DA/Prabhupada 0628 - Vi godtager ikke kunne være og måske. Nej. Vi godtager fakta



Lecture on BG 2.13 -- Pittsburgh, September 8, 1972

Her taler Krishna den perfekte viden:

dehino 'smin yathā dehe
kaumāraṁ yauvanaṁ jarā
tathā dehāntara-prāptir
dhīras tatra na muhyati
(BG 2.13)

Dehinaḥ, kroppen til den levende sjæl forandrer sig. På samme måde, efter døden, efter den såkaldte død... for der er ingen død. Efter den fysiske krop ophører med at fungere, vil sjælen blive overført til en anden fysisk krop. Denne udtalelse har vi fra Bhagavad Gita. Og hvis vi godtager den udtalelse - "det er et faktum", så begynder vort åndelige liv med det samme. Uden denne forståelse kommer åndelig forståelse slet ikke på tale. Alting er vagt, blot mental spekulation, måske, kunne være. Disse teorier fremlægges af såkaldte videnskabsmænd og filosoffer. Men vi godtager ikke sådanne ting som måske og kunne være. Nej. Vi accepterer fakta. Det er ikke et spørgsmål om tro, det er et spørgsmål om fakta. Så det er et faktum. Så hvordan vandrer sjælen?

Lad os sige efter dette liv, så får jeg et bedre liv, det er godt. Men hvis jeg får et dårligere liv, hvad sker der så? Hvis jeg fx. i næste liv bliver en hund eller kat eller en ko. Hvis du fx. igen bliver født i Amerika Men hvis din krop bliver en helt anden, så forandrer alting sig. Som menneske bliver du givet fuld beskyttelse af staten. Men så snart du bliver noget andet, enten et træ eller et dyr, så får du en hel anden behandling. Dyr ryger på slagteriet og træer skæres ned. Og ingen gør indsigelser. Så det er betingelserne ved materielt liv. Nogle gange får vi bedre livsbegtingelser, og nogle gange får vi dårligere. Der er ingen garanti. Det kommer an på mine handlinger. Det er helt praktisk. Selv i dette liv, hvis du får en uddannelse, så tegner din fremtid sig fin. Hvis du ikke er uddannet, så er din fremtid knap så fin. På lignende vis kan vi i denne menneskelige livsform løse problemet vedr. fødsel og død. Og det er den eneste opgave et menneske har, at komme ud af disse materielle livsbetingelser: fødsel, død, alderdom og sygdom. Så vi har løsningen, og løsningen er Krishnabevidsthed. Så snart vi bliver Krishnabevidste... Krishnabevidst betyder Krishna, den Højeste, Ham, Herren, Gud. Vi er del og eje af Krishna. Det er Krishnabevidsthed blot at forstå det... Det er ligesom, du forstår din far, dine brødre og dig selv. I er alle sønner af jeres far, så det er ikke så svært at forstå. En far opretholder hele familien, ligesådan gør Krishna, den Højeste Herre, eller Gud, Han har utallige sønner, levende væsener, og Han opretholder dem alle sammen, hele familien. Hvad er problemet? Så næste pligt er at udvikle sin bevidsthed. Ligesom en god søn, når han føler, min far har gjort så meget for mig. Jeg må give tilbage, eller i det mindste tage ansvar for, hvad min far har gjort for mig. Følelser af den art kaldes Krishnabevidsthed.