DA/Prabhupada 0479 - Når du forstår din virkelige stilling, så begyder dine rigtige handlinger



Lecture -- Seattle, October 7, 1968

Så her taler Kṛṣṇa i Bhagavad-gītā, mayy āsakta-manāḥ, om yoga-systemet. Han har færdiggjort yoga-systemet i det sjette kapitel Det bliver forklaret i de første seks kapitler, hvad det levende væsens konstitutionelle position er. Der er atten kapitler i Bhagavad-gītā. De første seks kapitler forklarer udelukkende om de levende væseners konstitutionelle position. Og når det er forstået... Ligesom når man først forstår sin virkelige position, så begynder dine aktiviteter for alvor. Hvis man ikke kender sin virkelige position... Hvis der ikke er gjort rede for din stilling på kontoret, for eksempel, hvilke pligter du har, så kan du ikke gøre dit arbejde særlig godt. Her er en maskin-skriver, her er en kontorist, her er et bud, her er en dit og en dat. Så de udfører deres job på bedste vis. Så man må forstå hvad det levende væsens medfødte position er. Det bliver forklaret i de seks første kapitler. Adyena śastena upāsakasya jīvasya svarūpa-prāpti-sādhanaṁ ca pradhānaṁ niṁ proktam. Baladeva Vidyābhūṣana, en meget fin autoriseret kommentator til Bhagavad-gītāen, han siger at i de første seks kapitler, at der bliver det levende væsens konstitutionelle position forklaret på bedste vis. Og hvordan man kan forstå sin konstitutionelle position, det bliver også forklaret. Så yoga-systemet indebærer at forstå sin konstitutionelle position. Yoga indriya-saṁyamaḥ. Vi har travlt med sanselige aktiviteter. Det materielle liv er sanselige aktiviteter og gøremål. Hele verdens aktivitet; når man går på gaden, så vil man se at alle har meget travlt. Butiks-ejeren har travlt, bilisterne har travlt. Alle har meget travlt - så travlt at der sker en masse ulykker i denne travlhed. Men, hvorfor har de så travlt? Hvis man nøje studerer deres travlhed, så består travlheden i sanse-tilfredsstillelse. Det er det hele. Alle har travl med at tilfredsstille deres sanser. Det er materielt. Og yoga betyder at kontrollere sanserne, at forstå sin åndelige position, sin medfødte position. Ligesom en dreng som er vant til kun at lege, han kan ikke koncentrere sig om sit studie, i at forstå sit fremtidige liv, eller i at hæve sig selv til en højere position. Ligeledes, hvis vi er engageret som børnene uden viden om det fremtidige liv, men blot leger med sanserne, så kaldes det materielt liv. Forskellen mellem materielt liv og åndeligt liv er, at hvis man blot engagerer sig i sansetilfredsstillende gøremål, så kaldes det materielt liv. Og ud af mange tusinder af sådanne materialistiske personer, hvis nogen forsøger at forstå, "hvem er jeg? Hvorfor er jeg kommet her? Hvorfor bliver jeg sat i så mange elendige omstændigheder i livet? Hvad kan man gøre...? Når disse spørgsmål rejser sig, så vil ens åndelige liv begynde i praksis. Og den menneskelige livs-form er beregnet hertil.