DA/Prabhupada 0437 - Konkylier anses for at være meget rene, transcendentale
Lecture on BG 2.8-12 -- Los Angeles, November 27, 1968
Hvis man kan henvise til Upaniṣaderne, så er ens argument meget stærkt. Śabda-pramāṇa. Pramāṇa betyder bevis. Bevis... Hvis man vil vinde sin sag... Ligesom man må give fine beviser i en rets-sal, således også, ifølge den vediske kultur, så er beviset pramāṇa. Pramāṇa betyder bevis. Śabda-pramāṇa. Der er tre former for bevis, som bliver accepteret af de lærde og uddannede i vedisk kultur. Det ene bevis er pratyakṣa. Pratyakṣa betyder direkte opfattelse. Som når jeg ser dig og du ser mig. Jeg er til stede, du er til stede. Det er direkte opfattelse. Og der er et andet bevis som kaldes anumāna. Lad os antage at i det rum, og jeg kommer ind lige nu, jeg ved ikke om der er nogen eller ej. Men der er nogle lyde, og jeg kan regne ud, "aha, der er nogen." Det kaldes anumāna.. Indenfor logikken kaldes det hypotese. Det er også bevis. Hvis jeg med mine bona fide iagt-tagelser kan bevise noget, så er det også accepteret. Så direkte bevis, og, hvad hedder det, hypotese eller antydende beviser. Men det stærke bevis er śabda-pramāṇa. Śabda, śabda-brahman. Det vil sige vedaerne. Hvis man fører bevis ved at citere fra vedaerne, så skal det accepteres. Ingen kan afvise det vediske bevis. Sådan er systemet. Hvordan kan det være? Caitanya Mahāprabhu har givet et meget fint eksempel. Det er i vedaerne. Vi bruger for eksempel konkylier i deitets-rummet. Konkylie betragtes som meget ren, transcendental, hvordan kan vi ellers have den foran deiteten, og du blæser i konkylien? Du ofrer vand med konkylie. Hvordan kan du gøre det? Men hvad er en konkylie. Konkylie er ben fra et dyr. Det er blot ben fra et dyr. Men det vediske påbud er at hvis man rører knoglen fra et dyr, så skal man straks tage bad. Man bliver uren. Så kan en måske indvende, "aha, det er en selv-modsigelse. På den ene side siges det at hvis man rører knoglen fra et dyr, så skal man rense sig selv ved atraks at tage bad, men her, så befinder knoglen fra et dyr sig i deitets-rummet. Så det er en selv-modsigelse, ikke sandt? Hvis en dyre-knogle er uren, hvordan kan man så have den i deitets-rummet? Og hvis knoglen fra et dyr er rent, hvad er så meningen med at man bliver uren og skal tage bad?" Lignenede selv-modsigelser finder vi i de vediske påbud. Men fordi det siges i vedaerne at knogler fra et dyr er urene, så må vi acceptere det. Men denne dyre-knogle, konkylien, er ren. Ligesom , at nogen gange bliver vores studerende forvirret når vi siger at man ikke skal spise løg, selvom løg er en grønsag. Så śabda-pramāṇa betyder, det vediske bevis skal tages på en sådan måde at, uden at argumentere. Der er en mening; der er ingen modsigelse. Det giver mening. Ligesom jeg mange gange har forklaret jer at ko-møg, ko-møg er, ifølge det vediske påbud, det er rent. I Indien bruges det faktisk som et anti-septisk middel. Specielt i landsbyerne er der store mængder ko-møg, og det er, over hele huset bliver det smurt for at gøre huset anti-septisk. Og efter at have smurt ko-gødning i ens værelse, når det er tørret op, så vil man finde det opfrisket, alt antiseptisk. Det er en reel erfaring. En Dr. Ghosh, en stor kemiker, han undersøgte ko-møg, hvorfor ko-møg er så vigtig i den vediske litteratur? Han opdagede at ko-møg indeholder alle de antiseptiske egenskaber.