DA/Prabhupada 1018 - Til at begynde med skal skal vi dyrke Radha-Krishna på niveau med Laxmi-Narayan



730408 - Lecture SB 01.14.44 - New York

Pradyumna: Oversættelse: "Eller er det sådan, at du føler dig tom hele tiden, fordi du måske har mistet din nærmeste ven, Herren Kṛṣṇa? Oh min broder Arjuna, jeg kan ikke forestille mig nogen andre grunde, til at du bliver så nedbøjet."

Prabhupāda: Så Kṛṣṇa var Arjunas nære ven. Ikke kun Arjunas, alle Pāṇḍavaernes. Så de kan ikke holde ud at være adskilt fra Kṛṣṇa. Det er tegnet på Kṛṣṇas hengivne. Caitanya Mahāprabhu sagde at; "Jeg har ingen kærlighed til Kṛṣṇa." Det vers, jeg har lige glemt det...Na prema-gandho ’sti (CC Madhya 2.45). "Så Du har ingen kærlighed til Kṛṣṇa? Du græder altid efter Kṛṣṇa, og alligevel siger du, at Du ikke har nogen kærlighed til Kṛṣṇa?" "Nej, jeg græder bare for at vise mig. I virkeligheden er Jeg ikke en hengiven af Kṛṣṇa." "Hvordan kan det være?" At "Hvis Jeg havde været en hengiven af Kṛṣṇa, hvordan kunne Jeg så leve uden Ham? Jeg er endnu ikke død. Det betyder, at jeg ingen kærlighed har til Kṛṣṇa." Det er tegnet på kærlighed - at en elsker ikke kan leve et øjeblik, uden at være sammen med den elskede. Det er tegnet på kærlighed. Så denne kærlighed kan kun værdsættes mellem Rādhā og Kṛṣṇa, eller mellem gopīerne og Kṛṣṇa; ellers ikke. I virkeligheden kender vi ikke betydningen af kærlighed. Lige som Caitanya Mahāprabhu sagde, at

āśliṣya vā pāda-ratāṁ pinaṣṭu mām
adarśanān marma-hatāṁ karotu vā
yathā tathā vā vidadhātu lampaṭo
mat-prāṇa-nāthas tu sa eva nāparaḥ
(CC Antya 20.47, Śikṣāṣṭaka 8)
yugāyitaṁ nimeṣeṇa
cakṣuṣā prāvṛṣāyitam
śūnyāyitaṁ jagat sarvaṁ
govinda-viraheṇa me
(CC Antya 20.39, Śikṣāṣṭaka 7)

Govinda-vira. Vira betyder adskillelse. Betyder, Rādhārani… Caitanya Mahāprabhu spillede Śrīmatī Rādhārāṇīs rolle. Kṛṣṇa, da Han ikke kunne forstå Sig Selv... Kṛṣṇa er ubegrænset. Han er så ubegrænset, at Kṛṣṇa Selv ikke kan forstå. Det er ubegrænset. Den ubegrænsede kan ikke forstå, hvor ubegrænset Han er. Derfor overtog Kṛṣṇa Śrīmatī Rādhārāṇīs ekstase, og det er Śrī Caitanya Mahāprabhu. Det billede er meget fint: Kṛṣṇa, overtager Rādhārāṇīs ekstase og kærlighed, fremkommer som Śrī Caitanya Mahāprabhu. Śrī-kṛṣṇa-caitanya rādhā-kṛṣṇa nahe anya (Śrī Guru-paramparā 6). Så ved at tilbede Herren Caitanya Mahāprabhu, tilbeder du samtidig Rādhā og Kṛṣṇa. Rādhā-Kṛṣṇa er meget svære at tilbede. Så hvordan vi end tilbeder Rādhā-Kṛṣṇa, er det Rādhā-Kṛṣṇa i Hans Nārāyaṇa form - Lakṣmī-Nārāyaṇa. I begyndelsen bør vi tilbede Rādhā-Kṛṣṇa på niveauet for Lakṣmī-Nārāyaṇa, med ærefrygt, ved at følge reglerne og reguleringerne meget strengt. Ellers, Rādhā-Kṛṣṇa i Vṛndāvana, de, de hengivne, de tilbeder ikke Kṛṣṇa, fordi Han er Gud, men de tilbeder Kṛṣṇa. Ikke tilbeder - det står over tilbedelse. Det er bare kærlighed. Som når du elsker din elskede: det betyder ikke tilbedelse. Det er spontant, en hjertesag. Så det er Vṛndāvana - positionen. Så selv om vi ikke er på den højeste standard, på Vṛndāvana niveauet, alligevel, hvis vi ikke føler adskillelse fra Kṛṣṇa, så må vi forstå, at vi stadig ikke er fuldkomne hengivne af Kṛṣṇa. Det er der behov for: at føle adskillelse.