DA/Prabhupada 0935 - Livets virkelige nødvendighed er at tilføre sjælens velbehagelighed

The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.


730425 - Lecture SB 01.08.33 - Los Angeles

Så det siges at...Nu forklarer jeg det vers. Dharmasya glānir bhavati. Det er dharmasya glāniḥ, forurening af pligten. Dharma betyder pligt. Dharma er ikke en form for tro. I den engelske ordbog står der: "religion betyder tro." Nej, nej. Det gør ikke. Dharma betyder den egentlige konstitutionelle pligt. Det er dharma. Så hvis du ikke har nogen informationer om sjælen, hvis du ikke kender sjælens behov, men du bare har travlt med kroppens livsnødvendigheder, kropslig komfort... Så kropslig komfort kan ikke redde dig.

Hvis nu en mand er meget komfortabelt situeret. Betyder det så, at han ikke vil dø? Han vil dø. Så du kan ikke eksistere bare på baggrund af kropslig komfort. Den stærkeste overlever. Kampen for tilværelsen. Så når vi kun sørger for kroppen, så kaldes det dharmasya glāniḥ, forurenet. Man må vide, hvad kroppen behøver, og hvad sjælen behøver. Livets virkelige nødvendighed er at give sjælen komfort. Og sjælen kan ikke blive tilfredsstillet gennem materielle tiltag. For sjælen er en anderledes identitet, sjælen må have åndelig føde. Denne åndelige føde er denne Kṛṣṇabevidsthed. Hvis du giver sjælen åndelig føde...

Føde, der er...når nogen er syg, må du give ham diæt og medicin. Der er brug for to ting. Hvis du kun giver medicin, ingen diæt, så vil det ikke lykkes. Begge dele. Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er beregnet til at give føde, som betyder diæt og medicin, til sjælen. Medicinen er Hare Kṛṣṇa mahā-mantra. Bhavauṣadhāc chrotra-mano-'bhirāmāt ka uttamaśloka-guṇānuvādāt pumān virajyeta vinā paśughnāt (SB 10.1.4). Parīkṣit Mahārāja sagde til Śukadeva Gosvāmī, "Denne Bhāgavata drøftelse som du er parat til at give mig, er ikke en almindelig ting." Nivṛtta-tarṣair upagīyamānāt. Denne Bhāgavata drøftelse bliver nydt af personer, der er nivṛtta-tṛṣṇā. Tṛṣṇā, tṛṣṇā betyder længsel. Alle i denne materielle verden længes, længes. Så den der er fri fra denne higen, han kan smage Bhāgavatam, hvor velsmagende den er. Det er sådan en ting. Nivṛtta-tarṣaiḥ... På samme måde betyder bhāgavata også... Hare Kṛṣṇa mantraet er også bhāgavata. Bhāgavata hentyder til alt, der har et forhold til den Højeste Herre. Det kaldes bhāgavata. Den højeste Herre kaldes Bhagavān. Bhāgavata-śabda, og alt der er i et forhold til Ham, det er bhāgavata-śabda...bliver til bhāgavata-śabda.

Så Parīkṣit Mahārāja sagde, at smagen af Bhāgavatam kan nydes af en person, der er færdig med at hige efter materielle ønsker. Nivṛtta-tarṣair upagīyamānāt. Og hvad er...hvorfor skulle man smage noget sådant? Bhavauṣadhi. Bhavauṣadhi, medicin for vores sygdom af fødsel og død. Bhavau betyder "bliv".