DA/Prabhupada 1002 - Hvis jeg elsker Gud for at få noget, det er forretning, det er ikke kærlighed

The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.


750713 - Conversation B - Philadelphia

Sandy Nixon: Hvordan kan man kende en ægte åndelig mester, som kan lede dem?

Prabhupāda: Den der underviser i dette - hvordan man lærer Gud at kende, og hvordan man elsker Ham - han er åndelig mester. Ellers er det en snyder, slyngel snyder. Nogen gange vildleder de at; "jeg er Gud." De stakkels mennesker, de ved ikke, hvad Gud er, og en slyngel foreslår at, "jeg er Gud," og de accepterer det. Lige som i jeres land hvor de har valgt Nixon til præsident og så igen hiver ham ned. Det betyder, at de ikke vidste, hvem der virkelig er en ægte præsident, først vælger de nogen, og så er det igen deres opgave at smide dem ud. På samme måde er folk så tåbelige. Enhver slyngel der kommer og siger: "jeg er Gud," accepterer de. Og derpå igen en anden. Det foregår. Så man må være en seriøs studerende for at forstå, hvad Gud er, og hvordan man elsker Ham. Det er religion. Ellers er det bare spild af tid. Det underviser vi i. Det er forskellen imellem os og andre. Vi præsenterer Kṛṣṇa, Guddommens højeste Personlighed, videnskaben, hvordan man kender Ham. Der er Bhagavad-gītā, der er Bhāgavata. Ikke snyd. Autoriseret. Derfor er dette den eneste institution, som kan undervise i, hvordan man kender Gud, og hvordan man elsker Ham. To opgaver. Der er ikke nogen tredje opgave. Det er ikke vores opgave at bede Gud om at give os vore nødvendigheder. Vi ved, at Gud opfylder alles behov, selv en der ingen religion har. Lige som katte og hunde, de har ikke nogen religion. De ved ikke, hvad religion er. Men alligevel får katte og hunde tildelt deres livsnødvendigheder. Så hvorfor skulle vi genere Kṛṣṇa, spørge Ham: "Giv os vort daglige brød"? Han tildeler det allerede, vores opgave er, hvordan vi elsker Ham. Det er religion. Dharmaḥ projjhita-kaitavaḥ atra paramo nirmatsarāṇāṁ satāṁ vāstavaṁ vastu vedyam atra (SB 1.1.2). Sa vai puṁsāṁ paro dharmaḥ yato bhaktir adhokṣaje (SB 1.2.6): "Det er førsteklasses religion, der underviser i hvordan man elsker Gud." Og denne kærlighed - ikke for noget materielt motiv. "Gud, giv mig dette. Så vil jeg elske." Nej. Ahaitukī. Kærlighed betyder uden personlig vinding. Hvis jeg elsker Gud for at opnå noget, er det forretning; det er ikke kærlighed. Ahaituky apratihatā. Og en sådan kærlighed til Gud, kan ikke forhindres af nogen materielle årsager. I en hvilken som helst tilstand, kan man lære at elske Gud. Det er ikke betinget af at "jeg er en fattig mand, hvordan kan jeg elske Gud? Jeg har så meget at gøre." Nej sådan er det ikke. Fattig, rig eller ung eller gammel, sort eller hvid, der er ingen forhindringer. Hvis man ønsker at elske Gud, kan man elske Ham.