DA/Prabhupada 0436 - Munter under alle forhold og kun interesseret i Krishnabevidsthed



Lecture on BG 2.8-12 -- Los Angeles, November 27, 1968

Hengiven: Vers 11, Den velsignede Herre sagde: "Du taler som en lærd, men du sørger over noget, som ikke er sorg værdigt. De vise sørger hverken over de levende eller de døde (BG 2.11)." Betydning: Herren tog med det samme rollen som lærer og irettesatte Sin elev, idet Han indirekte kaldte ham et fjols. Herren sagde," du taler som en lærd mand, men du ved ikke at een som er lærd, een som ved hvad der er krop og hvad der er sjæl, ikke sørger over kroppen, uanset dens tilstand, hvad-enten den er levende eller død.´ Som forklaret i de senere kapitler, så bliver det klart at viden er at kende materie og ånd og den der styrer begge. Arjuna påstod at religiøse principper var vigtigere end politik og sociologi, men han vidste ikke at viden om materie, sjæl og det Højeste er vigtigere end religiøse formularer. Og fordi han manglede den viden, skulle han ikke have udgivet sig for en meget lærd mand. Da det viste sig at han ikke var en meget lærd mand, og følgen var at han sørgede over noget som ikke var sorg værdigt. Kroppen fødes og den er dømt til at undergang idag eller imorgen. Derfor er kroppen ikke så vigtig som sjælen. Den som ved dette er faktisk lærd. For ham er der ingen grund til sorg uanset kroppens tilstand.

Prabhupāda: Han siger, Kṛṣṇa siger at "denne krop, død eller levende, er der ingen grund til at sørge over." Den døde krop, antag at kroppen er død, så er den værdiløs. Hvad nytter det at sørge? Man kan sørge i tusinder af år, den vil ikke komme til live. Så der er ingen grund til at sørge over den døde krop. Og hvad den åndelige sjæl angår, så er den evig. Selv om den tilsyneladende er død, med kroppens død, så dør han ikke. Så hvorfor skal man lade sig overvælde, "Åh, min fader er død, mit det og det familie-medlem er død," og græde? Han er ikke død. Denne viden må man have. Så vil man være ved godt mod under alle omstændigheder, og man vil kun interessere sig for Kṛṣṇa-bevidsthed. Der er intet at sørge over hvad angår kroppen, enten den er levende eller død. Dette er Kṛṣṇas instrukser i dette kapitel. Fortsæt.

Hengiven: "Aldrig var der en tid hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du, eller alle disse konger. Ej heller i fremtiden vil nogen af os ophøre med at være (BG 2.12)." Betydning: "I vedaerne, i Kaṭha Upaniṣad, så vel som i Śvetāśvatara Upaniṣad, siges det at..."

Prabhupāda: (retter udtale) Śvetāśvatara. Der er mange Upaniṣader, de kaldes vedaerne. Upaniṣaderne er vedaernes overskrifter. Ligesom et kapitel har en overskrift, således er disse Upaniṣader vedaernes overskrifter. Der er 108 Upaniṣader, de vigtigste. Af dem er de ni Upaniṣader meget vigtige. Af disse ni Upaniṣader, er Śvetāśvatara Upaniṣad, Taittireya Upaniṣad, Aitareya Upaniṣad, Īśopaniṣad, Īśa Upaniṣad, Muṇḍaka Upaniṣad, Māṇḍūkya Upaniṣad, Kaṭhopaniṣad, disse Upaniṣader er meget vigtige. Og så snart der er diskussion om et punkt, så skal man henvise til disse Upaniṣader.