DA/Prabhupada 0873 - Bhakti indebærer, at vi må befri os selv fra betegnelser



750519 - Lecture SB - Melbourne

Bhakti betyder, at vi må frigøre os fra disse betegnelser. Jeg har nu fået denne krop til sansenydelse, indisk krop; I har disse australske eller amerikanske eller europæiske kroppe. Men I må skifte denne krop. Tathā dehāntara-prāptiḥ (BG 2.13). Vi er evige. Na jāyate na mriyate vā kadācit (BG 2.20). Sjælen bliver hverken født eller dør. Vi skifter bare krop. Tathā dehāntara-prāptiḥ. Lige som vi skifter vores krop.

I moders liv har vi en lille krop. Den vokser, og vi kommer ud. den vokser igen. Vokser... Faktisk vokser den ikke i virkeligheden; den forandrer sig. Barnet skifter krop til baby, babyen skifter krop til dreng, og drengen skifter krop til ungdom. Så...På denne måde skifter du krop. Det har du erfaring med. Du havde et barns krop - du kan huske det. Eller du havde en drengs krop - du kan huske det. Men kroppen eksister ikke længere. Men du eksisterer. Derfor er konklusionen, at når kroppen ikke mere passer til at eksistere, så bliver vi nødt til at acceptere en anden krop. Det kaldes tathā dehāntara-prāptiḥ. Så vi må skifte. Det er naturens lov. Sjælen er udødelig. Na jāyate na mriyate vā kadācit na hanyate hanyamāne śarīre (BG 2.20). Sjælen er ikke slut; det er kun en bestemt slags krop, der er færdig. Nej. Folk ved det ikke. Og fordi de kun er beskæftiget med syndfulde aktiviteter, er deres hjerne blevet så sløv, at de ikke kan forstå denne simple sandhed, at du skifter krop i dette liv, og derfor vil du forandre denne krop til et andet liv. Det er en meget enkel sandhed. Men på baggrund af den materielle civilisations fremskridt, er vi blevet så sløve og slyngelagtige, at vi ikke kan forstå det.

Men selvom Indien er faldet sådan, så kan du stadig tage til en afsides landsby: og en almindelig man, uden uddannelse, han tror. Han tror. Og her i de vestlige lande, så jeg mange, mange store, store professorer, de har ingen ide. Jeg mødte en stor professor, Kotovsky, i Moskva. Han sagde; "Swāmījī, når kroppen er færdig, er alt slut." Se bare. Han er en stor professor og leder en meget stor afdeling, indologi. Han har ingen ide. Men det er ikke rigtigt. Fakta er, at vi alle er gnister, åndelige gnister, del og eje af Gud. På en eller anden måde, er vi kommet til denne materielle verden for sansenydelse. I den åndelige verden er der ingen sansenydelse. Der er renselse af sanserne. I den materielle verden er sanserne urene. De ønsker bare at nyde materielle ting. Så Kṛṣṇabevidsthed betyder, at du på rense dine sanser. Det er måden.

sarvopādhi-vinirmuktaṁ
tat-paratvena nirmalam
hṛṣīkena hṛṣīkeśa-
sevanaṁ bhaktir ucyate
(CC Madhya 19.170)

Bhakti betyder, at vi må befri os fra disse betegnelser. Hvad er denne betegnelse? Alle tænker, "Jeg er amerikaner," "Jeg er inder," "jeg er europæer," "jeg er australier," "jeg er en kat," "jeg er en hund," "jeg er dit," "jeg er dat"- kropsligt. Vi må rense denne kropslige opfattelse af livet, at "jeg er ikke denne krop." Ahaṁ brahmāsmi: "jeg er en åndelig sjæl." Det må vi realisere. Så vil der ikke være nogen forskel at "her er en amerikaner, her er en australier, her er en hindu, her er en muslim, her er et træ, her..." Nej. Paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ (BG 5.18) Paṇḍitāḥ betyder lærd, en der kender tingene, som de er. For dem,

vidyā-vinaya-sampanne
brāhmaṇe gavi hastini
śuni caiva śva-pāke ca
paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ
(BG 5.18)

En person, meget lærd, vidyā, og meget venlig... Vidyā betyder, uddannet betyder, han er venlig, ren. Han er ikke en laban og en bølle. Det er vidyā. Det er udannelsens test. Han må være meget veludd... ren og rolig. Det kaldes for en gentleman, i et ord.