DA/Prabhupada 0714 - Hvad end udbyttet er, så taler jeg for Krishna
Lecture on SB 1.16.24 -- Hawaii, January 20, 1974
Kāla, tid er meget kraftfuld. Tid... Kommer tid kommer råd. Med tiden kan du blive meget lykkelig, og med tiden kan du blive meget meget ulykkelig, meget fortabt, ulykkelig. Tiden kan give. Og tid er også Kṛṣṇa, kāla-rūpeṇa. Når... i det ellevte kapitel af Bhagavad-gītā står der... Jeg har lige glemt...."Hvem er du?" Arjuna ser den universelle form virāt-rūpa, og siger, "hvem er Du hr?" Så Han svarer at "Jeg er kāla-rūpa, jeg er nu kommet i form af tiden for at dræbe jer alle." Så derfor er vores opgave at udnytte dette liv kun for at blive fuldstændigt Kṛṣṇabevidste. Ingen andre opgaver. Det er Caitanya Mahāprabhus kult. Og det er ikke særlig svært. Slet ikke svært. Kīrtanīyaḥ sadā hariḥ (CC Adi 17.31). Men det er svært. Det er meget svært at synge Hare Kṛṣṇa mantraet firetyve timer i døgnet. De der ikke er vant til det, de bliver skøre af kun at chante. Det er ikke (utydeligt) Du kan ikke efterligne Haridāsa Ṭhākura, at " nu vil jeg opholde mig på et afsondret sted og bare chante Hare Kṛṣṇa." Det er ikke muligt hr. Man skal være meget fremskreden i åndeligt liv, for at kunne koncentrere sig om at chante Hare Kṛṣṇa mantraet. Det er ikke så let. Derfor har vi så mange aktiviteter for nybegyndere, på nybegynderstadiet, vil det bare være latterligt at prøve på at efterligne det avancerede stade. På nybegynder-stadiet må vi altid være beskæftigede. Kṛṣṇa har forskellige måder man kan udføre tjeneste. Du kan tjene Kṛṣṇa på så mange måder. Karmaṇā manasā vācā (CC Ādi 9.43), etāvaj janma-sāphalyaṁ dehinām iha dehiṣu (SB 10.22.35). Karmaṇā manasā vācā śreya-ācaraṇaṁ sadā. Karmaṇā manasā, vi har tre måder: ved at arbejde karmaṇā; ved at tænke, manasā; karmaṇā manasā vācā, og ved at tale. Vi kan gøre ting. Karmaṇā manasā vācā. Så dette tridaṇḍa-sannyāsa betyder... Der er fire daṇḍas. En daṇḍa er, hvad kaldes det, symbolet på hans person. Og de andre tre daṇḍaer, de er symboler på hans krop, sind og tale. Denne daṇḍa betyder, måske ved du, ved du ikke. Du prøver at for... Så karmaṇā, denne daṇḍa, betyder "jeg har nu taget det løfte at engagere mig selv, og alt hvad jeg ejer." Så jeg har mine fordele. Jeg kan arbejde med min krop, jeg kan arbejde med mit sind, og jeg kan arbejde ved at tale. Så tridaṇḍa-sannyāsa betyder en der har overgivet sit liv, hans aktiviteter, hans krop og hans tale. Det er tridaṇḍa-sannyāsa. Enhver der har overgivet sit sind, sin krop og sin tale i Herrens tjeneste, han er sannyāsī. Sannyāsī betyder ikke bare at skifte og tænke anderledes. nej. Sannyāsī, enhver, det er lige meget om han har skiftet tøj eller ej, hvis man er fuldstændig beskæftiget med krop, sind og ord, sa sannyāsī. Anāśritaḥ karma-phalaṁ kāryaṁ karma karoti yaḥ, sa sannyāsī (BG 6.1), siger Kṛṣṇa. Hvem er sannyāsī? Anāśritaḥ karma-phalam. "Jeg vil tale for Kṛṣṇa." Men hvad vil du få ud af det? "Uanset hvad jeg får ud af det, vil jeg tale for Kṛṣṇa. Det er det hele." Sa sannyāsī, siger Kṛṣṇa. "Det er min pligt, kāryam." Kāryam betyder pligt. "Det er min pligt kun at tale for Kṛṣṇa. Det er det hele. Jeg vil ikke tale for andet." Han er sannyāsī. Anāśritaḥ karma...Hvis du ansætter en advokat til at tale for dig i retten, Vil han aflønnes. "Giv mig straks to tusind dollars." Men en sannyāsī, han vil tale for Kṛṣṇa i firetyve timer uden at forvente at få noget for det. Det er en sannyāsī. Den der er engageret i Kṛṣṇas arbejde i firetyve timer i døgnet, han er en sannyāsī. Tænker på Kṛṣṇa i firetyve timer, han er en sannyāsī. Dette er sannyāsī. Ingen anden beskæftigelse. Anāśritaḥ karma-phalaṁ kāryaṁ karma... Alle arbejder for deres personlige behov, "Hvor mange penge vil jeg få? Hvor meget navn, berømmelse og omdømme kan jeg opnå?" For hans personlige profit. Og det er materielt. Det er materielt. Så snart du arbejder for din egen personlige fordel, så er det materielt. Så snart du arbejder for at Kṛṣṇa kan nyde godt af det, er det åndeligt. Det er det hele. Det er forskellen mellem materielt og åndeligt.