DA/Prabhupada 0053 - Det første vi må høre



Lecture on SB 2.1.5 -- Delhi, November 8, 1973

Så vi er også prakrti. Vi er også Guds energi. Og fordi vi prøver at udnytte materiens ressourcer, derfor har materielle ting værdi Derudover har det ingen værdi, nul. Men vores opgave er... Det siges her, at fordi vi nu er filtrede ind i denne materie.. Materien er ikke vores opgave. Vores eneste opgave er, hvordan vi kan slippe ud af materie. Det er vores virkelige opgave. Hvis du ønsker denne opgave, så er opskriften her. Hvad er det? Śrotavyaḥ kīrtitavyaś ca. Med mindre du hører, hvordan kan du så forstå din stilling? Når du forstår Gud, Krishna, og du forstår at du er del og eje af Gud, eller Krishna, så kan du forstå din position: "Oh, vi er del og eje af Gud." Krishna er den Højeste Person, ṣaḍ-aiśvarya-pūrṇam, fuld af alle overdådigheder. Som når en gal søn hænger rundt på gaden, når han med sin gode hjerne forstår at " min far er så rig, så mægtig, og hvorfor driver jeg om på gaden som en galning? Jeg har ingen mad, intet ly, jeg går fra dør til dør og tigger," Så kommer han til sin bevidsthed. Det kaldes for brahma-bhuta (BG 18.54) "Oh, jeg er, jeg er ikke denne materie. Jeg er en åndelig sjæl, del og eje af Gud. Oh."

Det er bevidsthed. Denne bevidsthed prøver vi at vække. Det er den bedste velfærdsaktivitet til folket, at opvække hans tabte bevidsthed. Han tænker dumt at "jeg er en del af dette materielle produkt, og jeg bliver nødt til at ordne mine ting i denne materielle verden." Det er dumhed. Virkelig intelligens er, det er Brahma-bhuta, aham brahmasmi. aham brahmasmi "jeg er del og eje af Gud. Gud er supreme Brahman. Jeg er, er del og eje..."som del og eje af guldet, guldminen, måske er det en lille ørering, det er også guld. På samme måde er den lille partikel af havvand også af den samme kvalitet, salt. Ligeledes, vi, som er del og eje af Gud, vi har de samme kvaliteter. Kvalitativt, er vi ens. Hvorfor længes vi efter kærlighed? Fordi der er kærlighed i Krishna. Vi tilbeder her Radha-Krishna. Oprindeligt er der kærlighed. Derfor vi, som er del og eje af Gud, vi prøver også at elske. En mand prøver at elske en kvinde, kvinden prøver at elske en mand. Det er naturligt. Det er ikke kunstigt. Men det er forvrænget i det materielle dække. Det er fejlen. Når vi bliver fri fra dette materielle dække, så er vi kvalitativt ānandamayo 'bhyāsāt (Vedānta-sūtra 1.1.12), som glade...som Krishna der altid danser....Krishna vil du aldrig opleve... Du har set billedet af Krishna. Han slås med Kaliya slangen. Han danser. Han er ikke bange for slangen. Han danser. Som når Han danser med gopierne i rasa-lila, på samme måde, danser Han med slangen. Fordi Han er anandamayo 'bhyasat. Han er anandamaya, altid glad. Altid. Du vil opleve Krishna...Krishna...som på Kuruksetra når der kæmpes. Krishna er munter. Arjuna er nedtrykt, for han er et levende væsen, men Han er ikke trist. Han er glad. Det er Guds natur. Anandamayo 'bhyasat. Det er en sutra, i Brahma-sutra, at "Gud er anandamaya, altid glad, altid munter." Så du kan også blive munter, når du går tilbage hjem, tilbage til Guddommen Det er vores problem.

Derfor hvordan kan vi tage dertil? Det første er, at vi må høre. Srotavyah. Bare prøv at høre om hvad Gud er, hvad Hans kongerige er, hvordan Han handler, hvordan Han er munter. Disse ting må høres. Sravanam. Derpå så snart du er overbevist, "oh, Gud er så god," så vil du være ivrig efter at demonstrere eller propagandere denne nyhed til hele verden. Dette er kirtanam. Det er kirtanam.