DA/Prabhupada 0997 - Krishnas opgaver er for alle. Vi velkommer derfor alle
730406 - Lecture SB 02.01.01-2 - New York
Uanset hvad er chantningen så lykkebringende. Caitanya Mahāprabhu har givet Sin velsignelse; ceto-darpaṇa-mārjanaṁ bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam (CC Antya 20.12). Vi lider i denne materielle verden, fordi vi ikke er rene i vores forståelse eller i vores hjerte. Hjertet er ikke rent. Så denne chanten vil hjælpe os med at rense hjertet. Śṛṇvatāṁ sva-kathāḥ kṛṣṇaḥ puṇya-śravaṇa kīrtanaḥ hṛdy antaḥ stho abhadrāṇi vidhunoti suhṛt satām (SB 1.2.17). Denne chanten er så fin at så snart du begynder at chante eller høre om Kṛṣṇa - at chante er også at høre om Kṛṣṇa så renselsen begynder med det samme, ceto-darpaṇa-mārjanaṁ (CC Antya 20.12). Og så snart vores hjerte er renset, bhava-mahā-davāgni-nirvāpaṇam, så bliver vi fri fra den flammende ild fra denne materielle eksistens. Så at chante er så lykkebringende, derfor Parīkṣit Mahārāja her, Śukadeva Gosvāmī siger, varīyān eṣa te praśnaḥ kṛto loka-hitaṁ nṛpa (SB 2.1.1). Også et andet sted, Śukadeva Gosvā, Sūta, Sūta Gosvāmī siger, yat kṛtaḥ kṛṣṇa-sampraśno yayātmā suprasīdati. Da de store helgenagtig personer i Naimiṣāraṇya spurgte om Kṛṣṇa, svarede han sådan. Yat kṛtaḥ kṛṣṇa-sampraśnaḥ: "Fordi du har spurgt om Kṛṣṇa, vil det rense dit hjerte, yenātmā suprasīdati. Du vil føle stor transcendental lyksalighed, vederkvægelse i dit hjerte." Så varīyān eṣa te praśnaḥ kṛto loka-hitam (SB 2.1.1). Loka-hitam. Faktisk er denne bevægelse den højeste velfærdsaktivitet for det menneskelige samfund, loka-hitam. Det er ikke en forretning. Forretning betyder min hitam, kun til min fordel. Det er ikke. Det er Kṛṣṇas sag. Kṛṣṇas sag betyder, at Kṛṣṇa er for alle; derfor er Kṛṣṇas sag beregnet for alle. Derfor indbyder vi alle. Der er ingen skelnen. "Kom her og chant," loka-hitam. Og en sādhu, en hellig person bør altid tænke på loka-hitam. Det er forskellen mellem en sādhu og en almindelig mand. Den almindelige mand han tænker kun på sig selv, eller det "udvidede sig selv," på familie, gruppe, samfund, land. Dette er alt sammen udvidet selviskhed. Udvidet. Når jeg er alene, tænker jeg kun på egen gavn. Når jeg er lidt større, tænker jeg på mine brødre og søstre, og når jeg er en smule avanceret, tænker jeg på min familie. Lidt avanceret så tænker jeg på mit samfund. Lidt avanceret så tænker jeg på mit land, min nation. Eller jeg kan tænke på hele menneskesamfundet, internationalt. Men Kṛṣṇa er så stor, at Kṛṣṇa inkluderer alle. Ikke kun menneskesamfundet, dyresamfundet, fuglesamfundet, træsamfundet - det hele. Kṛṣṇa siger, ahaṁ bīja-pradaḥ pitā (BG 14.4): "Jeg er den sædgivende fader til alle disse former."