DA/Prabhupada 0569 - "Swamiji, indvie mig", det første jeg siger er, følg disse 4 principper



Press Interview -- December 30, 1968, Los Angeles

Hayagrīva: Konkylie.

Journalist: Jeg troede det var et shofar.

Prabhupāda: Hvad er det? Chauffeur?

Journalist: Det jødiske ram´s horn. Prabhupāda: Denne lyd af konkylien regnes for at være lykkebringende. Ja. Det er faktisk lyden af konkylien, ja. Så efter at have bedt til Herren, blæser vi i denne konkylie.

Journalist: Jeg tænker, at jeg virkelig har stillet hovedspørgsmålet. Ikke hovedspørgsmålet, men det jeg ønskede at vide var, igen, hvorfor dette, og om folk som Maharishi, som fik mig og så mange andre til at miste interessen. Min datter var meget involveret i den slags ting et stykke tid, og hun er frygtelig desillusioneret.

Prabhupāda: Ja. Psykologien er at I folk, hele den vestlige verdens folk, specielt de unge, de længes efter noget, forstår du? Men problemet er… som med mig. Hvis nogen kommer, "Swamiji, initier mig." Siger jeg straks at "Du bliver nødt til at følge disse fire principper," og han går bort. Og denne Maharishi, han fremsatte ingen restriktioner, forstår du? Som med en læge, hvis han siger at "Du kan gøre lige hvad du har lyst til. Bare tag min medicin, så bliver du kureret." Den læge bliver meget populær. Forstår du?

Journalist: Ja. Han vil slå en masse mennesker ihjel, men han vil være meget populær.

Prabhupāda: Ja. (ler) Og en læge der siger, "Oh, du kan ikke gøre dette, du kan ikke gøre dette, du kan ikke spise dette," det er irriterende. Så de vil have noget. Det er fakta. Men samtidig ønsker de, at det skal være meget billigt. Derfor kommer snyderne og snyder dem. De udnytter muligheden. "Disse folk vil gerne snydes. Lad os udnytte det." Forstår du. Derudover, reklamerer de for at "Du er Gud, alle er Gud. Du skal bare selv realisere det, du har glemt det. Tag dette mantra, så bliver du Gud, og du bliver kraftfuld. Hvad end du vil kan du kontrollere. Og der er ingen kontrol af sanserne. Du kan drikke, du kan have ubegrænset sexliv og hvad end du ønsker." Folk kan lide det. "Oh, bare ved at meditere 15 minutter, vil jeg blive Gud, og jeg skal kun betale 35 dollars." Så mange millioner af mennesker vil være parate, "Oh, lad mig." Jeg mener, 35 dollars i jeres land er ikke... Men disse 35 ganget med en million, bliver 35 millioner dollars. (ler) Og vi græder her for vi kan ikke bluffe. Vi siger, at hvis du virkelig vil, må du følge disse restriktioner. Vi kan ikke tillade dig, at budet lyder "Du må ikke slå ihjel," og jeg siger, "Ja du kan slå ihjel. Dyr har ingen følelser. Dyret har ingen sjæl." Vi kan ikke snyde på den måde. Forstår du.

Journalist: Nuvel, det var vist det, jeg ønskede at vide. Det er en skam at den slags ting, som jeg siger, har skræmt en masse unge mennesker bort, en masse meget desillusionerede unge mennesker fordi…

Prabhupāda: Så prøv venligst på at hjælpe os. Denne bevægelse er meget fin. Den vil hjælpe menneskeheden. Den vil hjælpe dit land, hele det menneskelige samfund. Det er en ægte bevægelse, ingen snyd, intet bluf. Den er autoriseret. Så jeg anmoder dig fordi...

Journalist: Autoriseret af hvem?

Prabhupāda: Autoriseret af Kṛṣṇa.

Journalist: Er der en form for licens i Indien af staten for folk der prædiker eller for... Hvordan Søren vil du sige det her?

Prabhupāda: Det var der ikke, for i Indien er der så mange kirker, og de regnes for at være meget hellige personer. Så bare det at blive en discipel af en hellig person er certifikat nok. Lige som ægteskab i jeres land har behov for et certifikat. I Indien er der stadig intet certifikat. Drengene og pigerne, de placeres foran slægtninge og præster og ældre personer. De tilbyder. Jeg gør dette. Der er intet certifikat. Men deres forbindelse varer stadig livet ud. Hvilken forskel vil et certifikat gøre? Den ceremoni er så fin, hustruen modtager "Min ægtemand for livet" og ægtemanden modtager hustruen, "Hun er min ledsager for livet." De kan ikke adskilles. Der er ingen historie i Indien om, at der blev udstedt et certifikat. Nej. Men stadigvæk er deres forbindelse så god, den er varer hele livet. Nu bliver de vestliggjorde, specielt er jeg meget ked af, at disse såkaldte vestligt orienterede ledere de introducerer denne hindu kode billet, dette ægteskabscertifikat, dit og dat. Men tidligere eksisterede de ikke.