DA/Prabhupada 0580 - Vi kan ikke få opfyldt vore ønsker uden Guds tilladelse
Lecture on BG 2.21-22 -- London, August 26, 1973
Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ, "Jeg sidder i enhvers hjerte." Find Gud, find Kṛṣṇa. Flere steder, i hele den vediske litteratur, guhāyām. Guhāyām betyder i hjertet. Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭo mattaḥ smṛtir jñānam apohanaṁ ca (BG 15.15). Den højeste leder, Kṛṣṇa, opholder sig der, og Han vejleder, "Nuvel dette levende væsen vil gerne opfylde sit ønske på denne måde." Han vejleder den materielle natur. "Nuvel, forbered et køretøj, en krop, til denne slyngel på denne måde. Han ønsker at nyde. I orden, lad ham nyde." Det er hvad der foregår. Vi er alle slyngler, vi skaber vores forskellige måder at leve på. "Jeg tænker." Så du tænker. Så snart du tænker... Men vi kan ikke opfylde vores ønsker uden Gud tilladelse. Det er ikke muligt. Men fordi vi er vedholdende, at "jeg vil gerne opfylde mine ønsker på denne måde," tillader Kṛṣṇa det, "I orden." Lige som et barn plager for at opnå noget. Faderen giver, "I orden, værsgo." Så alle disse kroppe vi får, selvom det er med Den Højeste Herres tilladelse, men Han tillader det modstræbende "Hvorfor vil denne slyngel have dette?" Sådan er vores position. Derfor siger Kṛṣṇa til sidst, sarva-dharmān parityajya, (BG 18.66) "Opgiv disse slyngelstreger, ´jeg vil have den ene krop, jeg vil have den anden krop, jeg vil nyde livet på denne måde´- opgiv alt disse dumheder."
Så her i den Vediske litteratur, finder vi at både Herren og det levende væsen, sidder i hjertet. Det levende væsen, jīva, ønsker, og Herren tillader, og prakṛti eller den materielle natur tildeler kroppen. "Her er kroppen, parat, hr. Kom her." Derfor er den oprindelige årsag til vores indvikling eller udfrielse er vores ønske. Som vi ønsker det. Hvis du vil, hvis du ønsker at blive fri fra denne indblanding i fødsel, død, alderdom, og sygdom, det er parat. Og hvis du vil fortsætte denne indblanding, forandring af kroppen, vāsāṁsi jīrṇāni... For du kan ikke nyde åndeligt liv i denne materielle krop. Du kan nyde denne materielle verden med denne materielle krop. Og hvis du vil nyde åndeligt liv, så må du nyde det i en åndelig krop. Men da vi ikke har nogen viden om åndeligt liv, åndelig nydelse, ønsker vi bare at nyde denne verden. Punaḥ punaś carvita-carvaṇānām (SB 7.5.30), tygge det der allerede er tygget. Det samme sex, den samme mand og kvinde, de nyder hjemme. Det samme igen gå til nøgen dans. Formålet er det samme, sex, her eller der. Men de tænker, "Hvis jeg går i teateret eller til nøgen dans, så vil det være meget fornøjeligt." Så dette kaldes punaḥ punaś carvita-carvaṇānām (SB 7.5.30), at tygge det allerede tyggede. Det samme sexliv hjemme, tygget, og tage til natklubben, tygge. Tygge det allerede tyggede. Der er ingen rasa. Der er ingen stemning, følelse; derfor er de skuffede. For det er det samme. Lige som hvis du tygger på et sukkerrør og tager saften ud, og hvis du tygger igen, hvad vil du så opnå? Men de er så tungnemme, sådan nogen slyngler, de ved det ikke. De prøver at få fat på, jeg mener, den tilfredsstillelse som allerede er blevet nydt, som allerede er blevet smagt. Punaḥ punaś carvita-carvaṇānām (SB 7.5.30). Adānta-gobhir viśatāṁ tamisraṁ punaḥ punaś carvita-carvaṇānām. Et menneske… Du vil se, at når hundene, når de har sex, skammer de sig ikke. Så, mange lystne mennesker står der og ser på. At de ser på betyder at de er villige, "Hvis jeg kunne nyde på gaden på den måde." Og nogen gange gør de det. Dette foregår. Punaḥ punaś carvita-carvaṇānām (SB 7.5.30).