DA/Prabhupada 0094 - Vores opgave er at gentage Krishnas ord
Lecture on BG 1.20 -- London, July 17, 1973
En der ikke er from kan ikke spørge om Gud eller forstå noget om Gud. Vi har gentaget dette vers flere gange,
- yeṣāṁ tv anta-gataṁ pāpaṁ
- janānāṁ puṇya-karmaṇām
- te dvandva-moha-nirmuktā
- bhajante māṁ dṛḍha-vratāḥ
- (BG 7.28)
Papis, syndfulde mennesker, de kan ikke forstå. De forstår, tænker kun at "Krishna er Bhagavan, så jeg er også Bhagavan. Han er en almindelig mand, måske en smule kraftfuld, historisk set en meget berømt mand. Så Han er når alt kommer til alt, et menneske. Så jeg er også et menneske. Så hvorfor skulle jeg ikke være Gud?" Dette er abhaktaernes konklusion, ikke-hengivne og syndfulde mennesker. Så om enhver der erklærer sig for at være Gud, må du straks vide, at han er det mest syndfulde menneske. Og hvis du undersøger hans privatliv, vil du opdage, at han er det allermest syndfulde menneske. Det er testen. Ellers er der ingen, der vil erklære at Jeg er Gud, denne falske repræsentation. Ingen. Enhver from mand vil ikke gøre det. Han ved, "Hvad er jeg? Jeg er et almindeligt menneske. Hvordan kan jeg forlange at tage Guds position?"
Og de bliver berømte blandt slyngler. Som der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatam, śva-viḍ-varāhoṣṭra kharaiḥ (SB 2.3.19). Hvad er det for et vers? Uṣṭra-kharaiḥ, saṁstutaḥ puruṣaḥ paśuḥ. De...i denne verden kan vi opleve, at der er mange store mænd, såkaldte store mænd, og de bliver højt lovprist af almindelige mennesker. Så Bhagavata siger, at enhver som ikke er en hengiven, som aldrig chanter Hare Krishna mantraet, han regnes måske for en stor mand af slynglerne, men han er ikke andet end et dyr. Dyr. Så, śva-viḍ-varāha-uṣṭra-kharaiḥ. "Så hvordan kan du sige sådan om sådan en stor mand. Du siger det dyr." Vores opgave er meget utaknemmelig. Vi siger, at enhver mand som ikke er en hengiven, han er en slyngel. Vi siger det generelt. Det er et meget uvenligt ord, men vi bliver nødt til at bruge det. Så snart vi kan se, at han ikke er en hengiven af Krishna, så er han en slyngel. Hvordan siger vi? Han er ikke min fjende, men vi må sige det, fordi Krishna har sagt det. Hvis vi virkelig er Krishnabevidste, så er det vores opgave at gentage Krishnas ord. Det er alt. Hvad er forskellen mellem Krishnas repræsentant og ikke-repræsentant? Krishnas repræsentant vil simpelthen gentage, hvad Krishna siger. Det er det hele. Han bliver repræsentativ. Der er ikke brug for meget kvalifikation. Du gentager bare med fast overbevisning. Som Krishna siger, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Så en der har accepteret dette faktum, at "hvis jeg overgiver mig til Krishna, vil alt blive en succes," han er Krishnas repræsentant. Det er alt. Du behøver ikke at være højt uddannet eller avanceret. Hvis bare du accepterer det, som Krishna siger... Lige som Arjuna sagde, sarvam etaṁ ṛtam manye yad vadasi keśava: (BG 10.14) "Min kære Krishna, Kesava, hvad end Du siger, accepterer jeg, uden nogle forandringer." Det er bhakta. Derfor bliver Arjuna tiltalt, bhakto 'si. Dette er bhaktaens opgave. Hvorfor skulle vi tænke på Krishna som på mig, almindelige mand? Dette er forskellen på en bhakta og en ikke bhakta. En bhakta ved at "jeg er en ubetydelig lille gnist af Krishna. Krishna er en individuel person. Jeg er også en individuel person. Men når vi overvejer Hans kraft og min kraft, er jeg meget ubetydelig." Dette er forståelse for Krishna. Det er ikke svært. Man må bare være seriøs, ikke syndfuld. Men en syndfuld mand kan ikke forstå Ham. Denne syndfulde mand, han vil sige, "oh, Krishna er også et menneske. Jeg er også et menneske. Hvorfor er jeg ikke Gud? Han er kun Gud? Nej jeg er også. Jeg er Gud. Du er Gud, du er Gud, hver Gud." Som Vivekananda sagde, "hvorfor leder du efter Gud? Ser du ikke alle de guder, der hænger rundt på gaden?" Forstår du. Det er hans Gudsrealisation. Det er hans realisation af Gud. Og han blev en stor mand: "oh, han ser alle som Gud." Denne dumhed, disse slyngelstreger foregår over hele verden. Man ved ikke hvad Gud er, hvad Guds kraft er, hvad Gud betyder. De godtager en slyngel som Gud. Som nu om dage, det er hvad der sker. En anden slyngel er kommet. Han erklærer sig også som Gud. Så det er blevet en meget billig affære. Men de har ingen hjerne til at tænke at "jeg siger jeg er Gud, men hvilke kræfter har jeg?" Så det er mysteriet. Det er mysteriet. Uden at blive en hengiven, er mysteriet om at forstå Gud ikke muligt. Og Krishna har sagt i Bhagavad-gita, hvordan man kan kende Ham. Bhaktyā mām abhijānāti yāvān yaś cāsmi tattvataḥ (BG 18.55). Kun ved hengivenhed, simpelthen. Han kunne have sagt, "ved den højeste, topmålet af viden" eller "ved yogaprocesser" eller "ved at handle og blive en meget stor karmi, arbejder, kan man forstå Mig." Nej, det har Han aldrig sagt, aldrig sagt. Så karmierne, jnanierne, yogierne, de er alle slyngler. De kan ikke forstå Krishna. Alle slyngler. Karmierne er tredjeklasses slyngler, jnanierne er andenklasses slyngler, og yogierne er førsteklasses slyngler. Det er alt.