DA/Prabhupada 0334 - Krishnabevidsthedsbevægelsen er beregnet at give føde og medicin til sjælen
Lecture on SB 1.8.33 -- Los Angeles, April 25, 1972
Kropslig komfort kan ikke redde dig. Selv om en mand lever et meget komfortabelt liv, betyder det så at han ikke skal dø? Han vil dø. Kropslig komfort alene siker ikke din eksistens. Den stærkeste overlever. Kampen for eksistensen. Så når vi blot varetager kroppen, så kaldes det dharmasya glāniḥ, forurenet. Man må vide hvad kroppens behov er og hvad sjælens behov er. Livets virkelige behov er at yde sjælen komfort. Og sjælen får ingen komfort ved materielle justeringer. Fordi sjælen er en anden identitet, så må sjælen gives åndelig mad. Den åndelige føde er Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man giver sjælen den åndelige føde...
Føde, der er, når man er syg, så skal man have diæt og medicin. Disse to ting er nødvendige. Hvis man blot ordinerer medicin, men ingen diæt, så bliver det ikke en succes. Begge dele. Så denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse er beregnet til at give føde, hvilket er diæt og medicin, til sjælen. Medivinen er dette Hare Kṛṣṇa mahā-mantra. Bhavauṣadhāc chrotra-mano-'bhirāmāt ka uttamaśloka-guṇānuvādāt pumān virajyeta vinā paśughnāt (SB 10.1.4). Parīkṣit Mahārāja sagde til Śukadeva Gosvāmī at: "Denne Bhāgavata diskussion som du forbereder at give mig, det er ikke en almindelig ting." Nivṛtta-tarṣair upagīyamānāt. Denne Bhāgavata diskussion er nydelsesværdig for personer som er nivṛtta-tṛṣṇā. Tṛṣṇā, tṛṣṇā betyder at længes efter. Alle i denne materielle verden eftertragter, de eftertragter. Så en person som er fri for denne eftertragten, han kan smage Bhāgavata, hvor smagfuld den er. Sådan er det. Nivṛtta-tarṣaiḥ… Og bhāgavata betyder også, Hare Kṛṣṇa-mantraet er også bhāgavata. Bhāgavata betyder alt i relation til den Højeste Herre. Det kaldes bhāgavata. Den Højeste Herre kaldes Bhagavān. Bhagavata-śabda, og alt, som kommer i forbindelse med Ham, Det forvandler den bhagavata-śabda til bhagavata-śabda.
Så Parīkṣit Mahārāja sagde at smagen af Bhāgavata kan værdsættes af en person som er færdig med de materielle eftertragtelser. Nivṛtta-tarṣair upagīyamānāt. Hvorfor skal den den slags smages? Bhavauṣadhi. Bhavauṣadhi, det er medicin til vores fødsel og død-sygdom. Bhava betyder "at blive". Vores… Lige nu, er vi i en sygdoms-tilstand De kender ikke forskel på sygdoms-tilstand og den raske tilstand, disse slyngler. De ved ingenting. Alligevel optæder de som store videnskabs-folk, filosoffer... De undersøger ikke "Selvom jeg ikke ønsker at dø, hvorfor er jeg så tvunget til det?" Den slags forespørgsler findes ikke. Og der er heller ingen løsning. Og trods det er de videnskabs-mænd. Hvad er det for nogle videnskabs-mænd? Videnskab er at have så meget viden at man kan reducere, minimere livets elendige betingelser. Det er videnskab. Hvad er videnskab ellers? De lover blot at, "i fremtiden." Men hvad har I at komme med nu, min herre?" "Lige nu må du lide som du nu lider, bliv ved at lide. I fremtiden så skal vi finde nogen kemikalier." Nej. Faktisk så ātyantika-duḥkha-nivṛtti. Ātyantika, ultimativ. Ātyantika betyder ultimativ. Duḥkha betyder lidelser. Det bør være det menneskelige livs mål. Så de ved ikke hvad ātyantika-duḥkha. Duḥkha betyder lidelse. Så ātyantika-duḥkha bliver udpeget i Bhagavad-gītā. "Her e rātyantika-duḥkha, min herre." Hvad er det så? Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi (BG 13.9). Fødsel, død, alderdom og sygdom.