DA/Prabhupada 0556 - Første trin i selverkendelse, at forstå sjælen som evig
Lecture on BG 2.62-72 -- Los Angeles, December 19, 1968
Prabhupāda: Den materialistiske person kan ikke forstå hvad fremtiden er. De tror, at denne krop er alt. "Vi har fået denne krop, og når den er færdig, er alt slut." Disse spørgsmål har vi allerede diskuteret. Men det er det faktisk ikke. Dette er den første forståelse af selvrealisation, at sjælen er evig, den bliver ikke ødelagt efter ødelæggelsen af kroppen. Dette er begyndelsen på selvrealisation. Så disse folk de forstår det ikke. De er ligeglade med det. Det er deres søvn. Det er deres elendige tilstand. Fortsæt.
Tamāla Kṛṣṇa: "Han fortsætter med sin selvrealisation uforstyrret af materielle reaktioner." 70: "En person der ikke forstyrres af den vedvarende strøm af ønsker, der strømmer som floder ned i havet, som hele tiden fyldes, men altid er roligt, kan alene opnå fred, og ikke det menneske der stræber efter at opfylde sådanne ønsker."
Prabhupāda: Nuvel, her er… En materialistisk person, han har sine ønsker. Hvis han laver nogle forretninger, får han penge. Så han opfylder sine ønsker på en materialistisk måde. Men en Kṛṣṇabevidst person, hvis han gør på samme måde, han planlægger også eller gør noget hen imod Kṛṣṇabevidsthed. Så disse to forskellige former for aktiviteter er ikke på samme niveau. Fortsæt.
Tamāla Kṛṣṇa: 70: "En person der ikke er... 71: "En person der har opgivet alle ønsker om sansenydelse, som lever fri for ønsker, som har opgivet alle følelser af ejerskab og er fri for falskt ego, han alene kan opnå virkelig fred."
Prabhupāda: Ja. Så den person der har opgivet alle ønsker om sansetilfredsstillelse. Vi behøver ikke at dræbe vores ønske. Hvordan kan du dræbe det? Ønsker er den evige ledsager af det levede væsen. Det er det levende symptom. Fordi jeg er et levende væsen, du er et levende væsen, du har ønsker, jeg har ønsker. Ikke dette bord. Bordet har ikke liv; derfor har det intet ønske. Bordet kan ikke sige at "Jeg har stået her i så mange måneder. Flyt mig venligst til et andet sted." Nej. For det har ingen ønsker. Men hvis jeg sidder her i tre timer, oh, så siger jeg, "Oh, jeg er træt. Flyt mig venligst fra… Tag mig venligst et andet sted hen." Så at ønske må være der, fordi vi lever. Vi må forandre ønskernes beskæftigelse. Hvis vi beskæftiger vores ønsker i sansenydelse, er det materielt. Men hvis vi beskæftiger vores ønsker i at handle på Kṛṣṇas vegne, er det vores, vi er fri fra alle ønsker. Det er kriteriet.
Tamāla Kṛṣṇa: 72: "Det er vejen for åndeligt og gudeligt liv, og efter at have opnået dette er et menneske ikke forvirret. Når man er sådan situeret, kan man selv på dødstidspunktet, træde ind i Guds kongerige." Betydning: "Man kan opnå Kṛṣṇabevidsthed eller guddommeligt liv straks, på et øjeblik, eller man opnår det måske ikke selv efter millioner af fødsler."
Prabhupāda: Adskillige gange har der været spørgsmål om "Hvor længe vil det tage at blive Kṛṣṇabevidst?" Jeg har også svaret, at det kan gøres på et sekund. Det samme forklares. Fortsæt.