DA/Prabhupada 0177 - Krishnabevidsthed er et evigt faktum

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0176
Næste side - video 0178 Go-next.png

Krishnabevidsthed er et evigt faktum
- Prabhupāda 0177


Lecture on SB 1.15.28 -- Los Angeles, December 6, 1973

Så vi har dette fortrolige forhold. Så når vi kommer til den position, hvor vi forstår vores fortrolige forhold til Gud, eller Krishna, kaldes det svarupa-siddhi, svarupa-siddhi. Svarupa-siddhi betyder realisation af perfektion, svarupa-siddhi. Så her udtaler Suta Gosvami, sauhardena gadhena, santa. Hvis en gammel ven møder en anden gammel ven, så bliver de meget henrykte. På samme måde, hvis faderen møder det mistede barn, så bliver han meget henrykt og barnet bliver også henrykt. Ægtemanden og hustruen der er adskilte og mødes igen. De bliver meget henrykte. Det er helt naturligt. Herren og tjeneren hvis de mødes igen efter mange mange år, de bliver meget henrykte. Så vi har vores forhold til Krishna på så mange måder, santa, dasya, sakhya, vatsalya, madhurya. Santa, santa betyder neutral, bare at man forstår den Højeste. Dasya betyder et skridt frem. lige som vi siger "Gud er stor." Dette er santa, at værdsætte Guds storhed. Men der er ingen aktivitet. Men når du træder et skridt videre, at "Gud er stor. Så jeg tjener så mange samfund, venskab, kærester, katte, hunde og så mange andre elsker jeg. Hvorfor ikke lade mig elske den højeste?" det kaldes dasya. Bare at realisere, at Gud er stor, det er også meget godt. Men når du frivilligt træder frem, "Nu, hvorfor ikke tjene den store?" Lige som med almindelig tjeneste, dem der er engagerede i tjeneste, de ønsker at skifte fra lavere tjeneste til højere tjeneste. Tjenesten er der. Men højere tjeneste er hvis man får tjeneste i regeringen. Han tænker, at det er meget fint. Så på samme måde, som vi tjener, så når vi ønsker at tjene den store, vil det give os et fredfyldt liv. Det er santa, dasya.

Så er der tjeneste med venskab. Tjeneste, herren og tjeneren giver tjeneste, men når tjeneren bliver meget fortrolig er der venskab. Jeg har set det i praksis i Calcutta. Denne Dr. Bose, hans chauffør var hans bedste ven. Når han sad i bilen, ville han fremlægge alle sine tanker sammen med chaufføren. Så denne chauffør han blev hans fortrolige ven. Alle fortrolige samtaler med chaufføren. Det sker. Hvis tjeneren bliver meget fortrolig, vil herren åbenbare sine tanker. Han vil tale med ham om, hvad han skal gøre. Dette kaldes platformen for venskab. Og igen videre fremgang... Som i forholdet mellem fader og søn, moder og søn. Det kaldes vatsalya, og til sidst ægteskabelig kærlighed. Så sådan er vi relaterede til Krishna på den ene eller anden måde. I ærbødighed, i tjeneste, som ven, med forældrekærlighed, eller som ægteskabelig elsker. Så vi må genoplive det. Og så snart du genopliver en hvilken som helst af dem, fortrolighed, så bliver vi lykkelige, fordi det er evigt. Det samme eksempel... En finger, når den er adskilt, er den ikke lykkelig. Så snart den bliver forenet, er den lykkelig. På samme måde har vi vores evige forhold til Krishna. Nu er vi adskilte, men så snart vi igen mødes med Ham, bliver vi atter yenatma suprasidati.

Derfor er Krishnabevidsthedsbevægelsen gavnlig for alle bare for at prøve at genvinde din oprindelige bevidsthed. Den er der allerede, nitya-siddha krsna-bhakti. Vores Krishnabevidsthed er en evig faktor. Ellers I europæiske, amerikanske drenge og piger, I, for tre eller fire år siden, vidste I ikke hvad Krishna er. Hvorfor er I så knyttede til Krishna? Hvorfor er I tilknyttede? Med mindre I er knyttede til Krishna, kunne I ikke ofre jeres værdifulde tid i dette tempel eller på at prædike Krishnas herlighed. I har udviklet en kærlighed til Krishna. Ellers er ingen et sådant fjols, at han vil spilde tiden. Nej. Hvordan er det muligt? Man vil måske sige at Krishna er indisk, Krishna er hindu. Så hvorfor er de kristne interesserede? Er de hinduer? Nej. Krishna er hverken hindu, eller muslim eller kristen. Krishna er Krishna. Og du er del og eje af Krishna. Denne forståelse - "Jeg er hindu," "Jeg er muslim," "Jeg er kristen," "Jeg er amerikaner," "Jeg er inder" - disse er alle betegnelser. Faktisk er jeg en åndelig sjæl, aham brahmasmi. Og Krishna er den Højeste Brahman, param brahma param dhama pavitram paramam bhavan (BG 10.12).

Så vi har et fortroligt forhold til Krishna. Det er et evigt faktum. Vi må bare genoplive det. Sravanadi-suddha-citte karaye udaya. Vi må skabe det. Lige som en ung mand gerne vil elske en ung kvinde og den unge kvinde gerne vil elske en ung mand. Det er naturligt. Det er naturligt. Men når de møder hinanden, genoplives det. Det er ikke noget nyt der pålægges dem. Det er der. Men tilfældigvis eller på en eller anden måde, når de kommer i kontakt med hinanden, øges denne evne til at elske. Kærligheden vokser. Så vores forhold til Krishna, det er naturligt. Det er ikke unaturligt. Nitya-siddha. Nitya-siddha betyder at det er et evigt faktum. Det er bare dækket over. Det er overdækket. Dette dække må tages bort. Så er vi med det samme i et forhold til Krishna, på en naturlig måde. Det er perfektion i Krishnabevidsthed.