DA/Prabhupada 0791 - Man kan tilfredsstille Herren udelukkende med kærlighed og hengiven tjeneste



Lecture on SB 7.9.11 -- Montreal, August 17, 1968

I det tidligere vers er det blevet forklaret at hverken materiel rigdom, eller en kvalificeret brāhmaṇa med tolv høje kvalifikationer kan tilfredsstille Herren gennem disse erhvervelser. Man kan kun tilfredsstille Herren gennem kærlighed og hengiven tjeneste. Hvorfor? Vil Han ikke...Hvorfor bliver der så skabt så meget rigdom, bygget fine templer eller kirker, og brugt så mange penge? Tilfredsstiller det ikke Herren? Hvorfor bruger de så mange penge? Nutidens økonomer siger, at det er en uproduktiv investering. For hvis du bygger et meget stort tempel... Lige som vi har mange templer i Indien, specielt i Sydindien, hvert af dem er som et fort, et meget stort fort. Der er et tempel i Raṅganātham, det er nogle mil, det tempel. Der er syv porte. Meget stort tempel. Mange andre templer. På samme måde er der i jeres land så mange fine kirker. Jeg har rejst over hele Amerika, og jeg har set meget store kirker. Også her i Montreal er der mange store kirker. Så hvorfor bruger de så mange penge, når nu nutidens økonomer siger, at det er en uproduktiv investering? Så denne kirkebygning eller dette tempel eller denne moske stammer fra umindelige tider. Folk investerer deres penge, surt tjente penge. Hvorfor? Unødvendigt? Uproduktivt? Nej. De ved ikke. De ved ikke hvor produktivt det faktisk er. Derfor er de i denne gudsløse civilisation holdt op med bygge fine, dekorerede... I Vṛndāvana er der et tempel for Govindajī som havde syv etager. Fire etager blev ødelagt af Aurangzeb af politiske grunde. Tre etager står der stadig. hvis nogen tager dertil, vil han se hvilket vidunderligt håndværk der er blevet udført i dette tempel. Så betyder det at disse konger eller rige mænd, alle var tåber? Men det er kun nu, at vi er meget intelligente? Nej. De er ikke tåber. Dette forklares i Prahlāda Mahārājas bønner. Naivātmanaḥ prabhur ayaṁ nija-lābha-pūrṇo (SB 7.9.11). Du kan ikke tilfredsstille den Højeste Herre ved at bygge fine templer, men alligevel er Han tilfreds. Alligevel er Han tilfreds. Han er nija-lābha-pūrṇo. Han er fuldstændig tilfredsstillet i Sig selv, for Han har ingen behov. Vi har behov. Hvis jeg nu lejer en lille lejlighed. Hvis nogen siger, "Swamijī, kom her. Jeg vil bygge et meget fint smagfuldt tempel. Kom her." Oh, så vil jeg være meget forbundet. Men er Kṛṣṇa eller Gud sådan? Han kan konstruere så mange fine planeter, ikke kun en, to, men millioner og billioner, med så mange fine oceaner og bakker og bjerge og skove, og fyldt med levende væsner. Og hvorfor længes Han efter et tempel der er bygget af mig? Nej. Det er ikke fakta.