DA/Prabhupada 0841 - Åndeligt set er der ingen forskel på tilsynekomst og forsvinden
731213 - Lecture Festival Disappearance Day, Bhaktisiddhanta Sarasvati - Los Angeles
- nama oṁ viṣṇu-pādāya
- kṛṣṇa-preṣṭhāya bhūtale
- śrīmate bhaktisiddhānta
- sarasvatīti nāmine
Bhaktisiddhānta Sarasvatī Ṭhākura forlod denne materielle verden 31. December, 1936. Så der er gået næsten fyrre år. Så der er to faser, prakaṭa og aprakaṭa, fremkomst og bortgang. Så vi har ikke noget at sørge over i forhold til bortgangen, for Kṛṣṇa and Kṛṣṇas hengivne... Ikke kun hengivne, selv ikkehengivne, ingen forsvinder. Ingen forsvinder for ethvert levende væsen...På samme måde som Kṛṣṇa er evig... Det bekræftes i den Vediske litteratur, nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13). Beskrivelsen af den højeste Herre er, at Han også er nitya, evig, og de levende væsner er også evige. Men Han er den højeste evige. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām. Så kvalitativt er der ingen forskel mellem Kṛṣṇa og de levende væsner. Og kvantitativt er der forskel. Hvad er forskellen mellem nitya, den eneste ene nitya og de mange nitya? De mange nitya er underordnede, evige tjenere af den ene nitya. Som hvis du ønsker at tjene nogen, så er din herre også præcis som dig. Han har to hænder, to ben, eller de samme følelser. Han spiser også. Alt er det samme. Men forskellen er, at det er herre og tjener. Det er det hele. Ellers er de på alle måder lige.
Så åndeligt set er der ingen forskel på fremkomst og bortgang. På samme måde som hvis en person fødes set fra en materiel synsvinkel... Forestil dig at du får en søn, så bliver du meget lykkelig. Men når den samme søn går bort, så bliver du meget ulykkelig. Det er materielt. Og åndeligt set er der ikke en sådan forskel, fremkomst eller bortgang. Så selv om det er bortgangsdagen for Oṁ Viṣṇupāda Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Ṭhākura, så er der ikke noget at sørge over. Selvom vi føler savn, denne følelse er der, men åndeligt set, er der ingen forskel mellem fremkomst og bortgang. Der er en sang af Narottama dāsa Ṭhākura's; ye anilo prema-dhana. Kender I den, nogen af jer? Er der nogen der kan synge den? Oh. Ye anilo prema-dhana, karuṇā pracura, heno prabhu kothā gelo. jeg kan ikke huske hele sangen nøjagtigt. Det er vores beklagelse, at... Śrīla Bhaktisiddhānta Sarasvatī Ṭhākura bragte dette budskab for at uddele det over hele.. Selvfølgelig, Śrī Caitanya Mahāprabhu gav udtryk for sit ønske om at;
- pṛthivīte āche yata nagarādi-grāma
- sarvatra pracāra haibe mora nāma
- (CB Antya-khaṇḍa 4.126)
Han forudsagde at; "Over hele verden, i lige så mange byer og landsbyer der findes, overalt vil Mit navn blive kendt." Śrī Caitanya Mahāprabhus navn. Som nu, som vi forsøger at, det bliver faktisk... For at udføre Śrī Caitanya Mahāprabhus ønske, han sagde personligt;
- bhārata bhūmīte manuṣya janma haila yāra
- janma sārthaka kari kara para-upakāra
- CC Adi 9.41
Han ønskede, at Hans navn skulle blive udbredt over hele verden i hver en by og landsby. Og hvem skulle udføre det? Han bad om at enhver, der er født i Bhārata-varṣa, Indien, det er hans pligt: først og fremmest at gøre sig selv perfekt ved at forstå Śrī Caitanya Mahāprabhus filosofi; derpå at udbrede det, videregive det. Det var enhver inders pligt.
Inderne, specielt i Indien, de er privilegerede, fordi de kan drage nytte af den Vediske litteratur. I andre lande har man ikke en sådan fordel. Så hvis nogen ønsker at gøre sit liv perfekt, så må han drage nytte af det umådelige skattekammer af indisk åndelig viden.