DA/Prabhupada 0686 - Man kan ikke fange den blæsende vind, og det er endnu sværere at fange et ophidset sind



Lecture on BG 6.30-34 -- Los Angeles, February 19, 1969

Viṣṇujana: Vers 34: "For sindet er rastløst, turbulent, stædigt og meget stærkt, O Krishna. Og at overvinde det forekommer mig mere svært end at styre vinden (BG 6.34)."

Prabhupāda: Ja, selvom man kan styre vinden... hvilket er umuligt, for ingen kan kontrollere vinden. Men selv teoretisk hvis man kunne, så er det umuligt at styre vinden. Det er meget svært. Sindet er så hvileløst og voldsomt, Fortsæt.

Viṣṇujana: Betydning: "Sindet er så stærkt og stædigt at det nogle gange overvinder intelligensen. For et menneske i den praktiske verden, som må kæmpe mod så mange elementer, er det sandeligt meget svært at kontrollere sindet. På kunstig vis, forsøger man at skabe sindsligevægt mellem ven og fjende, men yderst set kan intet moderne menneske gøre dette, for det er vanskeligere end at at styre den rasende vind. Det siges i den vediske litteratur: Individet er passageren i den materielle krops bil, og intelligensen er chaufføren. Sindet er rattet og sanserne er som vilde heste. Selvet nyder eller lider således i samkvem med kroppen og sanserne. Sådan forstås det af store tænkere. Intelligensen er beregnet til at styre sindet. Men sindet er så stærkt og stædigt, at det overvinder selv ens egen intelligens, ligesom en akut infektion måske overvinder en medicin. Sådan et voldsomt sind kan styres gennem at praktisere yoga. Men sådan praksis er ikke egnet til verdslige mennesker som Arjuna, for ikke at tale om moderne mennesker. Sværhedsgraden bliver elegant udtrykt her: Man kan ikke fange den rasende vind. Og det er endnu mere vanskeligt at indfange et hvileløst sind.

Prabhupāda: Men denne metode, at chante Hare Krishna, styrer øjeblikkeligt sindet Ved blot at chante Krishna, og hvis man hører efter, vil sindet automatisk fixere sig på Krishna. Det betyder at yogasystemet øjeblikkeligt virker. For hele formålet med yoga systemet er at focusere ens sind på Vishnus form. Og Krishna er Vishnus forms oprindelige udspring. Krishna - ligesom en lampe. Fra en lampe, fra et lys, kan man tænde et andet lyst. Og så et til, og et til osv - tusinder af lys kan man antænde Og det ene lys er ligeså kraftigt som det andet, det er der ingen tvivl om. Men dog så taler man om det oprindelige lys. På samme måde er Vishnu ligesom Krishna, men Krishna er originalen, det oprindelige lys, fra hvem alting udspringer. Hver Vishnu er ligeså god som Krishna, men Krishna er det oprindelige lys, for Krishna er kilden til alt. Så man må på en eller anden måde focusere sindet på Krishna. så har man allerede opnået perfektion i yoga. Dette er substansen i Krishnabevidstheds bevægelsen. Fortsæt (slut)