DA/Prabhupada 0475 - Vi skælver ved tanken om at blive Guds tjenere

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Vi skælver ved tanken om at blive Guds tjenere
- Prabhupāda 0475


Lecture -- Seattle, October 7, 1968

Vi kan ikke blive den Højeste. Det ser vi ikke ikke noget om i den autoriserede vediske litteratur, at et levende væsen kan blive lige så magtfuldt som Gud. Nej. Det er ikke muligt. Gud er stor. Han er altid stor. Selv for en som er befriet fra de materielle kløer er Han stadig stor. Derfor dette vers, govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi. Vores vedvarende forhold til Gud er, at tilbede Ham, eller at tjene Ham. Denne tjeneste er meget behagelig. Misforstå det ikke... Så snart vi taler om tjeneste, så kan vi tænke at "Åh, det er en lidelse at tjene." Forleden dag så var der en dreng der spurgte, "hvorfor skal vi bøje os ned?" Jeg ved ikke om han er tilstede her. At bøje sig ned for at overgive sig til nogen er ikke dårligt, men fordi vi er i en anden situation, så er overgivelse til en anden, det er meget ubekvemt. Ligesom at ingen ønsker at være afhængig af en anden nation, ingen ønsker at være afhængig af andre mennesker. Alle ønsker at være uafhængige, fordi denne materielle verden er et forvrænget spejl-billede af den materielle verden. Men i den åndelige verden, jo mere man overgiver sig, jo mere man tjener, desto lykkeligere. Man er lykkelig. Men vi har ingen sådan forståelse på nuværende tidspunkt. Vi har inegn åndelig forståelse, ingen spirituel indsigt: derfor gyser vi så snart vi hører at vi skal være Guds tjener. Men der er ingen grund til at gyse. Det er meget behageligt at være Guds tjener. Man ser så mange store reformatorer, de kom, de tjente Guds mission, og de tibeder stadig. Så at blive Guds tjener, tjener af Gud, er ikke noget ubetydeligt. Det er den aller-vigtigste ting. Govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi. Men accepter det ikke bare. Prøv først at forstå. Derfor siger Vedānta-sūtra, athāto brahma jijñāsā. Prøv at forstå hvad er Brahman. (mikrofonen støjer) Hvad er det for en lyd? Prøv at forstå hvad Brahman er og prøv at forstå dit forhold dertil. Og så, når du faktisk over giver dig, så vil du føle dit evige glædesfyldte liv, fuld af viden.

Og dette er meget fint beskrevet i "Teachings of Lord Caitanya." Også i Bhagavad-gītā finder vi den samme lære, men... Vi har allerede udgivet to bøger, den ene, "Bhagavad-gītā As It Is"; og den anden, "Teachings of Lord Caitanya." Så Bhagavad-gītā underviser i overgivelses-processen Sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). "Overgiv dig til Mig," siger Herren. Og Herrens lære, Caitanya Mahāprabhus lære, er hvordan man overgiver sig. Men vi har vænnet os til, i vores nuværende betingede liv at gøre oprør mod overgivelse. Der er så mage partier, så mange "ismer," og kernen i disse er "hvorfor skal jeg overgive mig?" Det er hoved-sygdommen. Uanset hvilket politisk part det drejer sig om, for eksempel kommunist-partiet... Deres oprør er imod den højere autoritet de kalder kapitalister. "Hvorfor skal vi..." Overalt er det det samme, "hvorfor skal jeg overgive mig?" Men vi er nødt til at overgive os. Det er vores konstitutionelle position. Hvis jeg ikke overgiver mig til en bestemt person eller bestemt regering, eller bestemt fællesskab eller samfund eller noget, men i sidste ende så må jeg overgive mig. Jeg er overgivet til naturens love. Der er ingen uafhængighed. Jeg må overgive mig. Når den grusomme død kalder, må jeg straks overgive mig i dens hænder. Så mange ting. Så vi bør forstå... Det er brahma-jijñāsā, dette "hvorfor er der en overgivelses-proces?" Hvis jeg ikke bryder mig om at overgive mig, så bliver jeg tvunget til at overgive mig. Også i en stat, hvis jeg ikke har til hensigt at følge en stats love, så vil staten pånøde mig at til overgivelse med politi-magt, med militær-magt, så mange metoder. På lignende vis, så ønsker man ikke at dø, men døden tvinger en til overgivelse. Jeg ønsker ikke at blive en gammel mand, men naturen tvinger mig til at blive gammel. Jeg ønsker ikke sygdom, men naturen tvinger mig til at acceptere en eller anden sygdom. Så denne overgivelse-proces findes. Nu må vi prøve at forstå hvorfor det forholder sig sådan. Det indebærer at min konstitutiuonelle position er at overgive mig, men det aktuelle problem er at jeg overgiver mig til en forkert person. Når vi forstår at vi skal overgive os til den Højeste Herre, så bliver min konstitutionelle position genoplivet. Det er min frihed.