DA/Prabhupada 0326 - Gud er den Højeste Fader, den Højeste Ejer og den Højeste Ven



Lecture on BG 2.13 -- Pittsburgh, September 8, 1972

Så hvordan vandrer sjælen? Hvis jeg efter dette liv får et bedre liv, så er det fint Men hvis jeg får et lavere liv, hvordan kan det så være? Hvis jeg i mit næste liv bliver en kat eller hund eller ko. Tænk hvis I igen bliver født i Amerika. Hvis man skifter sin krop, så skifter omstændighederne helt. Som menneske får du fuld beskyttelse af staten, men lige så snart du får en anden krop, enten som træ eller dyr, så bliver behandlingen anderledes. Dyr kommer på slagteriet; træer bliver fældet. Uden at nogen protesterer. Sådan er det materielle livs betingelser. Sommetider får vi gode livsforhold, sommetider får vi lavere livs-betingelser. Der er ingen sikkerhed. Det er afhængigt af mit arbejde. Det er praktisk. Også i dette liv, hvis man får en uddannelse, så bliver ens fremtid meget god. Hvis du ikke er uddannet, så er din fremtid ikke så lys. På samme måde, så kan vi, i denne menneskelige livsform, finde løsningen på denne gentagne fødsel og død. Og det er det eneste mål med denne menneskelige livsform, hvordan man slipper ud af livets materielle vilkår: fødsel, død, alderdom og sygdom. Vi kan løse det. Og løsningen er Kṛṣṇa-bevidsthed. Lige så snart vi bliver Kṛṣṇa-bevidste... Kṛṣṇa bevidst vil sige Kṛṣṇa, den Højeste, Han er Herre, Gud. Vi er del og eje af Kṛṣṇa. Det er Kṛṣṇa-bevidsthed. Enkelt at forstå. Ligesom I forstår jeres fader, og jeres brødre og jer selv. I er alle faderens sønner. Så det er ikke så svært at forstå. Ligesom faderen sørger for hele familien, således også, Kṛṣṇa, den Højeste Herre, eller Gud, Han har utallige sønner, levende væsener, og Han vedligeholder hele kroppen, hele familien. Er det svært? Den næste pligt er at udvikle bevidstheden. Ligesom en god søn, når han føler at "far har gjort så meget for mig. jeg må betale tilbage, i det mindste må jeg anerkende at min far har gjort dette for mig," den forståelse kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Så for at blive Kṛṣṇa-bevidste så kræves der kun tre ting:

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
(BG 5.29)

Vi forsøger alle at blive lykkelige, tilfredse. Det er kampen for livet. Men hvis vi forstår disse tre principper, at Gud er den højeste fader, Gud er den højeste ejer, Gud er den højeste ven, Disse tre ting, hvis man forstår dem, så bliver man straks fyldt med fred. Med det samme. Man vil have venner for at få hjælp, mange venner. Men hvis vi blot accepterer Gud, Kṛṣṇa, som min ven, højeste ven, så er ens venskabs-problemer løst. På samme måde, hvis vi accepterer Gud som den højeste ejer, så bliver vores andre problemer løser. Fordi vi har falske ejer-fornemmelser over ting som tilhører Gud. Vi hævder fejlagtigt at "Dette land, Amerika, tilhører amerikanerne; Eller Afrika tilhører afrikanerne." Nej. Alle lande tilhører Gud. VI er forskellige Guds forskellige sønner i forskelligt tøj. Vi har ret til at nyde faderens, Guds ejendom, men uden at det skal gå ud over andres rettigheder. Ligesom i en familie med mange brødre. Så uanset hvad fader eller moder giver os at spise, så spiser vi det. Vi tager ikke fra de andres tallerkener. Det er ikke en civiliseret familie. Således også når vi bliver Guds-bevidste, Kṛṣṇa-bevidste, så løser alverdens sociologiske, religiøse, økonomiske og politiske problemer sig. Det er en kendsgerning. Derfor forsøger vi at sprede denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse, til det menneskelige samfunds totale fordel. Vi anmoder intelligente personer, specielt de studerende, om at deltage i denne bevægelse, til at forsøge at forstå videnskabeligt hvad denne bevægelse drejer sig om. Vi har mange bøger, mindst to dusin, store bøger, omfangsrige. Så dem kan I læse, I kan forsøge at forstå denne bevægelse og deltage.

Mange tak. Hare Kṛṣṇa. (bifald)