DA/Prabhupada 0539 - Prøv at forstå denne Krishnabevidsthedsbevægelse



Janmastami Lord Sri Krsna's Appearance Day Lecture -- London, August 21, 1973

Hvis vi virkelig gerne vil have fred og fordragelighed i samfundet, så må vi være meget seriøse med at forstå Kṛṣṇa.. Det er det vi beder om. Tag det ikke som noget skødesløst, denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse. Denne bevægelse kan løse alle livets problemer, alle problemer i verden. Hvad enten de er politiske, filosofiske, religiøse, økonomiske - alt kan løses med Kṛṣṇa-bevidsthed. Derfor beder vi de som er ledere forstå denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse. I bør forsøge at forstå denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse. Den er videnskabelig, autoriseret. Det er ikke et påhit eller en sentimental beevægelse. Det er en meget videnskabelig bevægelse. Så vi inviterer alle ledere fra alle lande: Prøv at forstå. Hvis du er nøgtern, hvis du er fornuftig, så vil du forstå at denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse er den sublime bevægelse med hele det menneskelige samfunds bedste for øje. Det er et faktum. Alle kan komme. Vi er parat til at diskutere dette emne. Kṛṣṇa bhūliyā jīva bhoga vāñchā kare. Vi skal ikke...

Vores menneskelige liv, det ultimative mål med det menneskelige liv er at opnå udødelighed. Tyaktvā dehaṁ punar janma naiti (BG 4.9), Det er vores... Det har vi glemt. Vi lever blot som katte og hunde, uden at vide at vi kan opnå den livets perfektion hvor der ikke mere eksisterer fødsel, ikke mere død. Vi fatter ikke en gang at muligheden for amṛtatvam eksisterer. Men alt er muligt. Amṛtatvam. Ingen ønsker at dø. Det er et faktum. Ingen ønsker at blive en gammel mand, ingen ønsker at blive syg. Det ligger naturligt i os. Hvorfor? Fordi oprindeligt, i vores åndelige form, så findes fødsel ikke, ingen død, ingen alderdom, ingen sygdom. Så efter en evolutionær proces som starter nede fra vanddyrene, fuglene, pattedyr, planter, træer, når man når til denne form, den menneskelige krop efter... Aśītiṁ caturaś caiva lakṣāṁs tād jīva-jātiṣu. Det er den evolutionære proces. Vi kommer til den menneskelige krop. Så skal vi vide hvad formålet med livet er. Målet er amṛtatvam, at blive udødelig. At... Man kan blive udødelig simpelthen ved at blive Kṛṣṇa-bevidst. Kṛṣṇa siger. Det er et faktum. Vi skal blot forstå. Janma karma me divyaṁ yo jānāti tattvataḥ. Hvis du i sandhed forsøger at forstå Kṛṣṇa, tattvataḥ, så, tyaktvā dehaṁ punar janma naiti (BG 4.9), vil du, efter at have opgivet denne krop, ikke mere få en materiel krop. Og det betyder, at lige så snart du ikke accepterer nogen materiel krop, så er du udødelig. Fordi at vi, af natur, er udødelige.

Så Kṛṣṇa åbenbarer Sig, Kṛṣṇa åbenbatrer Sig for at lære os dette, at, "Du er udødelig af natur. Som åndelig sjæl er du del og eje af Mig. Jeg er udødelig. Derfor er du også udødelig. Forgæves forsøger du at blive lykkelig i denne materielle verden."

mamaivāṁso jīva bhūto
jīva-loke sanātanaḥ
manaḥ saṣṭanindriyāni
prakṛti-sthāni karṣati
(BG 15.7)

Blot en kamp..., unødvendig. Det bedste er at du efter at have nydt sanseliv i så mange former for liv, som katte, som hunde, som halvguder, som træer, som planter, som insekt. Nu, i den menneskelige livsform, så lad dig ikke blive fanget af sanseligt liv. Prøv blot at forstå Kṛṣṇa. Det er śāstras dom. Nāyaṁ deho deha-bhājāṁ nṛloke kaṣṭān kāmān arhate viḍ-bhujāṁ ye (SB 5.5.1). At arbejde hårdt som hunde og svin for sansetilfredsstillelse, er ikke menneskelivets berettigelse. Det menneskelige liv er beregnet til en smule forsagelse. Tapo divyaṁ putrakā yena śuddhyet sattvam. Vi må rense vores eksistens. Det er missionen i det menneskelige liv. Hvorfor skal jeg rense min sattva eksistens? Brahma-saukhyam tv anantam. Så får du ubegrænset nydelse, ubegrænset glæde. Det er virkelig nydelse. Ramante yogino 'nante satyānanda-cid-ātmani iti rāma-padenāsau paraṁ brahmābhidhīyate (CC Madhya 9.29).