DA/Prabhupada 0329 - Dræb en ko eller dræb en grøntsag, der vil være syndefulde reaktioner

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Dræb en ko eller dræb en grøntsag, der vil være syndefulde reaktioner
- Prabhupāda 0329


Room Conversation -- April 23, 1976, Melbourne

Mr. Dixon: Forbuddet mod at spise kød, stammer det fra den kendsgerning at dyrs liv er særligt priviligerede…

Prabhupāda: Grøntsager har liv.

Mr. Dixon: Jo. Mit spørgsmål går på om dyr er højere prioriterede end grøntsager?

Prabhupāda: Det er ikke et spørgsmål om prioritet. Vores filosofi er at vi er Guds tjenere. Så Gud spiser, og hvad end Han efterlader til os, det skal vi spise. Og i Bhagavad-gītā… Finder vi dette vers. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ yo me bhaktyā prayacchati (BG 9.26). Ligesom at du er på besøg her. Så hvis jeg vil tilbyde dig noget at spise, så er det min pligt at spørge dig, "Mr. Nixon, hvad kan du tænke dig at spise?" Så dikterer du, "jeg kun godt lide den slags." Så, hvis jeg giver den mad til dig, så bliver du meget behaget. Så vi har inviteret Kṛṣṇa til dette tempel, og så hører vi hvad Han vil have at spise? Og Han siger...

Guru-kṛpā: "hvis man med kærlighed og hengivenhed tilbyder Mig blot et blad, en blomst, frugt eller vand, så tager Jeg imod det."

Prabhupāda: Patraṁ puṣpaṁ phalam. Han beder om ganske enkle ting som alle kan tilbyde Ham. For eksempel et lille blad, patram, en lille blomst, puṣpam, en smule frugt, og lidt flydende, enten vand eller mælk. Så det ofrer vi. Vi tilbereder forskellige varianter med disse ingredienser, patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam (BG 9.26), og når Kṛṣṇa har spist, så tager vi. Vi er tjenere; vi tager det som Kṛṣṇa efterlader. Vi er hverken vegetarere eller ikke-vegetarer. Vi er prasādarianere. Vi er ligeglade om det er grøntsager eller ikke grøntsager, for uanset om du dræber en ko eller en grøntsag, så er der en syndfuld reaktion. Og ifølge naturens lov, så siges det at dyr, som ikke har nogen hænder, de er føde for dyrene med hænder. Vi er også dyr med hænder. Vi mennesker, vi er også dyr med hænder, og de er dyr - ingen hænder, men fire ben. Og der er dyr som ikke har nogen ben, det er grønsager. Apadāni catuṣ-padām. Disse dyr som ikke har ben, de er føde for de dyr som har fire ben. Ligesom koen spiser græs, geden spiser græs. Så at spise grøntsager er ikke fortjenstfuldt. Både gederne og køerne er mere prisværdige, fordi de rører intet andet end grøntsager. Så vi prædiker ikke at folk skal blive geder og køer. Næ. Vi prædiker at man skal blive Kṛṣṇas tjener. Så uanset hvad Kṛṣṇa spiser, det spiser vi også. Hvis Kṛṣṇa siger, "giv Mig kød, giv mig æg," så vil vi ofre kød og æg til Kṛṣṇa og så vil vi spise det. Så tro ikke at det drejer sig om at være vegetar eller ikke-vegetar. Nej. Det er ikke vores filosofi. Fordi uanset om du spiser grøntsager eller kød, så slår du ihjel. Og man er nødt til at slå ihjel, ellers kan man ikke leve. Sådan er naturen.

Mr Dixon: Ja.

Prabhupāda: Så det er ikke vores vej.

Mr. Dixon: Men hvorfor er der forbud på...

Prabhupāda: Forbuddet skal forstås på den måde at, ingen kødspisning, fordi koen skal beskyttes. Vi har brug for mælk Og hvis vi i stedet for at bruge mælken, hvis vi spiser køerne, hvor er mælken så?

Mr. Dixon: Så mælk er meget vigtigt.

Prabhupāda: Meget, meget vigtig.

Mr. Dixon: I forhold til at producere mad til verden, så ville verden klare sig langt bedre uden at spise dyrene.

Prabhupāda: Nej, mælk er nødvendigt. En fed vitaminrig mad er nødvendig. Og den nødvendighed bliver indfriet med mælk. Derfor er det specielt...

Mr. Dixon: Kunne man ikke få alt det nødvendige fra korn?

Prabhupāda: Korn, nej. Korn, det er stivelse. Ifølge den medicinske videnskab, så har vi brug for fire ting: stivelse, kulhydrat, protein og fedt. Det er fuldkommen føde. Så det får man ved at spise ris, dal - bælgfrugter, og hvede. Disse ting indeholder… Bælgfrugter og hvede indeholder protein. Og mælk indeholder også protein. Så vi har brug for protein. Og fedt får vi fra mælk. Fedt er nødvendigt. Og grøntsager, kulhydrater; og korn, stivelse. Så hvis man tilbereder mad med alle disse ingredienser, så er man fuldt dækket. Og ofrer det til Kṛṣṇa, så bliver det renset. Så bliver man renset for alle syndfulde aktiviteter. Ellers, selv om man slår grøntsager ihjel, så er man syndfuld, fordi det har liv. Man har ingen ret til at tage en andens liv. Men vi er nødt til at leve af liv. Sådan er vores situation. Derfor er løsningen at vi tager prasādam Hvis der er synd forbundet med at spise grøntsager eller kød, så går det til den der spiser. Vi tager resterne, så enkelt er det.