DA/Prabhupada 0537 - Krishna er åben for selv den fattigste til at dyrke Ham



Janmastami Lord Sri Krsna's Appearance Day Lecture -- London, August 21, 1973

I śāstra står der, janasya moho 'yam ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Denne "Jeg og min" filosofi er illusion. Så denne illusion betyder māyā. Māyā.... Hvis man vil ud af denne illusion, māyā., må man følge Kṛṣṇas opskrift. Mām eva ye prapadyante māyām etāṁ taranti te. Man finder al vejledning i Bhagavad-gītā hvis vi accepterer Bhagavad-gītāens filosofi som den er. Den har det hele. Opskriften på fred, og også velstand. Det er et faktum. Desværre accepterer vi den ikke. Det er vores vanheld. Eller vi misfortolker den. Kṛṣṇa siger i Bhagavad-gītā, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65). Kṛṣṇa siger "Tænk altid på Mig", man-manā bhava mad-bhakto. "Bliv min hengivne." Mad-yājī,, "Tilbed Mig" Māṁ namaskuru, , "Og tilbyd din obeisances til mig." Er det en svær opgave? Her er Kṛṣṇas Deitet. Hvis man tænker på denne Deitet, Rādhā-Kṛṣṇa, er det særlig svært? Man-manā. Du kommer til templet og, som en henegiven, tilbyder du din respekt til Deiteten, man-manā bhava mad-bhakto. Forsøg, efter bedste evne, at tilbede Deiteten, patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ yo me bhaktyā prayacchati (BG 9.26). Kṛṣṇa ønsker ikke alle dine ejendele. Kṛṣṇa er åben overfor selv den fattigste mands tilbedelse. Hvad beder Han om? Han siger, patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ yo me bhaktyā prayacchati: Hvis et menneske med hengivenhed tilbyder Mig et lille blad, en lille frugt, lidt vand, så accepterer Jeg det. Kṛṣṇa er ikke sulten, men Kṛṣṇa ønsker at du skal blive hengiven. Det er vigtigste punkt. Yo me bhaktyā prayacchati. Det er hovedsagen. Hvis man tilbyder Kṛṣṇa små ting... Kṛṣṇa er ikke sulten; Kṛṣṇa forsyner alle med mad. Eko yo bahūnāṁ vidadhāti kāmān. Men Kṛṣṇa ønsker vores kærlighed, vores hengivenhed. Derfor beder Han om lidt patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ. Man-manā bhava mad-bhakto. Der er ikke svært at forstå Kṛṣṇa og at acceptere Kṛṣṇa-bevidsthed. Men det vil vi ikke; det er vores sygdom. Derudover, er det ikke svært. Lige så snart vi bliver Kṛṣṇas hengivne, så forstår vi hele situationen. Vores filosofi, Bhāgavata filosofien, er også kommunisme, fordi vi betragter Kṛṣṇa som den højeste fader, og alle levende væsener, de er Kṛṣṇas sønner.

Så Kṛṣṇa siger at han ejer alle planeter, sarva-loka-maheśvaram (BG 5.29). Derfor hvad end der er til, enten i himlen eller i vandet eller på land, er de alle Kṛṣṇas ejendom. Og fordi vi alle er Kṛṣṇas sønner, så har vi alle sammen ret til at bruge faders ejendom. Men det skal ikke være på andres bekostning. Det er opskriften på fred. Mā gṛdha kasya svidhanam, īśāvāsyam idaṁ sarvam (ISO 1). Alt tilhører Gud. I er Guds sønner. I har ret til at bruge faders ejendom, men ikke mere end nødvendigt. Det er strafbart. Disse ting står i Śrīmad-Bhāgavatam. Stena eva sa ucyate (BG 3.12), i Bhagavad-gītā, "han er en tyv." Hvis man tager mere end nødvendigt, så er man en tyv. Yajñārthāt karmaṇo 'nyatra loko 'yaṁ karma-bandhanaḥ (BG 3.9). Hvis det er for Kṛṣṇas tilfredsstillelse... Yajña betyder Kṛṣṇa. Et andet navn for Kṛṣṇa er Yajñeśvara. Så hvis du handler for Kṛṣṇa, tager Kṛṣṇas prasāda. Det er det som vi underviser i her. Vi opholder os her i templet Amerikanere, indere, englændere, canadiere, afrikanere, fra forskellige steder i verden. I ved det. Ikke kun her i dette tempel, over hele verden. (pause)

Kṛṣṇa er den højeste nyder og Kṛṣṇa er alles højeste ven. Når man glemmer dette, så havner man i den materielle verden og kæmper for eksistensen, kæmper mod hinanden. Det er materielt liv. Så man kan ikke opnå... Politikerne, diplomaterne, filosofferne, de har forsøgt så mange ting, men faktisk har intet båret frugt. Tag fx. FN. Det blev organiseret efter den anden verdenskrig, og de ønskede at vi fredeligt skulle ordne alting. Men det har været forgæves. Man strides stadig, mellem Pakistan og Indien, mellem Vietnam og Amerika og det ene og det andet. Det er ikke måden at gøre det på. Måden er Kṛṣṇa-bevidsthed. Alle må forstå det faktum, at vi er ikke ejere. Ejeren er Kṛṣṇa. Det er faktum. Tag fx. Amerika. For cirka to hundrede år siden da var det ikke amerikanerne, de europæiske tilflyttere, de var ikke ejere - der var nogen ejere. Før dem, var der andre ejere eller landet var tomt. Den virkelige ejer er Kṛṣṇa Men falskt påstår man at "Det er min ejendom." Janasya moho 'yam ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Dette kaldes māyā.