DA/Prabhupada 0778 - Den største gave til menneskesamfundet er viden: Difference between revisions

Latest revision as of 17:32, 1 October 2020

Forrige side - video 0777

Næste side - video 0779

Lecture on SB 6.1.17 -- Denver, June 30, 1975

Nitāi: "I denne materielle verden er det at følge de rene hengivnes vej, de der opfører sig godt og er fuldstændigt udstyret med første klasses kvalifikationer fordi de er fuldstændigt beskæftigede i tjenesten til Nārāyaṇa, med deres liv og sjæl, helt sikkert de mest lykkebringende uden nogen form for frygt og med autorisation fra śāstra."

Prabhupāda:

sadhrīcīno hy ayaṁ loke

panthāḥ kṣemo 'kuto-bhayaḥ

suśīlāḥ sādhavo yatra

nārāyaṇa-parāyaṇāḥ

(SB 6.1.17)

Så śāstra udtaler at samvær med hengivne... Nārāyaṇa-parāyaṇāḥ betyder hengivne. Nārāyaṇa-para: en der opfatter Nārāyaṇa som livets ultimative mål. Nārāyaṇa, Kṛṣṇa, Viṣṇu—De er samme tattva, viṣṇu-tattva. Så folk er ikke klar over dette, at for at nærme sig platformen, hvor man tilbeder Nārāyaṇa eller Viṣṇu eller Kṛṣṇa, er det mest ophøjede, og hvad man kan kalde en sikret platform. Lige som vi får en forsikring, er dette sikret. Sikret af hvem? Sikret af Kṛṣṇa. Kṛṣṇa forsikrer; ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi (BG 18.66). Kaunteya pratijānīhi na me bhaktaḥ praṇaśyati (BG 9.31). Api cet sudurācāro bhajate mām ananya-bhāk, sādhur eva sa man... (BG 9.30). Der er så mange forsikringer. Nārāyaṇa-parā. Kṛṣṇa siger personligt at; "Jeg vil beskytte dig." Folk lider på grund af syndefulde reaktioner, uvidenhed. På grund af uvidenhed begår de syndefulde handlinger, og de syndefulde handlinger får reaktioner. Lige som et barn, uvidende, han rører ved den flammende ild og den brænder hans hånd, og han lider. Du kan ikke sige at; "barnet er uskyldigt, og ilden har brændt ham." Nej. Det er naturens lov. Uvidenhed. Så syndefulde handlinger udføres på grund af uvidenhed. Derfor må man være vidende. Uvidenhed om loven er ingen undskyldning. Hvis du går i retten og beder, "Hr, jeg vidste ikke, at jeg må lide, at jeg bliver nødt til at sidde i fængsel i seks måneder, fordi jeg har stjålet. Det vidste jeg ikke..." Nej. Vidende eller uvidende, du bliver nødt til at sidde i fængsel. Derfor er den største gave til det menneskelige samfund viden. At holde dem i uvidenhed, i mørke, det er ikke det menneskelige samfund, det er kattenes og hundenes... For de er uvidende, ingen kan give dem viden, og de kan heller ikke tage imod den. Derfor er der institutioner, hvor man kan modtage viden i det menneskelige samfund. Det er det største bidrag. Og denne viden, den højeste viden, findes i Vedaerne. Vedaiś ca sarvaiḥ (BG 15.15). Og alle Vedaerne konstaterer, at man bør vide, hvad Gud er. Det er der behov for. (til siden)"Lav ikke denne lyd. Vedaiś ca sarvaiḥ. Folk ved det ikke. I hele denne materielle verden ved de ikke, hvad faktisk viden er. de har travlt med midlertidige ting for sansenydelsens skyld, men de er ikke klar over, hvad det egentlige mål for viden er. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum (SB 7.5.31): målet med viden er at kende Viṣṇu. Gud. Det er målet med viden. Athāto brahma jijñāsā. Jīvasya tattva-jijñāsā (SB 1.2.10). dette liv, den menneskelige livsform er beregnet til at forstå den Absoluttet Sandhed. Det er liv. Og uden at prøve at forstå den Absolutte Sandhed, er vi kun travlt beskæftigede med at spise en smule komfortabelt, at sove en smule komfortabelt eller hvordan vi let kan få sex, dette er dyriske aktiviteter. Dette er dyrenes aktiviteter. Menneskelige aktiviteter er at vide, hvad Gud er. Det er menneskelige aktiviteter. