DA/Prabhupada 0358 - I dette liv finder vi løsningen. Ikke mere. Ikke mere at komme tilbage



Lecture on BG 7.14 -- Hamburg, September 8, 1969

Så, hvordan vil vi møde døden? Som hunde og katte? Hvad har nytten så været af denne menneskelige livsform? Kattene og hundene, de har en krop. De skal også møde døden. Og jeg har en krop; jeg skal også møde døden. Så er det meningen at jeg skal dø som kattene og hundene? Hvad for et menneske er jeg da? Nej. I śāstra står der labdhvā su-durlabham idaṁ bahu-sambhavānte. Efter mange, mange evolutioner af forskellige kroppe... I forstår den evolutionære teori. Den er ikke ligesom Darwins teori, men den evolutionære proces foregår. Det indrømmes i den vediske litteratur. Fra det lavere dyre-liv til den højere grad af dyre-liv. Så denne menneskelige livs-form skal forstås. Vi har fået denne menneskelige livs-form efter mange, mange lavere livsgrader. Labdhvā su-durlabham. Og den er meget sjælden. I af jer, som er biologer, I kan tælle hvor mange slags levende væsener der findes. Der er 8,400,000 livs-arter. Blandt dem er det menneskelige væsen blot et lille antal. Ud af 8,400,000, så udgør de menneskelige livs-arter 400,000; sammenlignet med andre dyr, så er det et lille antal. Blandt dem findes der uciviliserede mennesker, mange. De er næsten dyr. Så findes der civiliserede former for menneskelige væsener, ligesom vi er. Af dem, de kender ikke... Mange, de kender ikke til åndeligt liv. Manuṣyāṇām. Det står også i Bhagavad-gītā: manuṣyāṇāṁ sahasreṣu (BG 7.3). Blandt tusinder af mennesker, er een interesseret i at finde en løsning på problemerne. Ikke alle. Ingen af dem ved engang hvad problemet er. Og de er også ligeglade. De tænker, "Hvad så om der er et problem. Vi har det her liv, lad os nyde sanserne." Så de er næsten som dyr. Men de som er nysgerrige efter at løse problemet, de bliver faktisk regnet for mennesker. Andre, de er ikke engang mennesker. De er nærmest dyr. Så I har denne mulighed. Denne krop skal bruges ordentligt, til at løse problemet. Hvis vi blot lader os føre bort af fødslens og dødens bølger, forskellige typer kroppe, det er ikke god intelligens. Det er slet ikke intelligens. Denne menneskelige livs-form skal bruges til at finde løsiningen på problemet. Det er vedisk civilisation. Der lægger man vægt på løsning af problemerne, de virkelige problemer. Den materialistiske livs-stil indebærer en forøgelse og skabelse af problemer. Det er ikke perfekt menneskelig civilisation. Den perfekte menneskelige civilisation indebærer at man sidder stille og roligt og gennemtænker tingene filosofisk, "Hvordan løses dette problem? Hvorfra får jeg viden?" Det er den menneskelioge form. Sådan er hele den vediske instruktion. Brug denne livsform til at finde en løsning på problemet. Dø ikke, find løsningen før døden. Dø ikke som katte og hunde. Nej. Og den som forsøger... Vedaen siger, etad viditvā yaḥ prayāti sa brāhmaṇaḥ: "Den som dør efter at have forsøgt at løse problemerne, han er brāhmaṇa." Og den som dør efter at have levet som kattene og hundene, han kaldes kṛpaṇa. Kṛpaṇa betyder en meget småt begavet mand. Så vi skal ikke dø som katte og hunde. Vi skal dø som brāhmaṇa. Selv hvis løsningen ikke findes i eet liv, så får man muligheden i næste liv. Ligesom alle disse drenge som er kommet til os, det er underforstået at de også i deres sidste liv forsøgte at skabe en løsning på dette problem, men at det ikke blev gjort færdigt. Så der er endnu en mulighed. Disse ting står i Bhagavad-gītāen. Så nu, i dette liv, der skal du være beslutsom. De som kommer i berøring med Kṛṣṇa-bevidsthed og initieres til at udføre den, de skal være besluttede på at, "i dette liv skal vi finde løsningen. Slut. Slut med at komme tilbage." Det bør være vores beslutning. Så denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse har dette formål, at finde løsningen på alle livets problemer og så tage hjem, tilbage til Guddommen, hvor vi får et evigt liv, glædeligt og fuld af viden. Det er kernen i Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen.