DA/Prabhupada 0525 - Maya er stærk, så snart du er en smule selvsikker, angriber hun øjeblikkeligt
Lecture on BG 7.1 -- Los Angeles, December 2, 1968
Tamāla Kṛṣṇa: Prabhupāda, I min tjeneste til dig så føles det sommetider meget rart, men når jeg tænker på hvor dårlig og mangelfuld min tjeneste er, så får jeg det dårligt. Hvad er det rigtige at føle?
Prabhupāda: (klukker) Får du det dårligt?
Tamāla Kṛṣṇa: Ja.
Prabhupāda: Hvorfor? Hvornår får du det dårligt?
Tamāla Kṛṣṇa: Når jeg ser alle de dummerter jeg laver, alle de fejl.
Prabhupāda: Det kan ske... Det er fint. At indrømme sine dumheder... Selv hvis der ikke er fejl. Det er et tegn på seriøs tjeneste. Ligesom en fader er meget elsket af sin søn, eller sønnen er elsket af faderen. Bare sønnen fejler det mindste, så tænker faderen, "Oh, måske dør min søn. Jeg bliver efterladt." Det er et tegn på intens kærlighed. Ikke hele tiden, at sønnen dør med det samme, men sådan tænker han. Adskillelse. Forstår du? Så det er et godt tegn. Vi skal ikke tænke at vi er gode til det her. Vi bør altid tænke at, "Jeg kan ikke." Det er ikke dårligt. Vi bør aldrig tænke at, "Jeg er perfekt." Fordi māyā er så stærk, så snart man bliver lidt for selvtilfreds, så kommer der med det samme et angreb. Forstår du? Når man er sygdomsramt... Hvis man strengt forebygger sygdom er tilbagefald næppe sandsynligt. Så det er ikke dårligt. Vi bør altid tænke at, "Måske gør jeg det ikke så godt." Lad os udføre det vi skal, så langt og godt som vi magter men vi bør aldrig tænke at det er meget perfekt. Det er godt.