DA/Prabhupada 0832 - Renlighed er side om side med Guddommelighed



Lecture on SB 3.25.16 -- Bombay, November 16, 1974

Metoden er at rense sindet for alle de urene ting. Sindet er en ven; sindet er alles fjende. Hvis det er rent, så er det en ven, og hvis det er urent... På samme måde som hvis du er uren, så får du en sygdom. Og hvis du holder dig ren, så bliver du ikke ramt af den. Hvis du gør en indsats, og forbliver... Derfor skal man ifølge Vedisk civilisation, bade tre gange om dagen, tri-sandhyā. Om morgenen, tidligt om morgenen, igen ved middagstid, og igen om aftenen. De der strengt følger de brahminske regler og regulationer... Også vaiṣṇava. Vaiṣṇava betyder, at han allerede er en brāhmaṇa. Så han må følge reglerne og... Satyaṁ śamo damas titikṣā ārjavaṁ jñānaṁ vijñānam āstikyam... (BG 18.42).

Så renlighed ligger side om side med guddommelighed. Så det... Faktisk, betyder vores materielle betingede liv, at sindet er dækket med støv, alle de urene, beskidte ting. Det er sygdommen. Når vi befinder os i de lavere stadier af tamo-guṇa og rajo-guṇa, er disse urene ting meget fremtrædende. Derfor må man hæve sig fra positionen af tamo-guṇa og rajo-guṇa til sattva-guṇa. Denne metode anbefales, hvordan man renser sindet: śṛṇvatāṁ sva-kathāḥ kṛṣṇaḥ puṇya-śravaṇa-kīrtanaḥ (SB 1.2.17). Man må høre kṛṣṇa-kathā. Kṛṣṇa befinder sig i alles hjerter, og når Han ser, at den betingede sjæl... For den individuelle sjæl er del og eje af Kṛṣṇa, Kṛṣṇa vil have at "Denne individuelle sjæl, slyngel, han er så tiltrukket til materiel nydelse, som er grunden til hans fangenskab, fødsel og død, alderdom og sygdom, og han er så tåbelig, at han ikke overvejer at; "hvorfor skal jeg være et offer for gentagen fødsel, død, alderdom og sygdom?" "Han er blevet en tåbe. Mūḍha. Derfor er de blevet beskrevet som: mūḍha, et æsel. Et æsel... Lige som et æsel ikke ved, hvorfor han er læsset med så meget tøj fra vaskemanden. Hvorfor? Han opnår ikke noget. Intet af tøjet tilhører ham. Vaskemanden giver ham en smule græs, som er tilgængeligt overalt. Hvis han.. Men æslet tænker at; "Denne smule græs har vaskemanden givet mig. Derfor må jeg bære det tunge læs, selvom ikke et eneste stykke tøj tilhører mig."

Det kaldes for karmīer. Karmīerne, alle disse store, store karmīer, store, store multimillionærer, de er lige som æslet, for de arbejder så hårdt. Ikke kun disse store - også de små. Dag og nat. Men for to cāpāṭier, eller tre cāpāṭier, eller allerhøjst fire cāpāṭier. Men han arbejder så hårdt, så hårdt. Disse tre-fire cāpāṭier, kan selv den fattigste mand let opnå, så hvorfor arbejder han så hårdt? Fordi han tænker, "jeg har ansvaret for opretholdelsen af sådan en stor familie." På samme måde, en leder, en offentlig leder, en politiker, han tænker på samme måde, at; "uden mig vil alle indbyggerne i mit land dø. Så lad mig arbejde dag og nat. Lige til jeg dør, eller til nogen dræber mig, må jeg arbejde så hårdt." Det kaldes de urene ting. Ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Ahaṁ mameti. Ahaṁ mamābhimānotthaiḥ (SB 3.25.16). Disse urene ting at...Indivituelt, socialt, politisk, kommunalt eller nationalt. Uanset hvad. Disse to ting, ahaṁ mameti (SB 5.5.8), er meget fremtrædende. "Jeg tilhører denne familie. Jeg tilhører dette land. Jeg hører til i det eller det fællesskab. Jeg har den og den pligt." Men han ved ikke at alle disse er falske betegnelser. Det kaldes uvidenhed. Caitanya Mahāprabhu begynder derfor sine instruktioner med; jīvera svarūpa haya nitya-kṛṣṇa-dāsa (CC Madhya 20.108-109). den virkelige position er som evig tjener til Kṛṣṇa. Det er den virkelige position. Men han tænker, "Jeg er denne families tjener. Jeg er dette lands tjener. Jeg er denne forsamlings tjener..." Så mange. Ahaṁ mameti (SB 5.5.8). det er på grund af uvidenhed,kvaliteten af tamo-guṇa.Tamo-guṇa.