DA/Prabhupada 0061 - Denne krop er en sæk af hud, knogler og blod



Northeastern University Lecture -- Boston, April 30, 1969

Mine kære drenge og piger, jeg takker jer mange gange for at være til stede ved dette møde. Vi spreder denne Krishnabevidstheds-bevægelse, fordi der er et stort behov for denne bevægelse over hele verden, og fremgangsmåden er meget let. Det er fordelen. For det første, prøv at forstå hvad det transcendentale niveau er. I forbindelse med vores livsbetingelser, er vi på forskellige niveauer. Så vi må først af alt komme til den transcendentale platform. Så kan man tale om transcendental meditation. I Bhagavad-gita, i tredie kapitel, kan du forstå, at vi har forskellige slags status i betinget liv. Det første er indriyāṇi parāṇy āhur... (BG 3.42). Sanskrit, indriyāṇi. Det første er den kropslige livsopfattelse. Enhver af os i denne materielle verden, vi er under denne kropslige opfattelse af livet. Jeg tænker inder, "jeg er inder." Du tænker, at du er amerikaner. En anden tænker, "jeg er Russer." En anden tænker, "jeg er noget andet." Så alle tænker at "jeg er denne krop." Det er en standard, eller et niveau. Denne platform kaldes den sensuelle platform, fordi så længe vi har den kropslige opfattelse af livet, tror vi at lykke betyder sansetilfredsstillelse. Det er det hele. Lykke betyder sansetilfredsstillelse, fordi kroppen betyder sanser. Så indriyāṇi parāṇy āhur indriyebhyaḥ paraṁ manaḥ (BG 3.42). Herren Krishna siger, at i den materielle opfattelse af livet, eller den kropslige livsopfattelse, er vores sanser meget fremtrædende. Det er hvad der foregår lige nu. Ikke kun lige nu; siden skabelsen af denne materielle verden. Det er sygdommen, at "jeg er denne krop." Śrīmad-Bhāgavata siger at yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhiḥ (SB 10.84.13), at "enhver der har denne kropslige forståelse at "jeg er denne krop..." Ātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātu. Ātma-buddhiḥ betyder opfattelsen af selvet som denne sæk af skind og ben. Dette er en sæk. Denne krop er en sæk af skind, ben, blod, urin, afføring, og så mange dejlige ting. Forstår du? Men vi tænker at "jeg er denne sæk af ben og hud og afføring og urin. Det er vores skønhed. Det er vores alt."

Der er mange gode historier... Selvfølgelig er tiden kort. Men stadig vil jeg gerne fortælle en kort historie, om en mand, en ung mand, som var tiltrukket til en meget smuk pige. Men pigen var ikke enig, og drengen var vedholdende. Så i Indien, holder pigerne selvfølgelig meget strikt på deres ærbarhed. Så pigen var ikke enig. Hun sagde, "I orden, jeg siger ja. Kom efter en uge." Hun aftalte, "kom på det og det tidspunkt." Så drengen blev meget glad. Og pigen tog et afføringsmiddel gennem syv dage, og hun havde afføring, dag og nat, og kastede op, og hun gemte alt dette bræk og afføring i en fin krukke. Så på det aftalte tidspunkt ankom drengen, og pigen sad ved døren. Drengen spurgte, "hvor er den pige?" Hun sagde, "jeg er den pige." "Nej, nej. Det er du ikke. Du er så grim. Hun var så smuk. Du er ikke den pige." "Jo, jeg er den pige, men jeg har adskilt min skønhed i en anden krukke." "Hvad for noget?" Hun viste det: "Det er skønheden, denne afføring og dette bræk. Der er ingredienserne." I realiteten kan man være meget stærk eller meget smuk - hvis han har afføring tre eller fire gange, forandres alt med det samme.

Så min pointe er, at som det beskrives i Srimad-Bhagavatam, er denne kropslige opfattelse af livet ikke særligt sangvinsk. Yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke (SB 10.84.13).