DA/Prabhupada 0331 - Virkelig glæde består i at vende hjem, hjem tilbage til Gud
Lecture on SB 6.2.16 -- Vrndavana, September 19, 1975
Stort set, så er konklusionen at alle som er i den materielle verden, han er en syndfuld mand. Alle. Ellers ville han ikke have fået denne materielle krop. Ligesom at alle som er i fængslet, der kan man konkludere at han er en syndfuld, kriminel mand. Man behøver ikke undersøge dem hver for sig. Fordi han befinder sig i fængslet kan man konkludere at "her er en kriminel." På samme måde, så er alle som befinder sig i den materielle verden, de er kriminelle. Men ikke fængsels-inspektøren. Man kan ikke konkludere, "at fordi alle i fængslet er kriminelle, derfor er fængsels-inspektøren, han er også kriminel." Så tager du fejl. De som leder disse syndfulde mennesker for at tage dem hjem, tilbage til Gudommen, han er ikke syndfuld. Hans ærinde er at befri denne slyngel fra fængslet og tage ham hjem, tilbage til Guddommen.
Så mahad-vicalanaṁ nṛṇāṁ gṛhiṇāṁ dīna-cetasāṁ. Gṛhiṇāṁ. Gṛhi betyder hvem-som-helst der opholder sig i denne krop eller som opholder sig i denne materielle verden. Det er et trangt sted. De er i afmagt. De kender ikke livets værdi. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum (SB 7.5.31). Så hvis en mahāt eller mahātmā, i stedet for at oplyse dem, så holder dem i mørket, så er det en stor bjørnetjeneste. De må oplyses. Deres ærinde er at prædike "bliv ikke i denne materielle verden. Kom til den spirituelle verden." Det er mahātmāens ærinde. Mahad-vicalanaṁ nṛṇāṁ gṛhiṇāṁ dīna-cetasām. De har kun meget ringe viden, mūḍha. De beskrives som mūḍha, duṣkṛtina. Alle disse mænd er engageret i syndfulde handlinger forårsaget af deres uvidenhed. Hvis du siger, "Nej, hvordan kan du påstå at de er i uvidenhed? Der er så mange universiteter. De har taget alle mulige doktorgrader, så hvordan kan de være i uvidenhed? "Jo" "Hvordan?" Māyayāpahṛta-jñānā: "Denne såkaldte viden er stjålet af māyā." Hvorfor klynger de sig ellers til denne materielle verden? Hvis du bliver oplyst, så må du vide, at denne materielle verden ikke er beregnet som beboelse for os. Vi skal tage hjem, tilbage til Guddommen. Derfor prædiker denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse at "Dette er ikke dit hjem. Forsøg ikke at finde lykken her." Durāśayā ye bahir-artha-māninaḥ. Bahir-artha-māninaḥ. Bahir, den eksterne energi. De tænker at "hvis blot vi laver nogle materielle arrangementer…" Nogle af dem forsøger at finde lykken ved videnskabelige forbedringer, og andre forsøger at nå de himmelske planeter, og andre igen forsøger andre ting, men de ved ikke at den virkelige lykke er at tage hjem, tilbage til Guddommen. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum (SB 7.5.31). Det ved de ikke. Så dette er en meget vigtig bevægelse, fordi vi giver dem råd og vejledning, om hvordan man kommer tilbage, tilbage til Guddommen. Mange tak.