DA/Prabhupada 0779 - Du kan ikke blive lykkelig på et sted der er beregnet til elendighed
Lecture on SB 6.1.19 -- Denver, July 2, 1975
Så det er gevinsten for en Kṛṣṇabevidst person. Kṛṣṇa er så tiltrækkende at hvis nogen bare en enkelt gang har fordybet sig i at tænke på Kṛṣṇa og overgive sig, Så bliver han straks reddet fra alle ulykkelige tilstande fra dette materielle liv. Så dette er vort livs perfektion. På en eller anden måde, overgiver vi os til Kṛṣṇas lotusfødder. Så her understreges det, sakṛt. Sakṛt betyder "bare en gang." Så hvis der i så meget gevinst ved bare en gang at tænke på Kṛṣṇa, så kan vi forestille os, hvilken position de der altid er engagerede i at tænke på Kṛṣṇa ved at chante Hare Kṛṣṇa mantraet, hvilken position de har. De er meget sikre, så meget at det siges, na te yamaṁ pāśa-bhṛtaś ca tad-bhaṭān svapne 'pi paśyanti (SB 6.1.19). Svapna betyder at drømme. Drømme er falske. At se Yamadūtaerne, budbringere fra Yamarāja, dødens tilsynshavende... At se dem ansigt til ansigt.. på dødstidspunktet, når et meget syndfuldt menneske dør, ser han Yamarāja eller Yamarājas budbringere. De ser meget farlige ud. Til tider bliver en mand på sit dødsleje meget, meget bange og råber, "Red mig, red mig." Dette skete også for Ajāmila. Og det er den historie, vi skal fortælle senere. Men han blev reddet. På grund af sine tidligere aktiviteter i Kṛṣṇabevidsthed, blev han reddet. Den fortælling får vi senere. Så dette er den sikreste position. Eller er denne materielle verden fuld af fare. Det er et farligt sted. Det siges i Bhagavad-gītā, duḥkhālayam. Det er et sted for lidelse. Du kan ikke blive lykkelig på et sted, der er beregnet for ulykke. Det må vi forstå. Kṛṣṇa Guddommens højeste Personlighed siger; duḥkhālayam aśāśvatam (BG 8.15): denne materielle verden er et sted for lidelse. Og også dette; aśāśvatam, ikke vedvarende. Du kan ikke forblive der. Selv hvis du skaber et kompromis; "Selv om det er et sted for lidelse. Så vil jeg tilpasse mig og jeg vil blive her..." Folk er så knyttede til denne materielle verden. Jeg har et praktisk eksempel, erfaring. I 1958 eller 57, da jeg først udgav denne bog, Easy Journey to Other Planet, så mødte jeg en herre. Han var meget entusiastisk, "Så vi kan rejse til andre planeter? Du giver informationer om det?" "Ja." "Og hvis du tager afsted, så vil du ikke komme tilbage." "Nej, nej, så vil jeg ikke afsted." (latter) Han sagde, at hele tanken er, at vi skal tage til en anden planet, lige som de laver sjov: de tager til månen. Men de kunne ikke blive der. De er kommet tilbage. Det er videnskabeligt fremskridt. Og hvis I tager dertil, hvorfor bliver I der så ikke? Og jeg læste i avisen, at da de russiske astronauter tog afsted, så kiggede de ned, "Hvor er Moskva?" (latter)