DA/Prabhupada 0814 - Gud har intet at gøre, Han er selvtilstrækkelig. Ej heller har Han nogle forventninger

The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.


741012 - Lecture SB 01.08.32 - Mayapur

Nitāi: "Nogen siger, at Den Ufødte bliver født for at ære de fromme konger, og andre siger, at Han er født for at tilfredsstille Kong Yadu, en af Dine kæreste hengivne. Du frekommer i hans familie som sandeltræ fremkommer i Malaya bjergene."

Prabhupāda:

kecid āhur ajaṁ jātaṁ
puṇya-ślokasya kīrtaye
yadoḥ priyasyānvavāye
malayasyeva candanam
(SB 1.8.32)

Så Kṛṣṇa har ikke noget at gøre. Han er den Højeste. Hvorfor skulle Han have noget at gøre? Na tasya kāryaṁ karaṇam. Dette er Vedaernes definition: "Gud har ikke noget at gøre. Han er selvtilstrækkelig. Han higer heller ikke efter noget." Som os der tænker på at købe dette område, eller dette område. Hvorfor skulle Kṛṣṇa tænke sådan? Når alle områder tilhører Ham. Så han har ikke brug for at skaffe noget. Alt er der. Så hvorfor kommer Han? Det er på samme måde, som når Kṛṣṇa personligt siger. Han kommer for paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām (BG 4.8). Han vil give de hengivne beskyttelse, for at ære de hengivne. Det er Hans opgave. Ellers har Han ingen opgaver. Han har ikke noget at gøre. Lige som en hengiven ikke har andet at gøre end at tjene Kṛṣṇa, end at sørge for at Kṛṣṇa er tilfreds, på samme måde har Kṛṣṇa ikke noget at gøre, men Han ønsker at forherlige Sin hengivne. Det er gensidighed. Ye yathā māṁ prapadyante (BG 4.11). Hvis du... Hvis du dedikerer dit liv til at forherlige den Højeste Herre, er Herren også klar. Hans opgave er at forherlige dig. Ellers har Han ingen opgave.

Derfor siges det her at priyasya, yadoḥ priyasya. Kong Yadu blev meget kær til Kṛṣṇa ved at udføre tjeneste. Priyasya. Lige som de hengivne har Kṛṣṇa meget kær, på samme måde er de hengivne også meget, meget kære til Kṛṣṇa. Der er et andet vers, sva-pāda-mūlaṁ bhajataḥ priyasya (SB 11.5.42). Sva-pāda-mūlaṁ bhajataḥ priyasya: "Hvis man er beskæftiget ved Kṛṣṇas lotusfødder,, bliver man meget, meget kær." Sva-pāda-mūlaṁ bhajataḥ priyasya . Bhajataḥ, den der kun er beskæftiget med at yde tjeneste til Kṛṣṇas lotusfødder - han har ingen andre opgaver - han bliver priya. Og så snart du er blevet priya, eller kær til Kṛṣṇa, så er alle dine problemer løst. På samme måde som hvis du bliver en meget stor, rig mands kære barn, hvor er så dit problem? Ham bliver der automatisk sørget for. For han er blevet en meget stor mands kære barn, så hvad er hans problem? Ingen problem. På samme måde, må vi blive meget kære til Kṛṣṇa. Så vil alle vores problemer være løst. Disse slyngler, karmīer, de ved det ikke. De vil blive lykkelige på baggrund af deres egne anstrengelser.

Det kaldes karmī. De arbejder meget hårdt - det samme - for at blive meget lykkelige, og den hengivne prøver også at blive lykkelig. Alle prøver det. Sukham ātyantikaṁ yat tad atīndriya-grāhyam (BG 6.21). Alle prøver på at blive lykkelige, for at være lykkelig er en naturlig tendens. Ānandamayo 'bhyāsāt (Vedānta-sūtra 1.1.12) . Alle prøver at blive lykkelige. Men karmīerne, jñānīerne, yogierne, de ved ikke, hvordan de kan blive fuldstændigt lykkelige. De gør sig deres egne anstrengelser. Karmīerne prøver at arbejde hårdere, dag og nat for at få penge. "På den ene eller den anden måde, lige meget om det er hvidt eller sort. Skaf penge. Jeg skal bruge en fin bil, et godt hus, og god bankkonto." Det er karmī. Og jñānī, når han er træt af at arbejde, når han forstår at; "Dette hårde arbejde og min bankkonto kunne alligevel ikke gøre mig lykkelig, så derfor er det falskt, alle disse aktiviteter, hvad jeg ..." Dette brahma satyaṁ jagan mithyā. Så de væmmes og begynder på Brahma... Brahma satyam.