DA/Prabhupada 0540 - En person der dyrkes som den mest ophøjede person er noget af en revolution
Sri Vyasa-puja -- Hyderabad, August 19, 1976
Śrīpada Sampat Bhaṭṭācārya, mine damer og herrrer: Jeg takker Dem venligst for at komme her til denne Vyāsa-pūjā ceremoni. Vyāsa-pūjā... Denne āsana hvor man har placeret mig, den kaldes vyāsāsana. Guruen er Vyāsadevas repræsentant. I har alle hørt Vyāsadevas navn, Veda Vyāsa. Så enhver som repræsenterer den store ācārya, Vyāsadeva, han tillades at sidde på vyāsāsanaen. Så Vyāsa-pūjā... Guru er Vyāsadevas repræsentant, derfor betegnes hans fødselsdag som Vyāsa-pūjā.
nu må jeg forklare min position, for nu til dags, så bliver en person der tilbedes som den mest ophøjede personlighed betragtet som noget næsten revolutionært. Fordi man ynder demokratiet, så skal hvem som helst der stemmes ind ophøjes uanset hvilken slyngel han måtte være. Men vores guru-paramparā system, er anderledes. Vores system er, at hvis man ikke accepterer den vediske viden ifølge guru-paramparā systemet, så er det værdiløst. Man kan ikke lave sin egen fortolkning af det vediske sprog. Tag for eksempel komøg. Komøg er et dyrs afføring. Ifølge vedisk påbud hvis man rører komøg..., hvilken som helst afføring fra et dyr, skal man med det samme tage et bad og rense sig. Men det vediske påbud er også, at komøg kan rense et hvilken som helst urent sted. Specielt vi hinduer, accepterer det. Logisk set er det selvmodsigende. Et dyrs afføring er urent, men det vediske påbud er at komøg er rent. Faktisk accepterer vi komøg som værende rent, det bruges til at rense et hvilken som helst sted med. I panca-gavya finder vi komøg og ko-urin.
Så det vediske påbud kan synes at modsige sig selv. Men alligevel accepterer vi det fordi det er vedisk ordre. Og det er... Det er således at vedaerne skal accepteres. På samme måde med Bhagavad-gītā. Bhagavad-gītā, der er så mange slyngler, de springer over: "Det her kan jeg godt lide; det her kan jeg ikke lide." Nej. Arjuna siger sarvam etad ṛtaṁ manye (BG 10.14). Således forstås vedaerne. Hvis en slyngel vælger og vrager, "Det her kan jeg ikke lide, lad mig fortolke." så er det ikke Bhagavad-gītā. Bhagavad-gītā indebærer at man accepterer den som den er. Det er Bhagavad-gītā. Derfor præsenterer vi Bhagavad-gītā Som Den Er. Kṛṣṇa , som taler Bhagavad-gītā, siger; Han siger: sa kāleneha yogo naṣṭaḥ parantapa. "Min kære Arjuna, denne Bhagavad-gītā videnskab," imaṁ vivasvate yogaṁ proktavān aham avyayam (BG 4.1), "Først gav Jeg den til solguden, og han talte til sin søn", vivasvān manave prāha. Til Vaivasvata Manu. Manur ikṣvākave 'bravīt. Evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ (BG 4.2). Det er processen. Sa kāleneha yogo naṣṭaḥ parantapa. Uanset hvem, hvis man ikke går gennem dette paramparā system, så er en hvilken som helst fortolkning af vedisk litteratur, ubrugelig. Den er ubrugelig. Den er meningsløs. Yogo naṣṭaḥ parantapa. Og det er det der sker. Det er meningsløst.