DA/Prabhupada 0920 - Pga livskraften, sjælen er der og hele kroppen virker



730422 - Lecture SB 01.08.30 - Los Angeles

Oversættelse: "Det er selvfølgelig forvirrende, Oh universets sjæl, at Du arbejder, selvom du er inaktiv, og at Du bliver født, selvom Du er den vitale kraft og den ufødte. Du nedstiger Selv blandt dyr, mennesker, vismænd og havdyr. Det er sandelig forvirrende."

Prabhupāda: Så Kṛṣṇa tiltales her som Viśvātman, universets vitale kraft. Lige som i min krop, i jeres krop, der er en vital kraft. Den vitale kraft er ātmāen, det levende væsen eller sjæl. Så fordi den vitale kraft, sjælen er der, fungerer hele kroppen.

Så på samme måde er der en højere vital kraft. Den højeste vitale kraft er Kṛṣṇa eller Guddommens Højeste Personlighed. Hvor er derfor spørgsmålet om, at Han bliver født, fremkommer og forsvinder? Det siges i Bhagavad-gītā: janma karma ca me divyam (BG 4.9). Divyam betyder, at det er åndeligt. Ajo 'pi sann avyayātmā. Aja betyder ufødt. Avyayātmā, bliver ikke ødelagt. Så Kṛṣṇa eksisterer, som i begyndelsen af denne stotra... Kuntī tiltaler Kṛṣṇa: "Du er indeni, Du er udenfor - stadig usynlig." Kṛṣṇa er indeni, udenfor. Det har vi forklaret. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati (BG 18.61). Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ (BG 15.15). Kṛṣṇa befinder sig i alles hjerter. Derfor er Han indeni alting. Aṇḍāntara-stha-paramāṇu-cayāntara-stham (BS 5.35). Han, Han er selv indeni atomet. Og også udenfor.

Viśvarūpa, som Kṛṣṇa fremviste,Viśvarūpa, den ydre fremkomstform. Denne gigantiske kosmiske manifestation. Det er Kṛṣṇas ydre krop. Dette beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam. Bjergene beskrives som knoglerne. Lige som vi har dele af vores krop, der bliver løftet op på grund af knoglerne, på samme måde bliver disse høje, høje bjerge og bakker beskrevet som knoglerne. Og de store, store oceaner, de er blevet beskrevet som forskellige huller i kroppen, ned og op. På samme måder er Brahmaloka kraniet, det øvre kranie.

Så dem der ikke kan se Gud, de er blevet rådet til at se Gud på så mange måder. Dette er instruktionerne fra den Vediske litteratur. For du kan bare opfatte Gud, storhed...Storheden... Du ved heller ikke, hvor stor Han er. Så i din forestilling om storhed... Som med de meget høje bjerge, himlen, den store, store planet. Så beskrivelsen er der. Du kan tænke på det. Det er også Kṛṣṇabevidsthed. Hvis du tænker at: "Dette bjerg er Kṛṣṇas knogler," er det også Kṛṣṇabevidsthed. Det er faktisk sådan. Hvis du tænker på at dette store Stillehav er Kṛṣṇas navle. Disse store, store træer, planter, de er hårene på Kṛṣṇas krop. Så hovedet, Kṛṣṇas hovedskal, er Brahmaloka. Fodsålerne er Pātālaloka. På samme måde... Det er mahato mahīyān. Når du tænker på Kṛṣṇa som større end det største, så kan du tænke sådan. Og hvis du tænker at Kṛṣṇa er begge dele, mindre end det mindste. Så er det også storhed. Det er også storhed. Kṛṣṇa kan skabe denne gigantiske kosmiske manifestation, og Han kan også skabe et lille insekt, mindre end et punktum.

I har set nogen gange i en bog, løber der et insekt rundt. Formen er mindre en punktummet. Det er Kṛṣṇas håndværksmæssige dygtighed. Aṇor aṇīyān mahato mahīyān. Han kan skabe noget større end det største og mindre end det mindste. Nuvel, mennesket, i forhold til deres opfattelse, de har skabt 747 flyveren, som skal forestille at være meget stor. I orden. I forhold til din bevidsthed, har du skabt noget stort. Men kan du skabe en lille flyvemaskine, som et insekt der flyver? Det er ikke muligt. Derfor betyder storhed, den der kan blive større end det største, og mindre end det mindste. Det er storhed.