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇuṁ durāśayā ye bahir-artha-māninaḥ (SB 7.5.31). Uden at vide dette, kæmper de for deres eksistens. De ønsker at blive lykkelige ved at tilpasse den ydre energi, bahir-artha-māninaḥ. Og folk, ledere, andhā yathāndhair upanīyamānāḥ (SB 7.5.31). Spørg store, store videnskabsmænd, filosoffer, "Hvad er meningen med livet?" De ved det ikke. De teoretiserer blot, det er det hele. Livet virkelige mål er at forstå Gud.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in USA, Denver]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
-<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
-{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0777 - Le plus vous développez votre conscience, le plus vous devenez un amoureux de la liberté|0777|FR/Prabhupada 0779 - Vous ne pouvez pas devenir heureux dans un lieu fait pour les misères|0779}}
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0777 - Jo mere du udvikler din bevidsthed des mere vil du elske frihed|0777|DA/Prabhupada 0779 - Du kan ikke blive lykkelig på et sted der er beregnet til elendighed|0779}}
 <!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
@@ Line 18: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|cfVpqK5407o|Den største gave til menneskesamfundet er viden<br/>- Prabhupāda 0778}}
+{{youtube_right|TN6xB9yFTJo|Den største gave til menneskesamfundet er viden<br/>- Prabhupāda 0778}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
@@ Line 30: / Line 30: @@
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
-Nitāi: "I denne materielle verden er det at følge de rene hengivnes vej, de der opfører sig godt og er fuldstændigt udstyret med første klasses kvalifikationer fordi de er fuldstændigt beskæftigede i tjenesten til Nārāyaṇa, med deres liv og sjæl, helt sikkert de mest lykkebringende uden nogen form for frygt og med autorisation fra śāstra." Prabhupāda: sadhrīcīno hy ayaṁ loke panthāḥ kṣemo 'kuto-bhayaḥ suśīlāḥ sādhavo yatra nārāyaṇa-parāyaṇāḥ (SB 6.1.17) Så śāstra udtaler at samvær med hengivne... Nārāyaṇa-parāyaṇāḥ betyder hengivne. Nārāyaṇa-para: en der opfatter Nārāyaṇa som livets ultimative mål. Nārāyaṇa, Kṛṣṇa, Viṣṇu—De er samme tattva, viṣṇu-tattva. Så folk er ikke klar over dette, at for at nærme sig platformen, hvor man tilbeder Nārāyaṇa eller Viṣṇu eller Kṛṣṇa, er det mest ophøjede, og hvad man kan kalde en sikret platform. Lige som vi får en forsikring, er dette sikret. Sikret af hvem? Sikret af Kṛṣṇa. Kṛṣṇa forsikrer; ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi ([[Vanisource:BG 18.66|BG 18.66]]). Kaunteya pratijānīhi na me bhaktaḥ praṇaśyati ([[Vanisource:BG 9.31|BG 9.31]]). Api cet sudurācāro bhajate mām ananya-bhāk, sādhur eva sa man... ([[Vanisource:BG 9.30|BG 9.30]]). Der er så mange forsikringer. Nārāyaṇa-parā. Kṛṣṇa siger personligt at; "Jeg vil beskytte dig." Folk lider på grund af syndefulde reaktioner, uvidenhed. På grund af uvidenhed begår de syndefulde handlinger, og de syndefulde handlinger får reaktioner. Lige som et barn, uvidende, han