DA/Prabhupada 0448 - Vi bør tage ved lære om Gud fra skriften, fra guruen og fra sadhuen



Lecture on SB 7.9.3 -- Mayapur, February 17, 1977

Pradyumna: Oversættelse - "Derefter bad Herren Brahmā Prahlāda Mahārāja, som stod tæt ved ham: Min kære søn, Herren Nṛsiṁha-deva er ekstremt vred på din dæmoniske fader. Gå venligst frem og berolig Herren,"

Prabhupāda:

prahrādaṁ preṣayām āsa
brahmāvasthitam antike
tāta praśamayopehi
sva-pitre kupitaṁ prabhum
(SB 7.9.3)

Så Nṛsiṁha-deva var meget, meget vred. Den ateistiske del af menneskene, som ikke kender til Guddommens Højeste Personligheds natur, de vil spørge, "hvorfor skulle Gud blive vred?" Så Gud, hvorfor skulle Han ikke blive vred? Gud må have alt, hvordan kan Han ellers være komplet? Pūrṇam. Vreden er en kvalitet, endnu et livstegn. Stenen bliver ikke vred, fordi han er en sten. Men et levende væsen, han bliver vred. Det er en kvalitet. Så hvorfor skulle Gud ikke blive vred? De gør sig forestillinger om Gud; men de har ingen virkelig forståelse af Gud. De forestiller sig at "Gud må være på denne måde. Gud skal være ikke-voldelig. Gud skal være meget fredelig." Hvorfor? Hvor stammer vreden fra? Den stammer fra Gud. Ellers ville vrede ikke eksistere.

Aling findes der. Janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1). Det er definitionen på Brahman. Hvad-end erfaring vi har og hvad-end erfaring vi ikke har... Vi har ikke erfaret alt. Ligesom om Nṛsiṁha-deva siges det at Lakṣmī ikke kendte til, at Herren kan blive halvt løve, halvt menneske. Selv Lakṣmī, for ikke at tale om andre. Lakṣmī, Hun er Herrens konstante ledsagerske. Derfor står der, aṣruta. Hvad betyder det? Adṛṣṭa. Adṛṣṭa aṣruta pūrvatvāt. Hun blev bange for Hun havde heller aldrig set, en sådan gigantisk form, halvt løve, halvt menneske. Gud har rigtig mange former: advaita acyuta anādi ananta-rūpam (Bs. 5.33). Ananta-rūpam; alligevel, advaita. Så i Bhāgavata siges det at Guds inkarnationer er ligesom bølgerne på floden eller havet. De kan ikke tælles. Man ville blive træt hvis man ønskede at tælle bølgerne. Det er umuligt. Så Guds inkarnationer er mangfoldige som bølgerne. Man kan ikke tælle bølgerne; derfor kan man ikke forstå, hvor mange inkarnationer Han har. Selv Lakṣmī, selv Anantadeva,, har ikke så mange. Så vores erfaring er - meget begrænset. Hvorfor påstår vi at "Gud ikke må ikke have det ene, Gud må heller ikke have..." på den måde? Det er gudløshed. De splitter. De siger... Selv i vores såkaldate vediske Ārya-samājī, så påstår de at Gud ikke kan have inkarnationer. Hvorfor? Hvis Gud er almægtig, hvor skulle Han så ikke være i stand til at have inkarnationer?

Derfor skal vi ikke tage imod belæringer om Gud fra disse banditter. Vi skal tage belæring fra śāstra, fra guru og fra sādhu - en som har set Gud, tattva-darśina. Tad viddhi praṇipātena paripraśnena sevayā, upadekṣyanti tad jñānam (BG 4.34). Tad jñānam betyder spirituel viden. Tad-vijñānam.

tad-vijñānartham sa gurum evābhigacchet
samit-pāṇiḥ śrotriyaṁ brahma-niṣṭham
(MU 1.2.12)

Så tad-vijñānam, man må ikke gøre sig forestillinger, spekulere. Det er ikke muligt. Man skal lære det fra en person som er tattva-darśinaḥ, som har set Gud. Selv ved at se, kan man ikke... Ligesom Lakṣmīdevi, Hun ser hvert øjeblik, hele tiden. Selv Hun ved det ikke. Asruta-purva. Adrstāsruta-purva. Så uanset om vi ser eller ikke ser, så er alt tilstede. Ahaṁ sarvasya prabhavaḥ (BG 10.8). Kṛṣṇa siger, "Hvad-end du ser, hvad-end du oplever, så er Jeg oprindelsen til det hele." Så der må være vrede. Hvordan kan man sige at "Gud må ikke være vred. Gud må ikke være sådan. Gud må ikke...? Nej, det er ikke sandt. Det er vores manglende erfaring.