DA/Prabhupada 0488 - Hvad er der at skændes om? Hvis du elsker Gud elsker du alle, det er symptomet



Lecture -- Seattle, October 18, 1968

Prabhupāda: Ja.

Upendra: Prabhupāda, sommetider kan der være forskellige meninger, mellem kristne og muslimer om hvad kærlighed til Guddommen er, mellem muslimer og budhister, budhister, hinduer. De kan skændes om hvad kærlighed til Guddommen er.

Prabhupāda: Det skænderi, de, de som ikke er forelsket i Guddommen, de kan skændes. Det er ... Fordi de er katte og hunde. Man kan ikke regne med en fredelig eksistens mellem katte og hunde. De skal slås. Så uanset hvad der er, så længe de slås, så er de ikke på det perfekte stade. Hvorfor slås? Hvis man elsker Gud, så elsker man alle. Det er kendetegnet. Samaḥ sarveṣu bhūteṣu mad-bhaktiṁ labhate parām (BG 18.54). nået da kan man komme til kærlighed til Gud. Før det må man sidde over. Ligesom at man må bestå sin studenter-eksamen før man kan komme på universitetet, på samme måde, før man kan opnå hengiven tjeneste, må man indse at alle levende væsener er på den samme platform. Det er realisation. Man kan ikke gøre forskel, at "det er lavere,", "det er højere." Nej. Paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ (BG 5.18). Når en person er fuldt uddannet, gør han ikke forskel, "han er et menneske, han er en ko, han er en hund." Han ser at der er en åndelig sjæl klædt i forskellige klædninger. Ganske enkelt. Det er hans vision, universelt ligesindet vision. Man kan ikke sige at hunden ikke har liv, koen ikke har liv. Hvordan kan man sige at der ikke er noget liv? Det er mangel på viden. Hvad er symptomet på liv? Man vil se at symptomet på liv findes i mennesket, og også i myren. Hvordan kan man sige at små skabninger, lavere dyr ikke har noget liv? Det er en brist i din viden. Selv træer, planter, de har liv. Så der er brug for perfekt viden. Så kærlighed til Guddommen på basis af perfekt viden er virkelig kærlighed til Gud. Ellers er det blot fanatisme. Så fanatikerne, de slås. Det er ikke kærlighed til Guddommen. Selvfølgelig er det meget svært at komme til den forståelse, men man bør forsøge. Det er Kṛṣṇa -bevidsthed. Vi er alle studerende. Vi forsøger. Men der er grader også. Ligesom man i uddannelses-systemet har tiende klasse, ottende klasse, femte klasse, sjette klasse. Og med yogaen, er det ligesom er trappe-opgang eller en elevator. Så der er forskellige stadier af perfektion. Den højeste perfektion har den som altid tænker på Kṛṣṇa. Det er... yoginām api sarveṣāṁ mad-gatenāntarātmanā śraddhāvān bhajate... (BG 6.47). Den mest perfekte er Kṛṣṇa, altid at tænke Kṛṣṇa, og Rādhārāṇī. Det er det højeste perfekte stadie. Hendes eneste formål: blot at tænke på Kṛṣṇa.