣaja betyder det som modgår alle materielle forsøg på at se Gud. Adhokṣaja. Akṣaja betyder eksperimenterende viden. Man kan ikke forstå Gud gennem eksperimenterende viden. Nej. Der skal en anden slags lærdom til. Og det betyder gennem ydmyg at modtage lyden og ved at udføre transcendental kærlig tjeneste. Så kan man forstå Gud. Så hvilket end relisiøst princip, der lærer dig og hjælper dig til at udvikle din kærlighed til Gud er uden årsag... Jeg elsker Gud fordi Han giver mig fine ting til min sansetilfredsstillelse. Det er ikke kærlighed. Uden nogen... Gud er stor. Gud er min far. Det er min pligt at elske Ham. Det er det hele. Ingen tingen. Åh Gud, giv mig mit daglige brød, så vil jeg elske dig. Nej. Gud giver dagligt brød selv til dyrene, hunde og katte. Så Gud er alles far. Han forsyner alle med mad. Så det er ikke kærlighed. Kærlighed er betingelsesløs. Selvom Gud ikke giver mig mit daglige brød, vil jeg elske Ham. Det er kærlighed. Det er kærlighed.

Caitanya Mahāprabhu siger således: āśliṣya vā pāda-ratāṁ pinaṣṭu mām (CC Antya 20.47). Hvadenten Du omfavner mig eller træder på mig, Eller du aldrig viser dig. Jeg bliver hjerteknust uden at se Dig. Men jeg vil stadig elske dig. Det er ren kærlighed til Gud. Når vi kommer til det niveau af kærlighed til Gud, så opdager vi fuldkommen nydelse. Ligesom Gud er fuld af nydelse, så er vi også fulde af glæde. Det er fuldkommenhed. Fortsæt.