DA/Prabhupada 0916 - Krishna har ikke behov for fine klæder, fine blomster eller god mad

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Krishna har ikke behov for fine klæder, fine blomster eller god mad
- Prabhupāda 0916


730415 - Lecture SB 01.08.23 - Los Angeles

Prabhupāda: Så Herrens fremkomst og forsvinden i denne materielle verden, det kaldes cikīrṣitam. Hvad betyder ordet cikīrṣitam?

Hengiven: Lege.

Prabhupāda: Lege. Det er Kṛṣṇas lege, at Han kommer. Han...Når Han kommer, laver Han selvfølgelig noget. Arbejdet er at give beskyttelse til sādhuen og at dræbe asādhuen. Men begge handlinger er Hans lege. Han er ikke misundelig. Han kan ikke være misundelig. Når Han dræber dæmonerne, er det også Hans kærlighed. Lige som nogen gange når vi straffer vores børn, vi giver ham et meget hårdt rap. Det er ikke uden kærlighed. Der er kærlighed. Så når Kṛṣṇa dræber en dæmon, så er opgaven ikke på platformen for materiel jalousi eller misundelse. Nej.

Derfor nævnes det i śāstra at selv dæmonerne, der blev dræbt af Herren, de blev også straks frelst. Resultatet er det samme. Lige som med Pūtanā. Pūtanā blev dræbt. Pūtanā ønskede at dræbe Kṛṣṇa, men hvem kan dræbe Kṛṣṇa? Det er ikke muligt. Hun blev dræbt. Men da hun blev dræbt, hvad var resultatet? resultatet var, at hun fik en position som Kṛṣṇas moder. Kṛṣṇa accepterede hende som Sin mor. Hun kom med giftsmurte brystvorter, at: "Kṛṣṇa vil suge på min brystvorte, og barnet vil straks dø." Men det var ikke muligt. Hun blev dræbt. Kṛṣṇa sugede hendes liv ud af brystvorten. Men Kṛṣṇa så på den lyse side, at: "Denne kvinde, dæmon, hun kom for at dræbe Mig, men på en eller anden måde, har Jeg drukket hendes brystmælk. Så hun er Min moder. Hun er Min moder." Så hun fik en position som moder.

Dette forklares i Bhāgavatam. Uddhava forklarede til Vidura, at Kṛṣṇa er så venlig, Gud er så venlig; selv en person der ønskede at dræbe Ham med gift, hun blev accepteret som moder. Sådan en venlig Gud, Kṛṣṇa, at "hvem ellers skulle jeg tilbede, undtagen Kṛṣṇa?" Dette eksempel gives. Så faktisk har Kṛṣṇa ingen fjende. Her siges det: na yasya kaścid dayitaḥ. Dayitaḥ betyder gunst. Ingen er begunstiget. Na yasya kaścid dayito 'sti karhicid dveṣyaś ca. Og ingen er Hans fjende. Men hvem kan være Hans fjende, hvem kan være Hans ven?

Hvis nu vi skaber venner. Vi forventer nogle velsignelser eller begunstigelser fra en ven, og fra en fjende forventer vi skadelige handlinger. Men Kṛṣṇa er så perfekt, at ingen kan skade Kṛṣṇa, man kan heller ikke give noget til Kṛṣṇa. Så hvor er nødvendigheden af ven og fjende? Der er ingen nødvendighed. derfor siges det her: na yasya kaścid dayito 'sti. Han har ikke brug for nogens begunstigelser. Han er fuldstændig. Jeg er måske en meget fattig mand. Jeg forventer at blive begunstiget af en ven, blive begunstiget af nogen. Men det er min forventning, fordi jeg er ufuldkommen. Jeg er ikke fuldstændig. Jeg er mangelfuld på så mange måder. Så jeg har altid behov. Derfor ønsker jeg at skabe en ven, og på samme måde hader jeg fjenden. Så Kṛṣṇa, der er den Højeste... Ingen kan skade Kṛṣṇa, ingen kan give noget til Kṛṣṇa. Så hvorfor tilbyder vi Kṛṣṇa så meget bekvemmelighed. Vi klæder Kṛṣṇa på, vi dekorerer Kṛṣṇa, vi giver god mad til Kṛṣṇa.

Så tanken er... Prøv at forstå dette faktum. Kṛṣṇa har ikke brug for dine fine klæder eller fine blomster eller dejlig mad. Kṛṣṇa har ikke brug for det. men hvis du giver det til Ham, bliver du begunstiget. Det er Kṛṣṇas begunstigelse, at Han accepterer det. Eksemplet gives: Som når du dekorerer den egentlige person, så ser reflektionen i spejlet også dekoreret ud. Så vi er reflektioner. I biblen siges det også, at mennesket er skabt i Guds billede. Så vores, lige som Kṛṣṇa er transcendental, er vi... Han har to hænder, to ben, et hovede. Så at mennesket er skabt efter Gud betyder, at vi er spejlbilleder af Guds form. Ikke at vi opfinder, forestiller os en form i forhold til vores form. Det er en fejltagelse. Māyāvādī-filosofien er sådan. Det kaldes antropomorfisme. De siger at: "Fordi... den absolutte Sandhed er upersonlig, men fordi vi er personer, forestiller vi os, at den Absolutte Sandhed også er en person." Lige det modsatte. Det er faktisk ikke fakta. Vi har fået denne personlige form som et spejlbillede af Gud. Så i reflektionen... Hvis den oprindelige person begunstiges, bliver reflektionen også begunstiget. Det er filosofien. Reflektionen bliver også begunstiget.