DA/Prabhupada 0498 - Så snart jeg opgiver denne krop, alle mine højhuse, min forretning - færdig

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Så snart jeg opgiver denne krop, alle mine højhuse, min forretning - færdig
- Prabhupāda 0498


Lecture on BG 2.15 -- Hyderabad, November 21, 1972

Så her er anbefalingen. Forsøg at blive Kṛṣṇa-bevidst. Så vil du ikke blive forstyrret af alle disse eksterne, flygtige forandringer i den materielle verden. Ikke kun kroppens forandringer, en person som er avanceret i åndeligt liv, han bliver ikke revet med af de såkaldte politiske omvæltninger, eller sociale forstyrrelser. Nej, han er klar over at de blot er ydre. Ligesom en drøm. Det er også en drøm. Vores nuværende eksistens, det er også en drøm. Præcis som når vi drømmer om natten. I drømme skaber vi så meget. Så denne materielle verden er også en grov drøm. Grov drøm. Det er subtil drøm. Og dette er grov drøm. Det er sindets, kroppens, intelligensens handling, at drømme. Og her, de fem materielle elementers handling: jord, vand, luft, ild... Men alle disse, disse otte, de er simpelthen materielle. Vi tænker at, "nu har jeg bygget en meget fint hus, en skyskraber." Det er blot en drøm. Kun en drøm. Drøm, forstået på den måde, at lige så snart jeg skal opgive denne krop, så er al mit skyskraber-byggeri, forretning, fabrik - færdigt. Drømmen er den samme. Drømmen varer et par minutter, eller et par timer. Og den varer et par år. Det er det hele. Det er en drøm. Så man skal ikke lade sig forstyrre af denne drømme-tilstand. Det er åndeligt liv. Man skal ikke lade sig forstyrre. Ligesom vi ikke lader os forstyrre. For eksempel, i en drøm, blev jeg sat på en trone, og jeg arbejdede som en konge, og når drømmen er slut, så bliver jeg ikke ked af det. Ligeledes, hvis jeg i en drøm så at jeg blev angrebet af en tiger. Og jeg råbte "Der er en tiger! Der er en tiger! Hjælp mig." Og personen som lå bag mig eller ved siden af mig, han siger, "Så, så, hvorfor skriger du? Hvor er den tiger? Så når han vågner, så ser han at der ikke er nogen tiger. Så sådan er alting. Men disse drømme, disse grove og subtile drømme, er blot spejlbilleder. Hvad er drømme? Hele dagen, det jeg tænker, drømmene er en reflektion, reflektion. Min fader solgte klæder. Sommetider, så sagde han i drømme hvad det kostede: "Det er prisen." På samme måde er alting drømme. Denne materielle eksistens, lavet af de fem grove elementer og de tre subtile elementer, de er præcis som at drømme. Smara nityam aniyatām. Derfor siger Cāṇakya Paṇḍita , smara nityam aniyatām. Dette anitya, midlertidige... At drømme er altid midlertidigt.

Så vi skal vide at alt vi ejer, alt vi ser, det er altsammen drømme, midlertidigt. Derfor hvis vi bliver indviklet i de midlertidige ting, såkaldt socialisme, nationalisme, familie-isme eller dit-eller-dat-isme, og spilder vores tid, uden at kultivere Kṛṣṇa-bevidsthed, så kaldes dette for śrama eva hi kevalam (SB 1.2.8), simpelthen spild af tid, skabelse af en ny krop. Vi skal beskæftige os med at vide at "jeg er ikke denne drøm. Ieg er virkelig, åndelig virkelighed. Så jeg har andre ting at lave." Det kaldes åndeligt liv. Det er åndeligt liv, når vi forstår at "jeg er Brahman, jeg er ikke denne materie." Brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54). Til den tid vil vi være glade. Fordi vi påvirkes med så mange forandringer af de materielle egenskaber, og vi bliver kede af det og glade, vi bliver påvirket af disse ydre aktiviteter, men når vi retteligen forstår at, "jeg er ligeglad med alle disse ting," Så bliver vi glade. "Ah, jeg er uden ansvar. Intet, jeg har intet med alle disse ting at gøre."