rører ved den flammende ild og den brænder hans hånd, og han lider. Du kan ikke sige at; "barnet er uskyldigt, og ilden har brændt ham." Nej. Det er naturens lov. Uvidenhed. Så syndefulde handlinger udføres på grund af uvidenhed. Derfor må man være vidende. Uvidenhed om loven er ingen undskyldning. Hvis du går i retten og beder, "Hr, jeg vidste ikke, at jeg må lide, at jeg bliver nødt til at sidde i fængsel i seks måneder, fordi jeg har stjålet. Det vidste jeg ikke..." Nej. Vidende eller uvidende, du bliver nødt til at sidde i fængsel. Derfor er den største gave til det menneskelige samfund viden. At holde dem i uvidenhed, i mørke, det er ikke det menneskelige samfund, det er kattenes og hundenes... For de er uvidende, ingen kan give dem viden, og de kan heller ikke tage imod den. Derfor er der institutioner, hvor man kan modtage viden i det menneskelige samfund. Det er det største bidrag. Og denne viden, den højeste viden, findes i Vedaerne. Vedaiś ca sarvaiḥ ([[Vanisource:BG 15.15|BG 15.15]]). Og alle Vedaerne konstaterer, at man bør vide, hvad Gud er. Det er der behov for. (til siden)"Lav ikke denne lyd. Vedaiś ca sarvaiḥ. Folk ved det ikke. I hele denne materielle verden ved de ikke, hvad faktisk viden er. de har travlt med midlertidige ting for sansenydelsens skyld, men de er ikke klar over, hvad det egentlige mål for viden er. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]): målet med viden er at kende Viṣṇu. Gud. Det er målet med viden. Athāto brahma jijñāsā. Jīvasya tattva-jijñāsā ([[Vanisource:SB 1.2.10|SB 1.2.10]]). dette liv, den menneskelige livsform er beregnet til at forstå den Absoluttet Sandhed. Det er liv. Og uden at prøve at forstå den Absolutte Sandhed, er vi kun travlt beskæftigede med at spise en smule komfortabelt, at sove en smule komfortabelt eller hvordan vi let kan få sex, dette er dyriske aktiviteter. Dette er dyrenes aktiviteter. Menneskelige aktiviteter er at vide, hvad Gud er. Det er menneskelige aktiviteter. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇuṁ durāśayā ye bahir-artha-māninaḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Uden at vide dette, kæmper de for deres eksistens. De ønsker at blive lykkelige ved at tilpasse den ydre energi, bahir-artha-māninaḥ. Og folk, ledere, andhā yathāndhair upanīyamānāḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Spørg store, store videnskabsmænd, filosoffer, "Hvad er meningen med livet?" De ved det ikke. De teoretiserer blot, det er det hele. Livet virkelige mål er at forstå Gud.
+Nitāi: "I denne materielle verden er det at følge de rene hengivnes vej, de der opfører sig godt og er fuldstændigt udstyret med første klasses kvalifikationer fordi de er fuldstændigt beskæftigede i tjenesten til Nārāyaṇa, med deres liv og sjæl, helt sikkert de mest lykkebringende uden nogen form for frygt og med autorisation fra śāstra."
+Prabhupāda:
+:sadhrīcīno hy ayaṁ loke
+:panthāḥ kṣemo 'kuto-bhayaḥ
+:suśīlāḥ sādhavo yatra
+:nārāyaṇa-parāyaṇāḥ
+:([[Vanisource:SB 6.1.17|SB 6.1.17]])
+Så śāstra udtaler at samvær med hengivne... Nārāyaṇa-parāyaṇāḥ betyder hengivne. Nārāyaṇa-para: en der opfatter Nārāyaṇa som livets ultimative mål. Nārāyaṇa, Kṛṣṇa, Viṣṇu—De er samme tattva, viṣṇu-tattva. Så folk er ikke klar over dette, at for at nærme sig platformen, hvor man tilbeder Nārāyaṇa eller Viṣṇu eller Kṛṣṇa, er det mest ophøjede, og hvad man kan kalde en sikret platform. Lige som vi får en forsikring, er dette sikret. Sikret af hvem? Sikret af Kṛṣṇa. Kṛṣṇa forsikrer; ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi ([[Vanisource:BG 18.66 (1972)|BG 18.66]]). Kaunteya pratijānīhi na me bhaktaḥ praṇaśyati ([[Vanisource:BG 9.31 (1972)|BG 9.31]]). Api cet sudurācāro bhajate mām ananya-bhāk, sādhur eva sa man... ([[Vanisource:BG 9.30 (1972)|BG 9.30]]). Der er så mange forsikringer. Nārāyaṇa-parā. Kṛṣṇa siger personligt at; "Jeg vil beskytte dig." Folk lider på grund af syndefulde reaktioner, uvidenhed. På grund af uvidenhed begår de syndefulde handlinger, og de syndefulde handlinger får reaktioner. Lige som et barn, uvidende, han rører ved den flammende ild og den brænder hans hånd, og han lider. Du kan ikke sige at; "barnet er uskyldigt, og ilden har brændt ham." Nej. Det er naturens lov. Uvidenhed. Så syndefulde handlinger udføres på grund af uvidenhed. Derfor må man være vidende. Uvidenhed om loven er ingen undskyldning. Hvis du går i retten og beder, "Hr, jeg vidste ikke, at jeg må lide, at jeg bliver nødt til at sidde i fængsel i seks måneder, fordi jeg har stjålet. Det vidste jeg ikke..." Nej. Vidende eller uvidende, du bliver nødt til at sidde i fængsel. Derfor er den største gave til det menneskelige samfund viden. At holde dem i uvidenhed, i mørke, det er ikke det menneskelige samfund, det er kattenes og hundenes... For de er uvidende, ingen kan give dem viden, og de kan heller ikke tage imod den. Derfor er der institutioner, hvor man kan modtage viden i det menneskelige samfund. Det er det største bidrag. Og denne viden, den højeste viden, findes i Vedaerne. Vedaiś ca sarvaiḥ ([[Vanisource:BG 15.15 (1972)|BG 15.15]]). Og alle Vedaerne konstaterer, at man bør vide, hvad Gud er. Det er der behov for. (til siden)"Lav ikke denne lyd. Vedaiś ca sarvaiḥ. Folk ved det ikke. I hele denne materielle verden ved de ikke, hvad faktisk viden er. de har travlt med midlertidige ting for sansenydelsens skyld, men de er ikke klar over, hvad det egentlige mål for viden er. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]): målet med viden er at kende Viṣṇu. Gud. Det er målet med viden. Athāto brahma jijñāsā. Jīvasya tattva-jijñāsā ([[Vanisource:SB 1.2.10|SB 1.2.10]]). dette liv, den menneskelige livsform er beregnet til at forstå den Absoluttet Sandhed. Det er liv. Og uden at prøve at forstå den Absolutte Sandhed, er vi kun travlt beskæftigede med at spise en smule komfortabelt, at sove en smule komfortabelt eller hvordan vi let kan få sex, dette er dyriske aktiviteter. Dette er dyrenes aktiviteter. Menneskelige aktiviteter er at vide, hvad Gud er. Det er menneskelige aktiviteter. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇuṁ durāśayā ye bahir-artha-māninaḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Uden at vide dette, kæmper de for deres eksistens. De ønsker at blive lykkelige ved at tilpasse den ydre energi, bahir-artha-māninaḥ. Og folk, ledere, andhā yathāndhair upanīyamānāḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Spørg store, store videnskabsmænd, filosoffer, "Hvad er meningen med livet?" De ved det ikke. De teoretiserer blot, det er det hele. Livet virkelige mål er at forstå Gud.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->